Hjertestop - erkendelse og alarmering

​Som ansat på Herlev og Gentofte Hospital er du en del af hospitalets hjertestop-beredskab. Du skal vide, hvordan du erkender et hjertestop, og hvordan du alarmerer.

Uanset, hvor på hospitalet du skal arbejde - og  hvad du skal arbejde med - så skal du sætte dig ind i:

  • hvordan du erkender, at en person har hjertestop
  • hvordan du alarmerer, hvis en person har hjertestop

Det gælder også, selvom du ikke har kontakt med patienter i dit daglige arbejde.

Sådan erkender du et hjertestop

Se i denne film, hvordan du erkender, at en person har hjertestop (2.10).


Sådan alarmerer du ved hjertestop

Har en person hjertestop, skal du alarmere på en af følgende måder:

  • Aktivér hjertestopknap (findes ikke på alle afdelinger): Når knappen lyser, er hjertestopholdet aktiveret, og du kan fokusere på genoplivning, indtil hjælpen ankommer. 

  • Ring 2222 fra en hospitalstelefon: Oplys, at du ringer om et hjertestop, og hvor du er. Afvent, at personen i røret gentager din besked, og fokusér derefter på genoplivning, indtil hjælpen ankommer.

  • Ring op fra mobiltelefon: Brug mobiltelefon, hvis du er uden adgang til en hospitalstelefon, fx hvis du er udenfor. 
    • Herlev: Ring 38 68 22 22
    • Gentofte: Ring 38 67 22 22

Sådan giver du hjertemassage

Alle personer er forpligtet til at hjælpe efter evne, når en person har hjertestop. Derfor skal du starte genoplivning / hjerte lunge-redning og fortsætte, indtil hjertestopholdet ankommer. 

Se i denne film, hvordan du giver hjertemassage (2.51).

 
Prioritér den basale genoplivning, indtil hjertestopholdet ankommer. Alle andre opgaver må vente.

 


Redaktør