​

Da Herlev for nogle årtier tilbage husede et par pensionerede læger, blev deres kontorer med et glimt i øjet kaldt Jurassic Park af folk på en anden patologiafdeling. Det var dengang, at pensionen ikke var et valg, men en ordre, når man rundede de 70 år.

Hvis vi skal blive i det billede, så er det vel næsten kongen af dinosaurerne – måske en patolog-rex - der i disse dage, og i bedste velgående, huserer på gangene på Afd. for Patologi i Herlev.

Men i modsætning til dinosaurerne, så er der ikke noget fortidslevn over overlæge Henrik Kiær. Til gengæld er han en sjælden race. På trods af, at han i januar runder 80 år, så passer han i den grad sit fuldtidsarbejde, som patolog.

Fuld tid er ikke nok

Derfor skal man også være tidligt ude for at fange Henrik inden dagens arbejde ved mikroskopet og vævsprøverne optager ham helt. Det gælder også tidligt på en regnvåd januar-morgen, hvor han byder inden for på sit kontor. Her har han været i gang siden kl. 7 som han plejer og dagen slutter først ved 17-tiden.

- Pensionisttilværelsen er ikke noget for mig. Jeg har ikke de massive fritidsinteresser til at fylde den tid ud. Og faktisk er det sådan, at mit fag også er min hobby, så på den måde flyder arbejdstid og fritid sammen, fortæller han med et smil. Faktisk i en grad, så da han i en periode fik en ekstra uges ferie, blev det for meget, og han droppede bonus-ugen.

- Jeg tror godt at min søn og barnebarn forstår det, og synes det er sjovt at have en gammel far eller bedstefar, der stadig arbejder, konstaterer Henrik Kiær. Den ferie han trods alt holder, bliver bl.a. brugt på to årlige sejlture i det fynske øhav.

Men den optagethed af arbejdet er meget kendetegnende for Henrik, fortæller hans kollega, overlæge Helle Knudsen.

- Henrik er en stor kapacitet både fagligt og socialt, og meget vellidt i afdelingen. Den største udfordring er egentlig, at han ville arbejde nonstop, hvis han fik muligheden, så derfor forsøger vi at passe lidt på ham i den henseende. Men det er ikke nemt, fordi Henrik er så optaget af sit arbejde, siger Helle Knudsen.

Den evigt nysgerrige seniorpraktikant

I sjov, har kollegerne skiftet hans overlæge-skilt på døren ud med et hvor der står seniorpraktikant. Men selvom det er i spøg og noget selvmodsigende, så er det måske alligevel ikke helt skævt. For nok siger dåbsattesten 1943, men nysgerrigheden og glæden over nye udfordringer er i den grad intakt.

- Patologi er utroligt spændende. Det detektivarbejde, der ligger med at stykke alle detaljerne sammen til en diagnose, er fantastisk. Det er udfordrende hver dag, og der er tit noget, jeg bliver nødt til at læse op på. I sidste uge så jeg f.eks. et tilfælde, der kun var beskrevet én gang tidligere i verdenslitteraturen, fortæller han roligt, men med en tydelig faglig begejstring.

- DET er en god uge! Men så går arbejdet jo også videre, konstaterer han.

Det er meget beskrivende for Henriks tilgang til arbejdet, siger Helle Knudsen.

- Han er af den gamle skole, hvilket vil sige at han har enormt bred viden. Derfor er han også god at gå til, hvis man har en diagnostisk nød, der skal knækkes. Han elsker udfordringerne ved at finde den svære diagnose, og han giver ikke op.

Med mikroskopet rettet mod fremtiden

Henrik Kiær er ikke en herre, der hviler på laurbærrene, men måske er det også det der gør, at han fortsat har gejsten.

- Man skal hele tiden holde sig opdateret. Man kan ikke leve på det, man lærte for 20 år siden, og det er også det, der gør det sjovt. Variationen i arbejdsopgaver er vigtig for mig, ligesom samspillet med kollegerne. En hjemmearbejdsplads er absolut ikke noget for mig, lyder det.

Et kig rundt på Henriks kontor afslører, at han både holder sig opdateret, og samtidig har bagkataloget i orden. To væg-til-væg-hylder med ringbind vidner om en systematik og erfaring, der strækker langt tilbage.

- Jeg følger med i 18 tidsskrifter, og sakser artikler fra dem som jeg kan få brug for i det daglige arbejde, fortæller han og hiver en lille notesbog frem. Bogen er én af flere med korte håndskrevne nøgleord og en referencekode til den pågældende artikel, som kan findes i ringbindene.

- Jeg kalder det en "BIC"-computer efter kuglepensmærket BIC, forklarer han med et smil. Et system, der supplerer det han finder på nettet, og som han har lært af sin far, der også var patolog.

Henrik har samlet artikler i 52 år – godt 35.000 stk. På kontoret er kun et udsnit tilbage – han måtte droppe samlingen fra de første 20 år, da han skiftede job fra Svendborg Sygehus til Herlev på grund af pladsmangel.

Et skifte, der i sig selv er bemærkelsesværdigt

Ny i job som 70-årig

Efter at have arbejdet både som overlæge og administrerende overlæge på Patologisk Institut i Svendborg i 30 år, rykkede Henrik Kiær i november 2012 fra Fyn til Herlev. Her blev han – som knap 70-årig – ansat i en fuldtidsstilling.

- Instituttet i Svendborg skulle fusioneres med det i Odense. Der havde jeg og min overlægekollega på forhånd sagt, at hvis det skete, så blev det uden os. Og det gjorde det så, husker Henrik Kiær.

- Men det var for tidligt at stoppe helt, synes jeg, så jeg kontaktede en tidligere kollega, for at høre om der evt. var mulighed for et vikariat. Allerede dengang var der mangel på patologer, så da den daværende ledende overlæge i stedet foreslog en fast stilling, takkede jeg selvfølgelig ja.

Ti år senere er Henrik Kiær her stadig og har fortsat ingen planer om at stoppe. Han er hospitalets ældste ansatte, og når vi runder d. 27. januar, bliver han den eneste i kategorien +80 her på matriklen.

Fagligt guldbryllup og et fyrtårn​

På opslagstavlen på kontoret hænger et foto fra hans guldbryllup med patologien. Det var dengang i 2020 da kollegerne lavede en æresport for ham, for at markere, at han havde arbejdet med patologi i 50 år.
Men selvom han – rent statistisk – er en virkelig sjælden art, så fylder alderen ikke det store.

- Jeg er glad og fornøjet, og har egentlig ikke behov for den store blæst omkring det. Mit indtryk er også, at mine kolleger ikke tænker så meget på det med alderen. Det, der er vigtigt for mig er, at jeg er fagligt på omgangshøjde. Den dag de ikke længere vil høre min mening om problemtilfælde eller spørge mig til råds, så er det på tide at sige stop.

Spørger man Helle Knudsen er det ikke en bekymring.

- Alle i afdelingen ved, hvem Henrik er, og selvom han ikke gør væsen af sig, så er han et fyrtårn. Jeg ved, at de yngre læger på afdelingen også er glade for og trygge ved ham, og bruger ham som sparringspartner. På den måde er han også et forbillede for mange.

Arbejdsplads for livet

I en tid, hvor sundhedsvæsenet mange steder sukker efter arbejdskraft, ville det jo være oplagt at klone Henrik Kiær, hvis vi for en kort bemærkning skal vende tilbage til Jurassic Park-allegorien. For hvad er det der gør, at Henrik fortsat er fuldt optaget af arbejdet på Herlev Hospital?

- Helt overordnet vil jeg gerne fortsætte med at arbejde, så længe det er sjovt og giver mening – både for mig personligt og afdelingen. Hvis afdelingen skulle stå i en vanskelig situation, ville jeg hjælpe, men det er lysten der driver værket, fortæller han.

- Man skal kunne lide at være på stedet og respektere sine samarbejdspartnere, og så skal der skal være tid til, at man kan nå sit daglige arbejde. Men også samarbejdet med kollegerne, tid til at læse faglitteratur og være på kurser, så man udvikler sig. For mit vedkommende er undervisning også en vigtig del af ligningen. I det hele taget trives jeg bedst med en vis alsidighed i arbejdet, lyder det fra Henrik Kiær.

Henrik William Kiær

Henrik er født d. 27. januar 1943, og blev uddannet læge i 1968. Han har været reservelæge i Aalborg og Aarhus, 1. reservelæge + overlæ​​​ge i Odense og Svendborg, samt adm. overlæge på Patologisk Institut i Svendborg fra 1982 – 2009, overlæge samme sted frem til udgangen af 2012, hvor han skiftede til Herlev Hospital.

Han har arbejdet med patologi siden 1970.

I hele Region Hovedstaden er der i øjeblikket 48 medarbejdere, der er er ml. 75 og 79 år gamle.​