Over hele verden bliver flere og flere børn bliver bragt til verden ved kejsersnit. Antallet af kejsersnit er steget globalt i de seneste årtier, på trods af at verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at der udføres kejsersnit i mindre end 15 procent af fødslerne. I Danmark fødes cirka 20 procent ved kejsersnit.
Problemet ved kejsersnit er, at børn født på denne måde, har en øget risiko for at udvikle astma - og andre sygdomme med relation til immunsystemet - sammenlignet med børn født vaginalt. Dén risiko har forskere fra Dansk BørneAstma Center, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Rutgers University netop vist i et studie, hvor de beskriver, hvordan kejsersnit kan forårsage et anderledes tarmmikrobiom hos kejsersnit-børn – en sammensætning, som sættes i forbindelse med astmaudvikling i de første seks år af barnets levetid.
Etårsalderen er en vigtig skillelinje
Forskerne har fundet frem til den mulig sammenhæng ved hjælp af mor-barn-kohorten COPSAC2010, hvor de har analyseret sammensætningen af tarmmikrobiomet på flere tidspunkter i de første leveår hos børn født hhv. vaginalt (78 procent) og med kejsersnit (22 procent).
Undersøgelsen viste, at den øgede risiko for astma kun blev fundet hos børn født ved kejsersnit, hvis deres tarmmikrobiom ved etårsalderen stadig var præget af den anderledes og umodne sammensætning, som et kejsersnit forårsager.
”Selvom et barn er født ved kejsersnit og det tidlige mikrobiom er umodent, så fører det ikke nødvendigvis til en højere risiko for astma, hvis mikrobiomet igennem det første leveår modnes tilstrækkeligt og opnår en sammensætning, der ligner tilsvarende mikrobiom hos børn født vaginalt”, understreger Jakob Stokholm, seniorforsker og førsteforfatter på studiet. Han fortsætter:
"Vores undersøgelse indikerer, at det vil være muligt at genoprette et mikrobiom hos et barn født ved kejsersnit og derved måske forhindre astmaudvikling hos barnet, der ellers er i høj risiko".
Resultaterne fra studiet kan lægges til grund for nye forebyggelsesstrategier og målrettet, effektiv mikrobiom-manipulation hos kejsesnitbørn.
”Det er meget opmuntrende, at det tyder på, at man på længere sigt relativt let kan forebygge nogle typer astma ved at give børnene et probiotika-produkt, der indeholder de bakterier, som deres tarmflora mangler, inden de fylder et år,” siger professor Søren J. Sørensen fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Fakta
- Børneastma er den hyppigste kroniske sygdom blandt børn og samtidig den almindeligste årsag til hospitalsindlæggelse. Omtrent 10 procent af danske børn i skolealderen lider af astma, mens 15-20 procent af børn i småbørnsalderen lider af astmatiske symptomer. Hyppigheden af astma hos børn er fordoblet i den vestlige verden gennem de seneste årtier uden man ved hvorfor (kilde: Dansk BørneAstma Center).
- Copenhagen Prospective Studies of Asthma in Childhood 2010 (COPSAC2010) er en unik mor-barn-kohorte bestående af 700 børn, der alle er blevet fulgt tæt klinisk op igennem barndommen fra fødsel til 10-årsalderen. Dansk BørneAstma Center har et væld af kliniske data og en stor biobank med diverse biologisk materiale, der er opsamlet mens børnene voksede op, herunder mikrobiomet fra tarm, hud og luftveje. Rekrutteringen af de 736 kvinder, der indgår I studiet, startede i slutningen af 2008 og sluttede i juli 2010 med 700 børn registreret efter sidste fødsel i april 2011.
- Professor Søren J. Sørensen, Biologisk institut, Københavns Universitet, har været ansvarlig for DNA-sekventeringerne og for det biologiske workflow af alle de mikrobiologiske prøver i studiet.