12 mænd med prostatakræft står frem

​Fotoudstillingen "12 mænd står frem" kan lige nu opleves på Herlev Hospital. Udstillingen giver et indblik i livet med prostatakræft


Fotoudstillingen "12 MÆND står frem" kan ses i forhallen på Herlev Hospital fra den  4. september - 2. oktober. 


Om udstillingen

Fire prominente fotografer - Jan Grarup, Claus Bjørn Larsen, Piet Simonsen og Per Dreyer - har hver især portrætteret tre danske mænd med prostatakræft. Portrætterne suppleres af deltagernes fortællinger om deres liv.

Resultatet er en unik fotoudstilling, der giver et sjældent, men stærkt og livsbekræftende indblik i den tabuiserede sygdom.

Tallet 12 afspejler det antal mænd, som hver dag bliver diagnosticeret med prostatakræft i Danmark. 

Det er patientforeningen PROPA (prostatakræftforeningen), som står bag udstillingen. Fotoudstillingen turnerer rundt i hele landet for at skabe opmærksomhed og lyst til at tale om prostatakræft.

Alle er velkomne til at komme og se udstillingen.  Du kan opleve udstillingen på Herlev Hospital frem til den 2. oktober.


Redaktør