- Professoratet er blåstempling af den transformation som det akutkirurgiske speciale har gennemgået - og af al det arbejde jeg har lagt i det. Min ambition er at løfte akutkirurgien fra at være præget af traditioner til at være styret af højpotent klinisk forskning og præcision. Det er en ret speciel følelse at være nået hertil nu, siger Jakob Burcharth.

Hos cheflæge Vibeke Parner vækker professoratet også begejstring.

- Jakob har med sin forskningsgruppe i den grad sat den akutte kirurgiske patient på dagsordenen i Danmark. Vi er stolte af, at det er vores afdeling der gennem Jakobs arbejde sikrer videre udvikling omkring disse patienter. Jeg imponeres over det forskningsblik, der interesserer sig for hele patientens forløb, og tænker at dette er et mønstereksempel på sundhedsreform omsat til praksis.

Et speciale med vokseværk

Traditionelt har akutkirurgiske patienter haft lav prioritet og været betragtet som en opgave, der blev håndteret ad hoc af den vagthavende kirurg. Men feltet har gennemgået en markant videnskabelig udvikling, og i dag er billedet et helt andet.

- Vi har bevæget os fra at gøre tingene forskelligt og lidt tilfældigt hen mod den omfattende standardisering, vi har i dag. Indførelsen af fælles standardforløb og sprog på tværs af hospitaler i Danmark har medført, at langt flere patienter i dag overlever akutte kirurgiske indgreb, siger han og tilføjer:

- Fremskridtene er reelle, men tallene er stadig bekymrende. Hvert år gennemgår tusindvis af danskere akutkirurgi i mave- og tarmområdet, og op mod hver tiende patient dør inden for de første 30 dage, mens op mod halvdelen af patienterne bliver akut genindlagt inden for det første halve år. Det er kernen i mit professorat at finde og forstå de bagvedliggende årsager til dette. Vi skal ikke blot operere for at sikre overlevelse her og nu, men sørge for, at hele forløbet før, under og efter bliver så godt som muligt, siger han.

En ny og større opdagelse

Jakob Burcharth leder til daglig forskningsenheden EMERGE (Emergency Surgical Research Group) på Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme, hvor klinikere og forskere siden 2022 har arbejdet tværfagligt for at forbedre behandlingen af akutte mave- og tarmkirurgiske patienter – ikke kun før og under selve operationen, men i stigende grad også i månederne og årene efter.

– Rent forskningsmæssigt har konsekvenserne af akutkirurgi længe været uafdækket land. Vi er i gang med et pionerarbejde, hvor vi opbygger et tungt fundament af evidens, som fremtidens behandling kan læne sig op ad. Det er her, vi for alvor kan flytte prognosen for den mest kritiske patientgruppe, siger han.

Og netop fordi EMERGE bevæger sig på uopdyrket grund, har forskningen afsløret en problematik, der er langt større end nogen havde forventet.

– Vi er nødt til at se længere frem end operationen og indlæggelsen, for i takt med øget overlevelse stiger både mængden og alvorsgraden af senfølger og komplikationer, siger han.

"Verden kollapser om ørene på de her mennesker"

De seneste tre år har forskningsenheden kortlagt de omfattende senfølger som patienterne rapporterer. Listen er lang og tæller alt fra udmattelse, smerter, kognitive forstyrrelser og depression til seksuel dysfunktion. Forskningen tyder desuden på, at akutkirurgi har mærkbare socioøkonomiske konsekvenser, herunder påvirkning af arbejdstilknytning og skilsmisseraten.

Konsekvenserne er alvorlige og de rammer bredt – også bredere end man kunne forvente.

- Det er overhovedet ikke gratis at blive opereret akut med et stort snit i maven. Konsekvenserne er alvorlige, og de rammer bredt. Vi ser unge såvel som ældre borgere, der dumper kognitive tests med et brag efter operationen. En stor del er fortsat ikke tilbage på deres tidligere funktionsniveau selv lang tid efter indgrebet. Senfølgerne varer markant længere end nogen tidligere har forstået, og verden kollapser simpelthen om ørerne på de her mennesker, siger han.

Handler om mere end overlevelse

I akutkirurgi er der oftest ingen tvivl, når en patient kommer ind. Der skal opereres – og det skal gå hurtigt. Derfor er der ikke meget at gøre ved selve timingen af operationen. Den største opgave ligger derfor i tiden efter operationen - og her står man på tærsklen til et regulært gennembrud.

- Vores AI-modeller kan forudsige alvorlige komplikationer og 30-dages dødelighed med op til 90% nøjagtighed, og det kommer til at blive virkelig brugbart. Det gør os i stand til at målrette indsatsen forebyggende for den enkelte patient. I stedet for en standardiseret pakke til alle, kommer vi til at udvælge de enkelte indsatser, der giver mest værdi. Det sikrer bedre forløb og en mere effektiv ressourceudnyttelse, siger han.

Problemerne skal på landkortet

For Jakob Burcharth handler professoratet ikke om at ændre sin dagligdag fundamentalt, men han ser et klart behov for at løfte de udfordringer, hans forskning har afdækket, ind i den offentlige og politiske bevidsthed.

- Min opgave bliver at formidle, at de her patienter findes. Det er et reelt samfundsproblem, som vores sundhedssystem ikke er gearet til at håndtere lige nu. Patienterne har ikke en stærk patientforening, og sundhedsvæsenet har ikke været opmærksom på omfanget af deres problemer. Med professoratet håber jeg, at formidlingsopgaven bliver tydeligere, så vores resultater også når ud i den politiske virkelighed, siger han.

Jakob Burcharth holder tiltrædelsesforelæsning den 29. maj kl. 14.00 i Store Auditorium på Herlev Hospital – alle er velkomne.

Faktaboks:​

• 43 år. Far til to piger, gift, bosiddende nord for København
• Cand.med. 2010, Ph.d. 2013, Speciallæge i Kirurgi 2021
• 194 publikationer, H-index 41
  
• Professor i Akutkirurgi og Overlæge på Herlev og Gentofte Hospitaler. Leder af EMERGE.