Om Akuthuset

Akuthuset er den største af de to store nye bygninger ved hospitalets hovedindgang. Akuthuset består af en kvadratisk base på to etager og med tre cirkelrunde etager ovenpå. De to nederste etager af Akuthuset er bygget sammen med Kvinde-Barn-Centeret og den nye hovedindgang.

Som navnet antyder, er det i Akuthuset, at hospitalets akutte patienter, i fremtiden, skal behandles. Derfor er det de afdelingerne, som har den største andel af akutte patienter, der flytter ind i det nye Akuthus.

Akutmodtagelsen
Akuthuset rummer først og fremmest den nye store Akutmodtagelse. Her er speciallægerne i front, så patienterne kan blive tilset af en speciallæge, når det er nødvendigt.  Akutmodtagelsen er også indrettet med både MR- og CT-skannere og røntgen. Rørpost skal sørge for at der hurtigt kommer svar på blodprøver. Alt sammen er med til, at sikre patienterne en hurtig udredning og behandling.
Fra den nye ambulancehal er der direkte adgang til traumestuerne. Og har en patient behov for en akut operation, er der direkte forbindelse fra Akutmodtagelsen op til den akutte operationsgang.

Sengeetager
De tre cirkelrunde sengeetager i Akuthuset, er indrettet med 81 sengestuer på hver etage. Alle sengestuerne er enestuer er med eget bad og toilet.  Fra både opholdsrum og sengestuer er der udsigt til grønne områder.

Udover Akutmodtagelsen rummer Akuthuset også Intensivafdeling, Akut operationsgang, Opvågning, Fødegang og sengeafsnit for Mave- Tarm og Leversygdomme, Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler.


Redaktør