Cafémøde om apopleksi onsdag den 10. maj 2017

​Borgere og alle andre interesserede er inviteret til cafémøde om blodpropper og blødninger i hjernen på Herlev Hospital. Hvad er apopleksi, hvordan behandler vi det, og hvad kan jeg selv gøre ved det?

I anledning af den internationale apopleksidag er patienter, pårørende og alle andre interesserede inviteret til cafémøde om apopleksi på Herlev Hospital. Her kan du blive klogere på, forebyggelse, genoptræning, den nyeste forskning og meget andet.


Aftenen byder både på oplæg fra eksperter, aktiviteter og stande, hvor du kan tale med læger, sygeplejersker og andre eksperter i blodpropper og blødninger i hjernen. Du kan også få smagsprøver og drikkevarer.


Det er gratis for dig at deltage i cafémødet, og du skal ikke tilmelde dig.


Program
Kl. 19.00     Velkommen til aftenen
Kl. 19.05     Apopleksi: Hvem bliver ramt? Og hvordan bliver man ramt?

                      - Overlæge Christina Kruuse og neuropsykolog Annette S. Sørensen

Kl. 19.20     Hvad gør vi ved det?

                      - Ergoterapeut Lotte Mølgård og fysioterapeut Katrine L. Johansen
Kl. 19.30     Hvad kan du selv gøre?

                      - Sygeplejerske Merethe Lemkuhl
Kl. 19.40     Hvad er følgevirkningerne, og hvordan bedres de?

                      - Overlæge Christina Kruuse og neuropsykolog Annette S. Sørensen
Kl. 19.50     Hvad så bagefter? Hjælp til selvhjælp

                      - Maja Klamer fra Hjernesagen

                      Spørgsmål
Kl. 20.00     Forfriskninger og stande


Du kan møde læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre eksperter ved følgende stande:

  • Forebyggelse
  • Træning under indlæggelse
  • Forskning
  • Indlæggelsesforløb og synketest
  • Hjernesagen
  • Ernæring og dysfagi
  • Hjerneskadekoordinatorer fra kommuner 


Invitation - apopleksidagen - 1 side.pdf


Hvor:
Herlev Hospital
Herlev Ringvej 75
2730 Herlev
Store mødesal (Opgang 104)


Hvornår:

Den 10. maj kl. 19-21

Redaktør