Klinikken er etableret i lyntempo efter at sundhedsmyndighederne meldte ud, at også borgere med milde symptomer skal testes, og at der derfor er behov for, at testkapaciteten øges.
Den nye podeklinik er indrettet i lokaler på Herlev Hospital, og vil gøre det muligt at teste minimum 600 personer om dagen. Klinikken har som udgangspunkt åbent 7 dage om ugen fra 10-18 og vil supplere de testfaciliteter vi allerede har i hospitalets coronaklinik.
Henvisning til podeklinikken foregår via egen læge.
- Det har krævet en kæmpeindsats at få etableret den nye podeklinik så hurtigt, og det mig stolt at se, at alle byder ind for at få det til at lykkes igen, ligesom det var tilfældet med etableringen af coronaklinikken, siger vicedirektør Jan Toftholm.
Bemandingen i podeklinikken kommer også fra hospitalets ressourcebank, ligesom bemandingen på coronaklinikken og de ekstra isolations- og intensivafsnit der er oprettet.