​

De fire nye CAGs blev officielt præsenteret mandag, og for Herlev og Gentoftes vedkommende er fire afdelinger involveret i grupperne. Det er Afd. for Urinvejssygdomme, Afd. for Hjerne- og Nervesygdomme, som blev udnævnt i år, mens Afd. for Medicinske Sygdomme og Afd. for Kræftbehandling deltager i grupper, som blev etableret i 2020. På grund af coronapandemien blev samarbejderne først lanceret ved et arrangement i denne uge.

Foto: Regionsrådsmedlem i Region Sjælland, Annemarie Knigge og regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj ved lanceringen af de nye CAG

Ny teknologi til patienter med stroke

Én af de nye deltagere er professor Christina Kruuse fra Afd. for Nerve- og Hjernesygdomme. Hun er key member i BAT-CAG og repræsenterer et af de kliniske specialer, som samarbejder på tværs af fag for at forske i, afprøve og implementere ny teknologi til brug ved klinisk monitorering, behandling og patientrespons i stroke og neurologisk rehabilitering.

- Den helt store gevinst ved at indgå i en CAG er den direkte adgang til, og input fra, et dynamisk forskningssamarbejde med forskellige innovative faglige miljøer for at optimere patientbehandling og tilfredshed. Bl.a. ved at udvikle og teste nye teknologier til vores patienter med stroke, fortæller Christina Kruuse.

Helt konkret vil samarbejdet iværksætte feedbackmekanismer og effektmonitorering af rehabiliteringsindsatsen efter stroke for at optimere træning og dermed hurtigere tilbagevenden til hverdagen.

- BAT-CAG-gruppen er en vidensbank som giver en enestående mulighed for at få at udvikle klinisk implementerbar teknologi til at øge viden om strokebehandling og rehabilitering til gavn for vores patienter og pårørende, konstaterer Christina Kruuse.

Spørg ZIRI

Afd. for Kræftbehandling deltager i CAGen "ZIRI", der arbejder for at øge livskvalitet og overlevelse for patienter med de kroniske MPN-blodkræftsygdomme. Det skal ske gennem tidligere diagnostik og bedre behandling, fortæller professor Mads Hald Andersen fra afdelingens Center for Cancer Immun Terapi.

- Vores rolle i denne CAG er at kigge på, hvordan immunsystemet reagerer imod de kræftsygdomme, vi samlet kalder MPN sygdomme. Vi har vist, at immunsystemet kan genkende mutationer og andre proteiner i de maligne celler, og vi har igangsat vaccineforsøg i disse sygdomme. Vi undersøger nu, hvorledes immunsystemet fungerer - og i høj grad hvorfor de maligne celler er i stand til at undslippe immunforsvaretes effektor-celler, siger Mads Hald Andersen, som understreger, at den store gevinst i CAG er at udvide og udvikle det nationale samarbejde.

SURF på programmet hos Urinvejssygdomme

Samme melding kommer fra professor Jens Sønksen, Afd. for Urinvejssygdomme.
CAG SURF, som afdelingen deltager i, handler trods navnet ikke om bølger, men om at sikre hurtigere og bedre behandling for patienter med sjældne sygdomme i urinveje og kønsorganer og om genetablering af fertiliteten hos pædiatriske og voksne patienter.

- Vi har i forvejen erfaringer med store, tværgående samarbejder, men CAGen er en yderligere blåstempling, som bl.a. giver nye muligheder for at få forskningen til at fungere optimalt. Denne forskning ville ikke kunne løses ét sted, siger Jens Sønksen.

Afdelingens praktiske rolle i samarbejdet er etableringen af en biobank med væv fra voksne, som giver mulighed for at undersøge hvad det præcis er, der giver problemer med fertiliteten hos patienter med bl.a. særlige, sjældne genetiske sygdomme.

Præcis karakterisering af alvorlige infektioner – HGH har en central position

Bakterier er meget mere komplekse organismer end man tidligere har troet og det kan være forklaringen på at behandlingen i mange tilfælde svigter. Hvis man bedre kan karakterisere infektioner, kan man også bedre tilbyde en målrettet of effektiv behandling, så dødeligheden nedbringes. Det er målet for BACINFECT, hvor professor Jens-Ulrik Stæhr Jensen fra lungemedicinsk afsnit, Afd. for Medicinske Sygdomme deltager.
Konkret skal CAG-samarbejdet bl.a. kigge på infektionsmarkører og udvikle forbedrede infektionsmodeller samt koble forskning til etablering af biobanker.

- Min og hospitalets rolle er bl.a. at definere vigtige kliniske problemstillinger omkring svære lungeinfektioner hos lungepatienter, som CAG 'en kan hjælpe med at belyse, siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen om samarbejdet, som har ekspertise inden for klinisk- og molekylær mikrobiologi, cellebiologi og særligt inden for relevante typer af bakterielle infektioner.

- Det særlige ved dette initiativ er at vi nu for første gang prøver at forstå kroniske alvorlige infektioner ved at lade dem karakterisere i et miljø der ligner en patient, altså ved at lade bakterierne vokse i en vævsprøve fra en patient, det vi kalder en "organoide". Fidusen er at vi herved får et meget bedre indblik i hvordan bakterierne opfører sig, end vi gør ved at lade bakterien vokse i et meget kunstigt miljø som det på en agar-plade, forklarer Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Gevinsten er at der dannes vigtig viden om sygdomsudvikling og mulige behandlinger ved svære lungeinfektioner, og desuden at knytte stærke bånd til DTU, basalbiologiske forskere og avanceret mikrobiologi.

Du kan læse mere om CAGs her