Kløe, allergi og reduceret livskvalitet.
Det er nogle af de udfordringer patienter med atopisk eksem, også kaldet børneeksem, kæmper med. Op mod hvert femte barn eller unge har lidelsen, så det er en stor patientgruppe, der kan få gavn af forskningen i det nye projekt,
- "Jeg er virkelig glad på patienternes vegne da dette projekt er meget kliniknært og søger at identificere de mekanismer der fører til eksemforværring. Det kan på sigt hjælpe lægerne i deres behandlingsstrategi", siger professor Jacob P. Thyssen.

I projektet skal Jacob P. Thyssen arbejde sammen med professor Thomas Bjarnholt fra Københavns Universitet. Det skyldes at pengene er givet som en TANDEM-bevilling til sundhedsprojekter, hvor en kliniker og en grundvidenskabelig forsker samarbejder.
Hvilken rolle spiller hudens bakterier?
De to forskere vil i projektet følge store grupper af raske nyfødte, og voksne patienter med atopisk eksem for at afklare hvilken rolle hudbakterier spiller i forbindelse med lidelsen.
Baggrunden er, at visse bakterier, for eksempel stafylokokker, ses hyppigere på huden hos personer med atopisk eksem end hos den raske befolkning. Men om ændringerne i hudens bakteriesammensætning – mikrobiomet - skyldes eksem, eller om det omvendt er den ændrede bakteriesammensætning, som udløser eksem, er uafklaret.
Mængden af stafylokokker stiger når eksemen er i forværring og det kan give alvorlige infektioner. På den anden side kan gentagen brug af antibiotika ende med at gøre bakterierne resistente.
Det er derfor en udfordring for læger at ramme den rette balance i forhold til at udskrive antibiotika og desinfektionsmidler for at forhindre at sygdommen bryder ud, og det er det Jacob P. Thyssen håber at forskningen kan hjælpe med i fremtiden.