- Det betyder meget for mig at have fået professoratet, og jeg er både glad og stolt. Vi skal lave forskning, der forbedrer patientbehandlingen for de mere end 40.000 danskere, der lider af inflammatoriske tarmsygdomme, siger Jakob Seidelin, speciallæge i mavetarmsygdomme og siden 2016 klinisk forsknings lektor.
Jakob Seidelin har lige siden studietiden haft inflammatoriske tarmsygdomme som forskningsområde. De inflammatoriske tarmsygdomme angriber tynd- og tyktarmen og giver betændelse i tarmen, som fører til mavesmerter, vægttab, diarre og blødning fra tarmen. Sygdommene angriber typisk unge, der skal leve med dem resten af livet. Behandlingen strækker sig fra binyrebarkhormon over dyr biologisk behandling til operationer, hvor dele af tarmen fjernes.
Udvikling af ny metode med fokus på at fremme heling
- Der findes en række modeller for inflammatorisk tarmsygdom i mus og andre dyr, men resultaterne fra dyreforsøg er ofte vanskelige at overføre til forholdene i mennesker ved denne sygdom. Det skyldes at inflammatorisk tarmsygdom opstår i et komplekst sammenspil mellem mikroorganismer, nedsat tarmbarriere og dårligt immunforsvar. Disse forhold varierer meget fra dyr til mennesker. Vi har derfor udviklet en metode, hvor man kan se på tarmens reaktion på skader i et meget lille område hos mennesker. Vi bruger metoden til at undersøge forskelle hos personer med inflammatorisk tarmsygdom og raske, som forklarer hvordan en skade på tarmen fører til et udbrud i sygdommen og hvordan tarmen heler efter en skade. Vi søger altså efter behandlings-targets, der er rettet mod at forebygge nye udbrud og targets, der er rettet mod at bedre helingen af tarmen. Fokus på heling kan føre til medicin, der ikke dæmper immunforsvaret (som al medicin mod disse sygdomme gør i dag) men fremmer heling, fortæller Jakob Seidelin.
Identificering af biologiske mønstre skal bruges til at udvikle personlig medicin
Et andet stort fokusområde er at finde biologiske markører, som forudser sygdomsforløb og behandlingseffekt ved inflammatorisk tarmsygdom.
- Sygdommene udvikler sig meget forskelligt, og vi kender ikke årsagen til forskellene: Generne spiller en stor rolle for om sygdommene opstår, men ikke for forløbet. Samtidig vil ca. 1/3 med inflammatorisk tarmsygdom ikke reagere på f.eks. biologisk behandling. For at undersøge dette, deltager vi i to store projekter, hvor vi følger patienter med inflammatorisk tarmsygdom over tid med biologiske prøver og ser hvordan patienternes biologiske mønstre hænger sammen med sygdomsforløbet. Målet er, at vi helt fra begyndelsen kan give patienterne den behandling, der virker og bedre fokusere på dem, som får et svært forløb, forklarer Jakob Seidelin.
Kan tidlig biologisk medicin give kræftpatienter i immunterapi færre bivirkninger
Det sidste projekt er at forstå og udvikle behandling til de kræftpatienter, der udvikler tarmbetændelse som bivirkning til immunterapi og er et samarbejde med Inge Marie Svane.
- Tarmbetændelse er en hyppig og farlig bivirkning. Vi vil se om tidlig brug af speciel biologisk behandling kan nedsætte risikoen for denne bivirkning og tillade forsat behandling med immunterapi for patienternes kræftsygdom.
- Det er enormt spændende, og jeg ser frem til at arbejde videre med krydsfeltet, hvor basalforskning møder den patientnære forskning til gavn for personer med inflammatoriske tarmsygdomme, siger Jakob Seidelin.
Også ledende overlæge på Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme, Jakob Lykke, glæder sig over det nye professorat.
- Det er en stor glæde, at Jakob tiltræder som professor. Afdeling for Mave-, Tarm og Leversygdomme har gennem mange år været internationalt toneangivende inden for de forskningsområder, Jakob beskæftiger sig med. Ansættelsen af Jakob som professor, vil være med til at sikre denne position fremadrettet.
Fakta:
Jakob Seidelin er 53 år, speciallæge i mavetarmsygdomme, uddannet på KU, dr. med. og ph.h. fra KU. Han er 53 år, gift og har tre børn.
Nuværende og tidligere forskellige boards/udvalg i det danske specialeselskab (Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi) og det Europæiske selskab (United European Gastroenterology; UEG). Visiting scientist 2015 Massachusetts Institute of Technology/MIT, MA, USA, hvor han arbejdede på projektet om heling.