Herlev Hospital bygger nyt P-hus

​NCC Danmark A/S har vundet konkurrencen om at bygge Herlev Hospitals nye P-hus. Det nye P-hus får 524 P-pladser og forventes at stå færdigt ved årsskiftet 2017/2018.

Når det nye parkeringshus slår dørene op, bliver det med 11 forskudte dæk fordelt på fem etager mod nord og seks etager mod syd. Parkeringshuset får plads til 524 biler. 

"Det har været meget vigtigt, at vi med det nye parkeringshus fik et stort antal P-pladser og god funktionalitet, men også et hus som arkitektonisk harmonerede med hospitalets øvrige byggerier. Og det har vi fået med NCC Danmarks projekt, " forklarer projektdirektør Connie Barfod.

Facaden på det nye parkeringshus udføres i stærkmetal som er anodiseret i en mørk bronze-nuance og som harmonerer med facaderne på hospitalets øvrige nybyggeri.
Ved at vinkle og forskyde strækmetalpladerne gives der en levende facade, der opleves forskelligt fra forskellige vinkler.

Et P-hus i grønne omgivelse
Det nye parkeringshus bygges syd for hospitalets nye Akuthus og bliver omgivet af grønne områder. For at skabe en blød og levende overgang fra det grønne landskab som omgiver parkeringshuset, bliver det grønne element også en integreret del af parkeringshuset. Stedsegrønne klatreplaner der vokser op ad facaden skal danne en grøn base.
 

Byggeriet går i gang i maj 2017 og forventes at stå klar til ved årsskiftet 2017/2018.

For yderligere informationer kontakt:
Projektdirektør: Connie Barfod tlf. 20 40 72 36
Kommunikationskonsulent: Britt Ege Bak tlf.: 30 34 69 68


Fakta:

Antal P-pladser: 524
Pris: 41,5 mio. kr.
Vinder: NCC Danmark A/S
Udbudsform: Totalentreprise
Udbudsproces: Udbud med forhandling og omvendt licitation, hvor prisen er fastlåst.
Vurderingsparametrene var; antal P-pladser, arkitektur og funktionalitet.
Oktober 2016 blev fem entreprenører prækvalificeret til at afgive tilbud.
Fire af de prækvalificeres afleverede de indledende tilbud i december 2016.
Herefter fulgte en forhandlingsrunde med de fire entreprenører som havde afgivet tilbud.
Endeligt tilbud blev afleveret januar 2017.

Nyt Hospital Herlev.
Herlev Hospital udbygges med ca. 60.000m2 – projektet kaldes Nyt Hospital Herlev.
Vi bygger bl.a. et Kvinde-Barn-Center, et Akuthus, en ny Regional Sterilcentral og et parkeringshus.


Redaktør