- "Først og fremmest skal vi lige slå fast hvad vi taler om, for hos mennesket findes 3 slags lus, hvoraf den hyppigste er hovedlusen. Der findes også kropslus og fladlus, men de sidste to ses efterhånden sjældent i Danmark", siger Diljit Kaur Knudsen.
Hovedlusen, som altså er hovedskurken herhjemme, er en blodsugende parasit på størrelse med et sesamfrø. Den er cirka 2 mm stor med 3 par ben, der ender i en klo beregnet til at gribe fat i hårstrå. Lusen spiser/suger blod 3-4 gange dagligt. Hun-lusene lever i godt 30 dage og lægger 5-10 æg dagligt, som sættes fast på hårstrået med en slags lim tæt ved hårbunden. Lusene kan ikke leve uden deres menneskelige vært og dør indenfor 48 timer hvis de kommer væk fra mennesket. Æggene derimod kan leve i op til 10 dage før de dør.
Myter og fakta om lus
Men selvom mange ofte får beskeden om at der er luseepidemi fra enten daginstitution eller skole, så er der stadig myter der hænger ved. Her får du et overblik over hvad der er op og ned:
1. Myte: Lus kan overføre sygdomme:
Fakta: Lus er en lille parasit, som lever af at suge blod. Det er derfor nærliggende at tro, at lusen kan overføre sygdomme fra et menneske til et andet ved bid. Imidlertid er der aldrig beskrevet smitteoverførsel hos mennesker via lus. Lusen er derfor i sig selv ufarlig. Lus giver kløe i hårbunden, hvilket kan give en forkradset hårbund med småsår og risiko for sekundær infektion med bakterier.
2. Myte: Lus kan smitte hvis man sidder ved siden af nogen som har lus:
Fakta: Lus smitter ved tæt hovedkontakt, hvor lusene kan kravle fra et hårstrå til et andet. Lusens ben ender i en klo, der er særlig beregnet til at holde fast i hårstrået. Lus har ingen vinger og deres ben er relativt korte, så de kan hverken flyve eller hoppe fra hårbund til hårbund. Lus er ikke særlig interesserede i at forlade hårbunden, hvorfra de får mad ved at suge blod, og mængden af lus udenfor hårbunden er derfor begrænset. Ydermere dør lus indenfor 2 døgn, hvis de er væk fra hårbunden. Der er dog beskrevet indirekte smitte via fx hårbørster, hårkamme, huer, hjelme og puder.
3. Myte: Lus kan overføres fra husdyr i hjemmet:
Fakta: Lusen dør hvis den overføres til dyr. Ligeledes kan lus fra dyr ikke overleve på mennesker.
4. Myte: Kløe i hårbunden betyder lus:
Fakta: Mange forskellige hudsygdomme kan give kløe i hårbunden, så kløe i hårbunden er langt fra altid forårsaget af lus. Lus giver hos mange hårbundskløe i varierende grad lige fra mild til ganske intens. Dog findes der også en del mennesker, der slet ikke oplever kløe. Første gang man bliver smittet med lus kan der gå op til 4-6 uger før kløesymptomerne kommer, men ved fremtidig smitte kommer kløen ofte hurtigere. Kløen er forårsaget af lusens spyt, som overføres ved bid.
5. Myte: Lus rammer folk med dårlig hårhygiejne:
Fakta: Lus findes i alle dele af verden og rammer alle samfundslag og alle aldre. Lusen er ligeglad med om den hårbund hvorfra den suger blod er ren eller beskidt. Det er ydermere påvist, at lus kan overleve vand op til 60 grader, og da de er god til at holde fast i hårstrået, påvirker hårvask ikke om man har lus eller ej. Lus ses hyppigst i langt hår og hos børn der leger tæt sammen.
6. Myte: Lus er vanskelige at finde i hårbunden:
Fakta: Lus kan ikke lide lys og kravler hurtigt og kan derfor være vanskelige at se i hårbunden. De sidder oftest i nakken eller bag ørerne. Lusene er typisk blege med en let grålig farve, men efter et måltid bliver de mørkere/rødlige. Æggene som sidder fast på håret er brunlige indtil de bliver udklækket, hvorefter der blot er en hvid restskal tilbage på håret. Æggene er nemmere at finde end lusene, da de er fastsiddende på håret. Hvis de ikke er udklækkede "popper" de mellem fingrene, når de knuses. Lusene findes hurtigst ved at rede håret igennem med en lusekam. Det kan være nemmere at finde lusene hvis håret gøres vådt inden, evt. med balsam så det bliver lettere at rede igennem.
7. Myte: Lus er vanskelige at bekæmpe:
Fakta: I gamle dage barberede man ofte håret af for at slippe af med lusene, hvilket heldigvis er en praksis man er gået bort fra. Den bedste fremgangsmåde ved behandling af lus er en kombination af kæmning og lusemiddel. Lusemidler virker forskelligt. Nogle virker som gift mens andre virker kvælende. I flere lande inkl. Danmark er der rapporteret resistens ved visse lusemidler, hvilket kan forklare behandlingssvigt. Derudover er det ikke alle behandlinger der dræber æggene, hvorfor der ved nogle typer lusemidler skal behandles 2 gange. Det er vigtigt udover at anvende lusemiddel at kæmme håret i dagene efter behandlingen. Hårbørster/hårkam, hjelme mm kan hvis muligt vaskes eller lægges væk i 48 timer før de igen tages i brug.
8. Myte: Lus kan ikke forebygges:
Fakta: Man kan ikke blive immun overfor lus og man kan derfor blive ramt igen efter behandling. Lus ses dog hyppigst hos børn mellem 3-12 år samt deres søskende, da de i den aldersgruppe har tendens til at lege med tættere hoved-hoved kontakt. Lus er derfor vanskelige at forebygge. Hos børn i alderen 3-12 år kan det være en god ide at tjekke for lus med jævnlige mellemrum uanset om der er symptomer eller ej. I perioder med lus i børnehave eller klasse er det en god ide at kæmme håret en gang om ugen. Derudover er det en god ide at undlade at dele hårbørster/hårkamme, hjelme mm.
Så for at opsummere har vi samlet en stribe gode råd, som kan give dig overtaget i kampen mod lusene:
- Kig jævnligt dit barn efter for lus
- Informer institution/skole ved fund af lus
- Undersøg hele familien ved fund af lus i husstanden. Kun ved fund af lus skal behandlingen iværksættes
- Læs hele brugsanvisningen vedr. lusemiddel grundigt da de skal anvendes forskelligt afhængigt af virkningsmekanisme
- Ved behandlingssvigt med et middel bør det skiftes til et andet såfremt brugsanvisningen har været fulgt.