Galdevejskræft er ikke den mest udbredte kræftform. I vestlige lande bliver 1,6 ud af 100.000 diagnosticeret med sygdommen hvert år. Det er til gengæld en meget aggressiv form for kræft.
Størstedelen af patienter med galdevejskræft bliver diagnosticeret på et sent tidspunkt, og har kun en gennemsnitlig overlevelse på et år fra påbegyndelsen af kemoterapi. Med så små overlevelseschancer er det vigtigt at få mere viden om sygdommen gennem forskning.
Nu har forskere fra Biotech Research & Innovation Centre på Københavns Universitet og Herlev og Gentofte Hospital med samarbejdspartnere fra Rigshospitalet og Sygehus Lillebælt identificeret en biomarkør, der kan fortælle lægerne, hvor aggressiv kræften er.
"Vi har fundet en biomarkør, der kan forudsige, hvor aggressivt kræftsygdommen vil udvikle sig. Det vil i fremtiden kunne hjælpe lægerne med at træffe de rigtige beslutninger omkring kemoterapi for hver enkelt patient med galdevejskræft," siger Jesper Andersen, lektor på BRIC.
Biomarkører kan bruges til andet end en diagnose
Forskerne har målt niveauerne af to proteiner forbundet med inflammation og en biomarkør, der bruges for kræft i bugspytkirtlen. Det har de gjort før og under kemoterapi i patienter med galdevejskræft. Det fandt ud af, at patienter med højere niveauer af disse markører havde lavere overlevelsesrate. Særligt proteiner IL6 (interleukin 6) viste sig at være god til at forudsige, hvilke patienter der havde dårlige overlevelseschancer.
"Det er en udbredt misforståelse at biomarkører primært bliver brugt til at diagnosticere hvilken form for cancer, der er tale om. Forskellige biomarkører bliver også brugt til at guide den kliniske beslutningsproces gennem hver patients forløb. Disse prognostiske og forudsigende biomarkører fortjener stor opmærksomhed, særligt fordi de spiller en vigtig rolle i den individualiserede behandling af forskellige kræftformer," siger Jesper Andersen.
Der findes allerede mange markører til at forudsige patienters risiko for død. Men i det nye studie blev det bekræftet, at IL6 kunne give information til lægerne, som ikke bliver opfanget af andre markører, der allerede bliver brugt på hospitalerne. For eksempel udtrykker omkring 10 procent af befolkningen ikke markøren, der normalt bliver brugt til at forudsige patientens forløb. Derfor kan sygdomsforløbet ikke forudsiges for disse patienter, hvor den nye markør IL-6 i stedet kan bruges.
Hæmning af IL-6 kan måske give mere bedre kemoterapi
I en musemodel af den menneskelige galdevejskræft forsøgte forskerne at hæmme signalet fra proteinet IL-6. Her opdagede forskerne, at det gjorde kemoterapien mere effektiv.
"Vores data indikerer, at IL-6 signalering måske kan forbedre effekten af kemoterapien. Men dette vil kræve nøje gennemgang i randomiserede, kliniske studier. Sådan et studie er lige nu i gang på Herlev og Gentofte Hospital, og resultaterne fra dette vil bidrage til vores samlede viden om IL-6 i patienter med galdevejskræft," siger Jesper Andersen.
Samarbejde banede vej for stort data grundlag
Forskere, som arbejder med galdevejskræft står overfor en stor udfordring, fordi kun 1,6 ud af 100.000 mennesker får diagnosen hvert år. Det gør det svært at indsamle store mængder patientdata. Derfor er antallet af patienter en af styrkerne ved det nye studie af den sjældne kræftform. Der ingår 1590 prøver fra 452 patienter med galdevejskræft.
Derudover fokuserer studiet på patienter med galdevejskræft på et senere stadie, hvor størstedelen af tidligere studier har fokuseret på den tidlige udvikling af sygdommen.
"Det er vigtigt for os at kunne øge repræsentationen af disse patienter med den værste prognose i senere studier. Disse studier bør også følge patienten over længere tid", siger Jesper Andersen.
Indsamlingen af data blev gjort mulig gennem et samarbejde mellem Herlev og Gentofte Hospital, Rigshospitalet og Sygehus Lillebælt.
"Antallet af patienter og deres blodprøver er an af de største kohorter for galdevejskræft overhovedet. På trods af vores lille befolkningsstørrelse i Danmark har det været muligt at analysere på grund af et årtis indsamling af biobank-materiale fra de medvirkende hospitaler. Vores resultater understreger, at der er behov for mere klinisk forskning i det komplekse sammenspil mellem galdevejskræft og inflammation. Det har vi et unikt grundlag for at undersøge nærmere takket være bidragene fra patienterne," siger Dan Høgdall, førsteforfatter til studiet og læge på Afdeling for Kræftbehandling på Herlev og Gentofte Hospital.
Studiet blev støttet af Lundbeckfonden, Fabrikant Ejner Willumsens fond og Dansk Selskab for Klinisk Onkologi.
Læs hele studiet her.
Om galdevejskræft:
Disse kræftformer udgør tilsammen en sjælden og aggressiv familie af cancer, som opstår i galdevejssystemet. Selvom sygdommen er sjælden i dag, behøver den ikke nødvendigvis være det i fremtiden. Over hele verden er antallet af tilfælde steget over de seneste årtier, blandt andet på grund af risikofaktorer i en moderne livsstil som alkoholforbrug, diabetes og svær overvægt.