Projektet fokuserer på inflammation
i tredje trimester af graviditeten og dens potentielle indflydelse på børns
eksekutive funktion, når de er 10 år gamle.
Eksekutive funktioner spiller en
yderst vigtig og central rolle i vores dagligdag, da de bl.a. hjælper os med at
planlægge og træffe beslutninger.
Parisa Mohammadzadeh fortæller:
- Min forskning viser, at jo mere
inflammation mor har i kroppen under graviditeten, jo større eksekutive
vanskeligheder har børnene senere i livet.
- Resultaterne kan have afgørende
implikationer for vores forståelse af tidlig intervention og forebyggelse, der
kan styrke børns kognitive evner fra begyndelsen. Det handler om at skabe en
mere målrettet indsats allerede under graviditeten, så vi kan forbedre børns
fremtidige kognitive udvikling🙏👊
Parisa Mohammadzadeh er læge og
ph.d. studerende ved COPSAC, og én af de forskere der præsenterer spændende
resultater ved Forskningens Dag d. 7. november