Det bliver en dag med glade bamselæger og -sygeplejersker, som vil gøre alt for at jeres bamser bliver behandlet bedst muligt.
Først-til-mølle princippet
Vi tager forbehold for, at ikke alle bamser kan nå at blive tjekket, og der udleveres numre på dagen, til de bamser, der kan nå at tilses.
Sådan foregår Bamsehospitalet
I vil på Bamsehospitalet først møde en sygeplejerske, som vil tage imod barn og bamse og undersøge bamse for at finde ud af, hvad der er galt med den. For at være helt sikker på hvad der er sket, skal bamse scannes hos en røntgenlæge.
Røntgenlægen sender jer og jeres bamse videre til bamselægen, som forbinder bamse og giver medicin. Bamselægen vil også aftale den videre behandling af jeres bamse med jer. Undervejs vil bamsesygehistorien, -diagnosen og bamses behandling blive noteret i bamsejournalen, som I sammen med røntgenbillede og diplom får med hjem. For at sikre den bedst mulige behandling af bamse vil bamselægerne og –sygeplejerskerne forklare, hvad de gør og bede jer om hjælp til undersøgelserne.
Vi håber, at dit barn får glæde af sit besøg på Bamsehospitalet og vi ser frem til at kunne give dit barn en god og lærerig oplevelse.
Hvad fejler bamse?
Inden besøget på Bamsehospitalet kan dit barn tænke over, hvor bamsen har ondt, og hvad den fejler. Bamserne kommer tit til at fejle ting, der stammer fra barnets oplevelser i hverdagen og episoder i tegnefilm – eksempelvis ”ondt i maven”, brækkede poter eller lignende.
Du kan læse mere om Bamsehospitalet her (åbner på www.bamsehospitalet.dk)