​- Den 14. maj holdt vi rejsegilde, og der mødte mange mennesker op. Håndmadderne var hurtigt væk, men der var dog rigeligt med våde varer. Dagen derpå den 15. maj startede vi med patienter." Året er 1971 og vi er med tilbage til dengang – for 50 år siden – da sygeplejerske Lilian Hansen og resten af sygeplejepersonalet startede Intensiv Terapi Afdeling 303 op.

Lilian Hansen, der nåede at være 44 år som sygeplejerske på Intensivafsnittet, og i dag er gået på pension, husker stadig de første dage ganske tydeligt:

- Den 15. maj var en fredag, så vi havde travlt med at planlægge for weekenden, og hvordan den skulle forløbe. Lige da vi var mødt lørdag den 16. kom der en patient fra skadestuen med hjertestop. Patienten var dårlig og skulle respiratorbehandles, så vores nøje tilrettelagte arbejdsprogram gik af fløjten, men patienten overlevede.

Fra bed-side oplæring til specialuddannelse

50 år, er der som bekendt gået siden, og meget har ændret sig gennem årene, hvor afdelingen har gennemgået en stor udvikling.

- Vi har skulle opbygge afdelingen til at kunne passe så mange hjertekirurgiske patienter som muligt, vi har udvidet og bygget om af flere omgange samt skabt flere intensivpladser, fortæller afdelingssygeplejerske Britta Jepsen, som selv har været en del af afdelingen i 27 år.

- Derudover har vi også uddannet rigtig mange sygeplejersker i intensiv sygepleje, så vi hele tiden kunne håndtere og passe patienterne på et højt fagligt niveau.

Tilbage i 1971, da Lilian Hansen begyndte på det nyoprettede afsnit, var der bed-side oplæring, men siden midt 90'erne, hvor der kom en specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje, er alle nyansatte sygeplejersker startet i uddannelsesstillinger og alle allerede ansatte blev opkvalificeret via suppleringskurser.

Særlige udviklingstiltag

Spørger man Britta Jepsen, er der, i løbet af de sidste 25 år, flere tiltag, der står frem på afdelingen:

- Jeg vil fremhæve vores Mobilt-Akut-Team, som blev oprettet i 2007. En daværende overlæge havde været på studiebesøg i USA og set det. Gentofte hospital var blandt nogle af de første til at oprette MAT, som i dag findes på mange danske hospitaler.

MAT, som består af en specialuddannet intensiv sygeplejerske og intensiv læge, bliver kaldt til hospitalets dårligste patienter og i samarbejde med afsnittes personale, hjælper de patienten og lægger en plan for det videre forløb.

- Jeg vil også fremhæve vores Follow-up-samtaler. Inspireret af forskning, konferencer og studiebesøg etablerede vi i 2009 disse samtaler, hvor et lille team af sygeplejersker afholder opfølgende samtaler med patienter, som har været indlagt i mere end 48 timer. Indlæggelse på en intensivafdeling kan være traumatisk for patienten, så samtalerne har stor betydning for patienten og de pårørende i bearbejdelsen af deres oplevelser under opholdet på intensiv.

Stærkt sammenhold – "vi har hinandens ryg"

Når Lilian Hansen tænker tilbage på de mange år på afdelingen, fortæller hun om et helt særligt kollegialt sammenhold:

- Når vi fik de meget dårlige patienter, så skulle det gå stærkt, og så skulle man kunne stole på sine kolleger – og det kunne man. Det bar mig. Så det sociale sammenhold og den ekstraordinære sygepleje står frem som noget særligt og kendetegner mine år på afdelingen.  

Det kan Britta Jepsen sagtens genkende:

- Intensivafsnittet er kendetegnet ved, at vi har rigtig syge patienter, som kræver meget observation og overvågning samt ikke mindst både grundlæggende og meget kompleks, intensiv sygepleje. Det er helt essentielt, at vi er der for hinanden, så vi kan være der for patienterne. Vi har hinandens ryg.

Pga. corona bliver det desværre ikke til den store fest i denne omgang. Håndmadderne og de våde varer er skiftet ud med morgenmad i stedet – afsnits vis – og så håber personalet på, at det bliver muligt at holde en stor fest til efteråret.