Fitness og foræring

​En større s​amling legetøj spreder glæde på Børneafdelingen

Børnene fra Neurocentret på Herlev Hospital har særlige behov. Legetøjet på afdelingen skal også kunne stimulere disse børns sanser. 

Nu får Børneafdelingen mulighed for at samle legetøj til disse børn i særlige sansekasser. En stor donation i form af legetøj blev overrakt til afdelingen.

- Vi er meget taknemmelige for gaven, og jeg er overrasket over at der kom så meget legetøj, udtaler afdelingssygeplejerske Annemarie.

Det var Morten Blom og Lisbeth fra Fitness World i Herlev, der sammen med Bettina, som er mor til en af børnene, afleverede gaven. 



​Midlerne stammer fra en stor bike-event i Fitness World, hvor Herlevs borgere svedte i 6 timer for dette gode formål.

- Der var så god stemning og opbakning, så vi overvejer lige nu, om vi skal gentage successen til efteråret, siger Lisbeth fra Fitness World.


Redaktør