​​

Dermloop - test et modermærke

Få et modermærke testet og hør nærmere om en ny app, Dermloop, som bl.a. kan hjælpe praktiserende læger med hurtigere diagnosticering af modermærker.  ​

OBS: arrangementet kræver tilmelding på forhånd. 

​Det kan være svært for praktiserende læger at vurdere, om et modermærke er god- eller ondartet. Derfor ender lægen tit med at sende patienten videre til en hudspecialist med lang venteliste.

En ny app, Dermloop, kan afhjælpe den udfordring og giver praktiserende læger et klinisk værktøj til hurtigere afklaring og behandling. Drivkraften bag Dermloop er læge og forsker Niels Kvorning Ternov fra Herlev og Gentofte Hospital.

Helt konkret så sender den praktiserende læge billeder af modermærket (via. appen) til hudlægen. Herefter vurderer hudlægen om modermærket er god-eller ondartet. Lægen vil typisk modtage svar på billedet inden for få timer, og højst inden for to dage, hvorefter den praktiserende læge kan sende patienten direkte i akutpakkeforløb eller give patienten et hurtigt svar på, at modermærket var godartet.    

Niels Kvorning Ternov vil stå ved Dermloop-standen til Åbent Hospital og fortælle meget mere om Dermloop.

Det vil være muligt at få testet et modermærke til Åbent Hospital den 3. september.

OBS test af modermærke kræver tilmelding på forhånd.

Tilmelding til test af modermærke


Læger fra Afdeling for Plastikkirurgi står klar​ til at undersøge dit modermærke. I nogle tilfælde vil lægerne bruge Dermloop. Du vil modtage direkte svar på vurderingen af dit modermærke på dagen. Hvis det vurderes at der er brug for hurtig behandling, står afdelingens sekretær klar til at sende dig videre til tid på Afdeling for Plastikkirurgi.

Modermærket skal være et synligt sted på kroppen, da undersøgelsen ikke foregår i lukkede lokaler. 

Det er vigtigt, at du møder op på aftalte tid. Ellers kan vi ikke garantere, at du kan få dit modermærke undersøgt. ​

​Hvis du ikke har fået tilmeldt dig hjemmefra og sikret dig en undersøgelse af et modermærke, kan du kigge forbi standen og se, om der eventuelt skulle være en ledig tid til et tjek af et modermærke.

Du finder standen i Store Mødesal (ved Gernes' Torv) tæt på 7-Eleven.



Redaktør