​

Hjerneskolen er et samarbejde mellem to afdelinger på hospitalet og flere omkringliggende kommuner. Det skal give borgerne de bedste muligheder for at fastholde den livsstilsændring, der skal til for at mindske risikoen for en ny blodprop i hjernen (stroke). 

- Vi ved at fysisk inaktivitet er en af de største risikofaktorer for en ny blodprop, og at mange patienter, som har haft en blodprop i hjernen kan være bange for at bevæge sig. Derfor er der behov for en indsats, der kan understøtte patienterne, siger forsknings- og udviklingsfysioterapeut Rikke Steen Krawcyk fra afdelingen for Ergoterapi og Fysioterapi. Hun er projektleder og én af initiativtagerne til projektet sammen med professor og overlæge Christina Rostrup Kruuse, fra afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme. 

Det forebyggende initiativ er rettet mod de patienter, der får en lille stroke og som typisk er indlagt på hospitalet i få dage.

- Man har hjerteskoler til hjertepatienter som rækker ud i kommunerne, men først nu får vi mulighed for at etablere en hjerneskole til gavn for både patienter og pårørende. Det er første skridt i retningen af en systematisk opfølgning på de patienter, som er kommet sig godt efter en blodprop, men som skal beskyttes for ikke at få en ny, siger Christina Rostrup Kruuse, der er projektansvarlig.

- Dette studie inddrager for alvor patienter i alle faser af projektet, og vi ser frem til, at resultaterne kan være med til at hjælpe flere strokeramte i gang med vigtig forebyggende træning, siger Hjernesagens direktør Birgitte Hysse Forchhammer. Hjernesagen deltager i projektets følgegruppe.

Fysisk træning og undervisning i 12 uger

Når hjerneskolen går i luften, vil patienterne – ved udskrivelse – blive tilbudt at deltage i projektet, som består af et 12-ugers forløb. Første halvdel foregår på hospitalet, mens den anden halvdel foregår i den kommune vedkommende bor i.

På hospitalet vil fysioterapeuter stå for den fysiske træning, som foregår to gange om ugen á én times varighed. Én gang hver anden uge vil der i forlængelse af træningen være undervisning i hvilke risikofaktorer, der er for stroke og hvordan man bedst tilpasser sin livsstil. Det er læger, sygeplejersker og fysioterapeuter som vil stå for den del af det tværfaglige projekt. 

Efter de første seks uger skal den fysiske træning fortsætte i seks uger i et kommunalt tilbud, på f.eks. et af kommunens genoptrænings- eller sundhedscentre. Forløbet afsluttes med individuelle vejledninger hos kommunens fysioterapeuter.

Vigtigt med samarbejde på tværs

Fire kommuner har foreløbig givet tilsagn om at være med, heriblandt Gentofte Kommune.

- Det er naturligt for Gentofte Kommune at bakke op omkring projektet, da vi fra andre projekter har set værdien af et nært fagligt samarbejde, når borgeren går fra én sektor til en anden. Og i kommunen har vi også en interesse i at understøtte og fastholde den livstilsændring, som bliver igangsat på hospitalet - både af hensyn til borgernes sundhed, og fordi det giver mening at tilbyde forebyggende træning til denne patientgruppe, så vi på den lange bane kan reducere sundhedsudgifter, siger Mette Zimmer, der er ledende terapeut i Gentofte Kommunes Center for forebyggelse og genoptræning, Tranehaven.  

Første af sin slags i Danmark

Der findes ikke et lignende tilbud til patienter med stroke herhjemme, men initiativet er inspireret af et træningsstudie i New Zealand, hvor Rikke Steen Krawcyk opholdt sig i forbindelse med sin ph.d. Dette studie viste, at patienterne forbedrede deres kondition og risikofaktorer, og på lang sigt reducerede det udgifterne til efterfølgende hospitalsindlæggelser. 

På grund af corona-situationen er kick off forsinket, men projektet forventes at gå i gang i begyndelsen af 2021.

Fakta om stroke:

• Stroke, også kaldet apopleksi eller slagtilfælde, dækker over både blødning og blodprop i hjernen.  I 85 procent af tilfældene er der tale om en blodprop og i 15 procent om en blødning i hjernen. Klassiske følger efter en stroke er lammelse af ansigtsmuskulatur, ben og arme – taleproblemer – problemer med hukommelse og planlægning - balanceproblemer og svimmelhed. Men ved en lille stroke forsvinder symptomerne ofte inden for få dage.
• Inden for de første 90 dage er der 4-7 procents øget risiko for at blive ramt igen, uafhængigt af den medicin man får.
• Hvert år behandler Herlev Hospital ca. 1200 patienter med stroke, heraf ca. 300 med en lille stroke. 10 procent genindlægges på hospital inden for tre måneder.
• Generelt kan man nedsætte sin risiko for stroke ved at leve sundt, det vil sige dyrke motion, spise sundt, magert og minimere brugen af salt, undgå rygning og holde sig indenfor Sundhedsstyrelsens anbefalinger for alkohol, samt undgå forhøjet blodtryk.
• Projektet har modtaget 1,25 mio. kr. fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning