Forskning foregår ofte over landegrænser og helt konkret førte det læge og hjerteforsker Flemming Javier Olsen et år til Boston. Her har han sammen med andre forskere og eksperter arbejdet på at blive klogere på den meget sjældne sygdom Hutchinson-Gilford Progeria Syndrom. Flemming fokuserede på udvikling af hjertesygdomme hos børnene. Progeria-gruppens ambitiøse mål er er løse gåden, og hvis Flemming engang kan sige, at han har bidraget til dét, har han opnået sit mål.
I Afdeling for Hjertesygdomme på Herlev og Gentofte Hospital har man efterhånden opbygget en stor viden om avanceret ultralydsskanning af hjertet. Og det var netop den viden, som Flemming Javier Olsen i et år har kunnet bidrage med på Boston Children’s Hospital. Her arbejder læger og forskere i Progeria Research Foundation på at undersøge bl.a. hjertesygdom hos børn med Progeria.
Progeria er en ultrasjælden aldringssygdom. Der er kun identificeret 131 børn i hele verden med sygdommen, heraf en i Danmark. Sygdommen gør, at børnene ældes cirka otte gange hurtigere end normalt, og de dør gennemsnitligt som ca. 15-årige.
Forskning er en vigtig del af hverdagen på Herlev og Gentofte Hospital. Alle afdelinger tilstræber, at der er tæt sammenhæng mellem forskningen og det daglige arbejde i klinikken. Antallet af videnskabelige publikationer stiger og hospitalet tæller adskillige forskningsmiljøer, som måler sig med verdens bedste inden for deres område. Hospitalet har 39 professorer tilknyttet.
Alle børn med Progeria-sygdom fra hele verden inviteres sammen med deres familier til at indgå i det store Progeria Research Foundation-netværk, hvor formålet er at undersøge børnene grundigt for at finde ud af, hvad der sker i kroppen – og med hjertet - og hvad man kan gøre for at afhjælpe og kurere sygdommen.
”I det konkrete arbejde var mit bidrag at undersøge hjertesygdom hos disse børn blandt andet ved at inddrage den viden om avancerede ultralydsanalyser, som vi har oparbejdet i Afdeling for Hjertemedicin her på hospitalet”, siger Flemming Javier Olsen og fortsætter:
”Tidligere studier har rapporteret om en overrepræsentation af hjertesygdom hos børn med Progeria. En bedre forståelse af, hvordan hjertesygdom udvikles, herunder hvilken type af hjertesygdom der opstår, kan hjælpe med at tilrettelægge lægemiddelforsøg. Dernæst kan vi vurdere, om nyudviklet medicin gavner hjertefunktionen hos disse børn, hvilket potentielt set kan forlænge levealderen”, forklarer han.
'Et exceptionelt talent’
Den kun 30-årige forsker er en af hospitalets unge forskertalenter, som tilbage i 2018 fik Lundbeckfondens prestigefyldte talentpris for sit arbejde. I pressemeddelelsen fra Lundbeckfonden blev han, og de to øvrige prismodtagere, bl.a. kaldt ’exceptionelle talenter, som har leveret et imponerende bidrag til hver deres forskningsfelt i en meget ung alder’.
Flemming Javier Olsen har til dagligt, når han ikke lige er udenlands, sin gang i det meget stærke forskningsmiljø på hospitalets hjerteafdeling, hvor han bl.a. forsker i forkammerflimmer, ultralydsscanninger af hjertet og implantérbare rytmeovervågningsapparater – de såkaldte loop recorders – der detekterer forkammerflimmer.
Til forskel fra forskningsarbejdet på de hjemlige hospitalsgange foregik arbejdet i Boston på en lidt anden måde, end Flemming Javier Olsen er vant til:
”Rollefordelingen er f.eks. mere hierarkisk i USA i forhold til herhjemme, og man er mere låst i sin rolle. Når jeg eksempelvis var færdig med mit arbejde, så skulle jeg ikke selv stå for at lave de statistiske analyser, som vi gør herhjemme. I stedet skulle data sendes til statistikere, som så sendte resultaterne tilbage til mig. Det sker for at kvalitetssikre hele processen, men betyder også at projekter kan trække i langdrag. Jeg oplevede også, at der var mange flere møder - og møder om at holde møder - i forhold til, hvad jeg var vant til”, forklarer han, som i øvrigt måtte vende hjem fra opholdet lidt tidligere end planlagt pga. corona-situationen.
Fra Progeria til viden om aldringsprocesser
Progeria-forskerne arbejder på at få en bedre forståelse af dødsårsagen hos børn med Progeria og dermed få et pejlemærke for, hvilken type indsats og forebyggende behandling, man i fremtiden skal fokusere på for at forlænge børnenes levealder. Men perspektiverne i forskningen rækker videre, forklarer Flemming Javier Olsen:
”Der kan også drages relevante perspektiver til almenbefolkningen, eftersom de aldringsprocesser, der accelereres ved Progeria, også optræder i den generelle aldringsproces hos alle mennesker. En bedre forståelse for sygdomsbetinget aldring kan derfor potentielt give et bedre indblik i og forståelse for den generelle aldringsproces i almenbefolkningen og de aldersbetingede sygdomme, der følger med”.
’En fornøjelse, når andre tager kontakt for at samarbejde’
Flemming Javier Olsen startede med at forske for omkring otte år siden, mens han stadig studerede. Her fik han mulighed for at tage et halvt år fri for at forske på fuld tid hos sin daværende underviser i hjertefysiologi, Tor Biering-Sørensen:
”Han vejledte mig sammen med professor Jan Skov Jensen, og de lærte mig alt, hvad jeg ved om forskning. Motivationen for at forske kommer fra trangen til at løse de problemer, jeg møder i praksis som læge, men i lige så høj grad fra inspirationskilder som Tor og Jan”, siger Flemming og fortsætter:
” Forskning kræver utrolig meget planlægning og er en tidskrævende proces fra man får en idé til man afslutter et projekt. Det kræver tålmodighed at indsamle og analysere data, og processen kan til tider virke meget ensformig. Men i sidste ende er det altid en fornøjelse, når man erfarer, at andre forskere læser og citerer ens arbejde, og indimellem tager kontakt med henblik på at etablere et samarbejde. Så ved man, at man har lavet et solidt og relevant stykke arbejde”.
Med hensyn til forskningsarbejdet i forbindelse med Progeria, så er Flemming Javier Olsen klar over, at Progeria Research Foundation har sat sig et ekstremt ambitiøst mål: nemlig at finde en kur mod sygdommen:
”Men forskergruppen har en fantastisk og inspirerende drivkraft, der gør, at man tror på, at det en dag vil være muligt. Hvis jeg kan bidrage til den proces, så er mit mål opnået”.