Gå til hovedindhold

Ny dansk forskning peger på, at der kan findes en langt større pulje af potentielle mål for fremtidens kræftimmunterapi

​En af de store udfordringer inden for T-celleterapi mod kræft er at finde gode og tilstrækkeligt tumorspecifikke mål. Nu peger et nyt studie fra Herlev og Gentofte Hospital på, at der kan findes relevante kræftmål i dele af genomet, som traditionelt har været overset i jagten på nye mål for kræftimmunterapi.

​
T-celleterapi, som er en særlig form for immunterapi, hvor patienterne behandles med T-celler fra deres eget immunforsvar, har tidligere vist sig som en meget effektiv behandling for modermærkekræft hos nogle patienter.

Nu har forskere fra Herlev og Gentofte Hospital identificeret et hidtil overset mål for disse celler. Det særlige er, at målet stammer fra en del af arvematerialet uden for den klassisk protein-kodende del af genomet.

Det viser et nyt studie, der netop er publiceret i det højt anerkendte tidsskrift Signal Transduction and Targeted.

"Vores resultater peger på, at der kan findes en langt større pulje af potentielle mål i dele af genomet, som vi hidtil kun i begrænset omfang har undersøgt", siger professor Özcan Met, Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev og Gentofte Hospital.

Fund kan bane vejen for nye muligheder

Det er ikke en ny behandling til patienter endnu, men det kan være med til at udvide det område, hvor man fremover leder efter nye mål for kræftimmunterapi.

"Vi har ikke kun fundet selve målet, men også en T-celle-receptor, som specifikt kan genkende det. Det viser, at mål fra disse mindre udforskede dele af genomet faktisk kan genkendes af T-celler", forklarer Özcan Met.

Og perspektivet er bredt, fordi bedre og mere specifikke mål er en forudsætning for at kunne udvikle nye former for kræftimmunterapi.

"I vores nye studie har vi fundet et mål på modermærkekræft, som stammer fra en del af arvematerialet uden for den klassisk protein-kodende del. Man kan sige, at immunforsvaret ikke nødvendigvis følger vores traditionelle kort over genomet. Fundet peger på, at immunforsvaret kan genkende kræft gennem biologiske signaler, som vi traditionelt ikke har haft med, når vi leder efter nye mål for kræftimmunterapi."

Den videnskabelige artikel i Signal Transduction and Targeted.

Forskningen var støttet af Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Frie Forskningsfond samt Novo Nordisk Fonden.



Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden