Nordeuropas største diabetescenter bygges på Herlev Hospital

​Regionsrådet i Region Hovedstaden har nu godkendt etableringen af et helt nyt Diabetescenter på Herlev Hospital. Byggeriet forventes at stå klar i 2020.

​Regionsrådet i Region Hovedstaden har nu godkendt planerne for etableringen af et helt nyt og topmoderne specialiseret center til behandling af det stigende antal personer med diabetes i regionen. Planerne muliggøres af den største enkeltstående fondsbevilling i Danmarks historie på næsten tre milliarder kroner fra Novo Nordisk Fonden​.​

Det nye diabetescenter vil fra 2020 behandle 11-13.000 patienter årligt og skal samtidig bidrage til at løfte kvalitete​n af hele regionens samlede behandlingstilbud til den enkelte borger med diabetes - uanset hvor personen modtager sin behandling.

Byggeriet

Det nye diabetescenter forventes at bliver på ca. 18.000m2 og skal stå klar ved udgangen af 2020.
De fysiske rammer skal være indbydende for både patienter og pårørende – uanset alder og sygdomstilstand. Der skal blandt andet være særlige rammer for børn; foruden børneambulatoriet, eksempelvis også områder, der ansporer til læring, leg og trivsel. SDCC indrettes med nem adgang til Herlev Hospital og placeres godt i forhold til privat og offentlig transport. Udearealerne udformes, så patienter og pårørende kan slappe af i fredfyldte omgivelser.

Redaktør