Anton Friis Mariager 
Ultralydsskanninger af nyfødte skal gøre os klogere på babyhjerters udvikling.
Anton Friis Mariager, som er klinisk assistent på Afdeling for Hjertesygdomme, har i sin forskning fokus på overgangen fra foster til nyfødt.
- Helt konkret undersøger vi strukturen Ductus Arteriosus i nyfødtes hjerter. Vores undersøgelser tager udgangspunkt i hjerte-ultralydsskanninger foretaget i Copenhagen Baby Heart kohorten, der består af mere end 27.000 nyfødte, siger Anton Friis Mariager.
Blodåren Ductus Arteriosus sørger i fosterlivet for at omdirigere blodet forbi de endnu ikke-fungerende lunger og ud til resten af kroppen. Det er en livsvigtig funktion for fosteret, men uhensigtsmæssigt hos det nyfødte barn. Blodåren er derfor indstillet til at lukke som respons på de nye forhold efter fødslen.
Studiet skal kortlægge hvornår blodåren forventes at lukke i neonatal perioden (de første 28 døgn efter fødslen).
- Vi har kunne påvise, at næsten alle Ductus Arteriosus fundet i raske nyfødte vil lukke inden for den første uge af livet. Derudover har vi fundet en lille procentdel, hvor der er risiko for, at den ikke spontant lukker, og derfor potentielt udvikler sig til at være vedvarende åben.
- Med vores resultater håber vi på at kunne definere terminologien og foreslå, hvornår man hensigtsmæssigt kan følge op på et tidligt fund af en åben Ductus Arteriosus. Vi kommer til at bidrage med vigtig viden til lægens kliniske beslutningstagen og til et grundlag for god information og beroligelse af forældre.
Casper Kjærsgaard Nielsen 
På verdensplan lever cirka 1 milliard mennesker med svær overvægt, og den mest effektive behandling er operation. En potentiel farlig og underdiagnosticeret komplikation ved en operation for svær overvægt er måltidsrelateret blodsukkerfald.
Og netop en behandling af blodsukkerfald efter operation for svær overvægt, er det Casper Kjærsgaard Nielsen forsker i.
- Formålet med vores forskningsprojekt var at undersøge en ny behandlingsmulighed til personer, der er blevet opereret for svær overvægt, og som efter efterfølgende oplever, at deres blodsukker falder efter et måltid. Antallet af personer opereret for svær overvægt stiger, og derfor er der brug for kliniske forskningsprojekter, der undersøger nye behandlingsmuligheder for disse personer, siger Casper Kjærsgaard Nielsen, forsker på Afdeling for Medicinske Sygdomme.
Hypotesen for projektet var, at behandling med lægemidlet Dasiglucagon ville mindske milde tilfælde af blodsukkerfald samt forebygge alvorlige tilfælde. Dasiglucagon er medicin der hurtigt får blodsukkeret til at stige.
- Vores resultater viste, at fire ugers behandling med medicinen reducerede mængden af tilfælde med både mild og alvorlig grad af blodsukkerfald uden at give for højt blodsukker. Desuden afværgede Dasiglucagon blodsukkerfald indenfor 15 minutter i 97% af tilfældene. Vores resultater viste også, at symptomer relateret til blodsukkerfald blev reduceret.
Charlotte Näslund Koch 
Er der en sammenhæng mellem rygning og psoriasis?
Det er et spørgsmål, som læge Charlotte Näslund Koch har undersøgt, fordi flere studier har vist, at personer der ryger har en øget forekomst af psoriasis.
- Det vides endnu ikke, om sammenhængen mellem rygning og psoriasis skyldes rygning i sig selv, eller om det skyldes andre risikofaktorer, der ses sammen med rygning. Hypotesen for vores undersøgelse var, at rygning er en uafhængig og kausal risikofaktor for psoriasis, siger Charlotte Näslund Koch, der er læge på Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme.
Ved brug af genetisk information og data fra den såkaldte Herlev/Østerbroundersøgelsen tyder resultaterne af Charlottes studie dog på, at rygning ikke er kausal årsag til psoriasis.
- Sandsynligvis skyldes sammenhængen mellem rygning og psoriasis andre risikofaktorer, som ofte ses sammen med rygning. Det er vigtigt at sige, at selvom vi ikke har fundet, at rygning er årsag til psoriasis, så er rygestop altid vigtigt for at undgå følgesygdomme, der ses ved psoriasis.
Gustav Gede Nervil 
Med en app til telefonen kan læger blive hurtigere til at genkende hud- og modermærkekræft.
At genkende hud og modermærkekræft kan være rigtigt svært, og det tager mange år at blive til dygtig til det. For at blive rigtig dygtig kræver det, at man ser mange hudpletter. Nu bliver vejen til ekspertise kortere ved hjælp af en app til telefonen.
- I vores studie har vi undersøgt, hvordan læger på en hurtigere måde kan blive bedre til at genkende hud- og modermærkekræft. Vores seneste studie viser, at læger bliver bedre til at genkende hud- og modermærkekræft efter, at de har set anonyme og digitale patient-cases på deres smartphone, siger Gustav Gede Nervil, læge på Afdeling for Plastikkirurgi.
Studiet benytter en app, der giver lægerne mulighed for at quizze sig selv i tusindvis af billeder af hud- og modermærkekræft. Samtidig indeholder den også læringsartikler om diagnoserne. Læringsartiklerne er skrevet af nogle af verdens førende eksperter på området.
- Med Dermloop Learn app’en kan lægerne læse om de diagnoser, som de har sværest ved. På den måde kan de på få timer opnå, hvad der svarer til flere års klinisk erfaring. Det giver en læge muligheden for at blive ekspert, allerede før lægen ser sin første patient.
Jonathan Wenstrup 
Ny forskning skal bidrage til øget genkendelse af stroke.
- Det er vigtigt, at symptomerne på stroke allerede bliver genkendt i telefonen hos 1-1-2 og 1813, siger Jonathan Wenstrup.
Han forsker i blødninger og blodpropper i hjernen, som samlet set kaldes for “stroke”.
Som ansat i Akutberedskabet og på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme her på hospitalet handler hans ph.d.-projekt om at forsøge at forbedre genkendelsen af stroke ved 1-1-2 og 1813.
- Vores resultater viser, at det kan være svært at genkende stroke over et telefonopkald. Derfor vil vi undersøge, hvordan teknologiske løsninger kan øge genkendelsen af stroke-tilfælde, og dermed støtte telefonoperatørerne på 1-1-2 og 1813.
Jonathans forskning skal være med til at forbedre behandlingen for de mere end 12.000 danskere, der årligt rammes af sygdommen.
- Det er vigtigt, at man straks alarmerer 1-1-2, hvis man oplever symptomer på stroke. De mest almindelige symptomer er pludselig nedsat eller manglende kraft i en arm eller et ben, pludselig usammenhængende sprog eller pludselig svaghed i den ene side af ansigtet eller at man virker asymmetrisk i ansigtet, siger Jonathan Wenstrup.
Julie Nyholm Kyvsgaard 
Mange infektioner i den tidlige barndom øger risikoen for astma hos børn.
Det viser forskning som Julie Nyholm Kyvsgaard, læge og ph.d. studerende ved Dansk BørneAstma Center på Herlev-Gentofte Hospital står bag.
- Vi har med fokus på børn i den tidlige barndom undersøgt, om risikofaktorer for astma-lignende symptomer forekommer, fordi barnet har en øget modtagelighed over for infektioner. Desuden har vi undersøgt om de børn, som har mange infektioner i den tidlige barndom, har større risiko for at udvikle astma, fortæller Julie Kyvsgaard.
Studiet bygger på den såkaldte COPSAC2010 kohorte bestående af 700 børn. Forældrene til disse børn har siden fødslen og op til tresårsalderen skrevet dagbog, hvor de dagligt har registreret om barnet har haft astma-lignende symptomer og infektioner.
- Vores resultater kunne tyde på, at forebyggelse af infektioner i den tidlige barndom kan nedsætte byrden af astma-lignende symptomer. Samtidig kan det muligvis mindske risikoen for, at barnet udviklinger astma senere i barndommen, siger Julie.
Louis Lind Plesner 
Kan kunstig intelligens (AI) være med til at frigive tid for røntgenlæger? På røntgenafdelingerne stiger antallet af billeddiagnostiske undersøgelser, og samtidig bliver der ikke uddannet nok røntgenlæger. Det betyder, at arbejdspresset på afdelingerne vokser.
- Røntgenbilleder af brystkassen/thorax er en særdeles hyppig undersøgelse, og derfor har vi i SmartChest projektet undersøgt den kliniske effekt af at bruge en kunstig intelligens (AI) algoritme til at automatisere beskrivelsen af normale røntgenbilleder af brystkassen. Det kan give lægerne mulighed for koncentrere sig om andre mere komplekse problemer, siger Louis Lind Plesner, der er læge på Afdeling for Røntgen og Skanning.
I projektet blev der sat en AI model til at kigge på 12 dages produktion af røntgenbilleder af brystkassen. Det var samlet set 2031 patienter. Uafhængigt af den kunstige intelligens blev patienternes røntgenbilleder efterset af tre subspecialiserede lungeradiologer, der tilsammen besluttede om billedet var normalt eller unormalt, og om der var ’kritiske’ forandringer.
- AI værktøjet viste sig at være meget sikkert, og vores resultater viser altså, at det ikke blot er muligt at benytte AI som beslutningsstøtte, men at man kan automatisere simple opgaver på røntgenafdelingen uden, det går ud over patientsikkerheden. Det er dog vigtigt at pointere at kun helt normale røntgenbilleder aktuelt kan automatiseres. Der er dog potentiale for, at man i fremtiden kan gøre modellerne endnu mere specifikke og automatisere yderligere.
Niklas Dyrby Johansen 
Nyt studie skal gøre os klogere på influenzavaccination.
- Influenzavaccination er både samfundsmæssigt og sundhedspolitisk et vigtigt emne. Mange danskere bliver hvert år vaccineret, og derfor er det vigtigt at sikre, at den mest hensigtsmæssige vaccine bliver brugt. Det gælder både i forhold til effekt, pris og bivirkninger, siger Niklas Dyrby Johansen, læge på Afdeling for Hjertesygdomme.
I pilotstudiet DANFLU-1 undersøgte han effekten af højdosis influenzavacciner sammenlignet med standarddosis influenzavacciner hos ældre personer. Konkret var fokus på, om højdosisvacciner forhindrer hospitalsindlæggelser og dødsfald bedre end standarddosisvacciner.
Han så tendenser til, at højdosisvaccinen var bedre til at forebygge, at deltagerne blev indlagt med influenza eller lungebetændelse. Samtidig så han tendenser til, at denne vaccine var bedre til at forebygge dødsfald af alle årsager. Han gør dog opmærksom på, at disse fund skal bekræftes i et større studie, og derfor er studiet DANFLU-2 netop igangsat.
- Formålet med det nye studie er at kunne udtale sig endegyldigt om de to vaccinetypers effekt på indlæggelser og dødsfald. Studiet vil generere vigtige data, som sundhedsmyndigheder verden over kan bruge til at vurdere, hvilke influenzavacciner de skal tilbyde deres befolkning.