Den ene halvdel af bevillingen er givet til projektet ELDORADO, hvor det overordnede formål er, at finde ud af hvordan kommunerne bedre kan målrette maden til de ældre, så de får lyst til at spise mere. Målet er dermed at undgå underernæring samtidig med, at madspild reduceres.
Projektet fokuserer desuden på aldersbetingede ændringer i smag- og luftesans og ændringernes betydning for, hvor meget mad de ældre indtager, og hvorvidt det har betydning for deres trivsel.
Projektet ELDORADO er forankret på Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) på Københavns Universitet. Udover Herlev og Gentofte Hospital deltager Københavns Universitet (IFRO), DTU, Aalborg Universitet, Københavns Madhus samt en række sjællandske kommuner. Projektet ELDORADO er støttet af Innovationsfonden og strækker sig over fire år fra januar 2015 til december 2018. Læs mere her Eldorado
Ældre og styrketræning
Den anden halvdel af bevillingen er givet til et projekt, der skal undersøge om syge ældre, der tilbydes styrketræning, kan forbedre bevarelse af muskler og styrke ved at indtage ekstra proteinrige mælkeprodukter.
Projektet er forankret i Det Nordiske Køkken. Herudover deltager Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Københavns Universitet, samt Arla Foods. Projekter er støttet af Mejeribrugets Forskningsfond og strækker sig over fire år fra september 2015 og frem.