Forskningen skal tættere på patienterne

​Målet er en større integration mellem klinik og forskning. Når forskere er mere i klinikken, og klinikere omvendt bidrager mere til forskningen, bliver forskningen til større gavn for patienterne. Det er en af pointerne bag den vision, som Afdeling for Hjertesygdomme har for de kommende år.

Vent...

Afdeling for Hjertesygdomme er allerede stærk på forskning, men det afholder ikke cheflæge Sune Haahr-Pedersen og chefsygeplejerske Pernille Roland fra at have yderligere ambitioner


​Med en tårnhøj produktion af videnskabelige publikationer, stor udvikling af unge forskere og fem meget aktive professorer skulle man tro, at Afdeling for Hjertesygdomme kunne læne sig tilbage og hvile på laurbærrene. Det er dog langt fra tilfældet, for afdelingen har en vision om fortsat at udvikle forskningen, blandt andet så den kommer tættere på patienterne. 

- Vi mener, at forskningen bliver bedre og mere relevant for vores patienter, når forskerne også er med 'på gulvet' i klinikken, mens de kliniske, ofte lidt mindre forskningsaktive, medarbejdere samtidig får mulighed for også at bidrage til forskningen. Det er denne vekselvirkning og det samspil, vi gerne vil være med til at understøtte, siger cheflæge Sune Haahr-Pedersen og chefsygeplejerske Pernille Roland.

Udover at gavne patienterne kan den kliniknære forskning skabe attraktive karriereveje, hvor medarbejderne tydeligt kan se, hvilke muligheder de har for at indgå i forskning. Håbet er, at det kan være med til at profilere afdelingen og ikke mindst fastholde og rekruttere medarbejdere. 

50 % af alle patienter skal inkluderes i forskning

Hvordan får man så visionen om en mere kliniknær forskning til at blive til virkelighed? Afdelingens forskningsbestyrelse og den øvrige ledelse har defineret en række konkrete mål, som gerne skal indfries inden for de kommende par år.

- Alle patienter skal spørges, om de giver samtykke til at indgå i forskning. Målet er, at 50 % af alle patienter skal inkluderes i afdelingens forskning, fortæller de.

Derudover vil afdelingen oprette to introstillinger, hvor afdelingen finansierer en ekstra måned, som dedikeres til kliniknær forskning. Fem projekter skal inddrage 'ikke-forskningsaktive' læger og plejepersonale, mens fem tværfaglige projekter skal inddrage afdelingens br​ugerpanel.

- Brugerpanelet giver os indblik i områder, vi ellers ikke har indblik i. Man kan sige, vi får patientens stemme ind i forskningen, siger Pernille.

- Et eksempel er, at vi kan spørge brugerpanelet: "Hvad er det vigtige for jer, efter I har fået en ballonudvidelse", og så kan vi designe et studie ud fra det, fortæller Sune.

Vi skal forske mere i patienternes livskvalitet 

Et tema, som bliver mere og mere relevant i afdelingens forskning, er patienternes livskvalitet. 

- Vi er blevet gode til at holde patienterne i live, så det er vigtigt at få viden om, hvordan vi kan øge deres livskvalitet, når de skal ud på den anden side og leve med deres sygdom.

Derfor vil flere forskningsprojekter have den vinkel med, mens andre projekter vil fokusere 100 % på livskvalitet. Når studierne omfatter livskvalitet, bringer det samtidig mere tværfaglighed ind i forskningen, siger Pernille.

Livskvalitet og den patientnære vinkel afspejler sig også i det fælles forskningsoverblik, som afdelingen arbejder på at skabe. Forskningsoverblikket, som får form af en app, skal både bruges internt for alle medarbejdere i afdelingen og eksternt, når der for eksempel skal søges funding. I appen vil du kunne klikke på hver af ringene og se, hvilke af afdelingens studier der relaterer sig til emnet, for eksempel 'Befolkningstudier'.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor