Forskningens Dag på Herlev og Gentofte Hospital 2017

​​Forskningens Dag var en stor succes med præsentationer af 74 spændende forskningsprojekter fra hele hospitalet. Hjertemedicinsk Afdeling og COPSAC/Dansk BørneAstma Center løb med priserne for de bedste præsentationer.

​Det vrimler med spændende forskningsprojekter på Herlev og Gentofte Hospital, og en stor del af dem blev præsenteret til Forskningens Dag. 74 projekter blev vist frem på dagen, hvoraf Forskningsrådet havde udvalgt otte til at give mundtlige præsentationer.


Rasmus Bo Hasselbalch, Hjertemedicinsk Afdeling, og Jens Heller Frederiksen, COPSAC/Dansk BørneAstma Center, løb med priserne og kan nu kalde sig hospitalets bedste til forskningspræsentation. De vandt for henholdsvis mundtlig præsentation og posterpræsentation.
Afgørelsen kom efter SMS-afstemningen, hvor Rasmus fik en klar førstepladsen blandt de otte mundtlige præsentationer og en pris på 25.000 kr. Han præsenterede forskning i triage-algoritme: The Copenhagen Triage Algorithm is superior to a traditionel triage algorithm.

Jens vandt 10.000 kr. for bedste posterpræsentation. Han præsenterede en poster med titlen Personalized prevention of childhood asthma by high-dose vitamin D supplement in pregnancy based on genotype.

I finalen om bedste posterpræsentation var også Bjarke Borregaard Medici fra Medicinsk Afdeling, Evelina Martinenaite fra Center for Cancer Immunterapi, Martin Schultz fra Hjertemedicinsk Afdeling, Rune Sort fra Anæstesiafdelingen i Herlev og Stine Møller Sildorf fra Børne- og Ungeafdelingen.

Vicedirektør og formand for Forskningsrådet Steen Werner Hansen indledte dagen og præsenterede forskningen på Herlev og Gentofte Hospital.

- Jeg er stolt af at være med til sådan en dag, hvor vi viser frem, hvad vi kan inden for forskning her på hospitalet. Jeg kan se, at det er med til at udvikle hele hospitalet, bedre patientbehandling, bedre undervisning og udvikling i det hele taget, sagde Steen Werner Hansen.

Forskningsrådet havde læst alle indkomne abstracts igennem og valgt otte forskningeprojekter ud til mundtlige præsentationer. Der blev fremlagt fire om formiddagen og fire om eftermiddagen i Store Auditorie.

Foruden vinderpræsentation kom de mundtlige præsentationer fra:

  • Anna-Karin Numé: Post-discharge risk of fall-related injuries among adult
    patients with syncope
  • Lina Khoury: A prospective Randomized Control Trial of Patient-initiated care consultations for Patients with Psoriasis
  • Maria Lerche Mace: Fibroblast growth factor 23 regulates PTH levels through
    FGF receptor signaling in vivo in normocalcemia, but not at low calcium
  • Rune Martens Andersen: Incidens og risikofaktorer for parastomal buledannelse hos patienter med ileostomi eller kolostomi
  • Hafsa Ismail: Prognostic Factors in Malignant Melanoma
  • Kristiane Aasen Engebretsen: Prevalence of atopic dermatitis in infants by
    domestic water hardness and season of birth
  • Christina Friese: Immune Checkpoint Blockade to Improve Tumor-Infiltrating
    Lymphocytes for Adoptive Cell Therapy in Metastatic Ovarian Cancer

Posterpræsentationerne foregik på balkonen ved audiotorierne og i Store Mødesal. Der var seks e-posterstationer og i alt 66 præsentationer af forskningsprojekter.

Ud over forskningsprojekterne gav 3 af hospitalets topforskere et oplæg om state of the art inden for deres områder. Det var professor Inge Marie Svane fra Center for Cancer Immunterapi, professor Stig Bojesen fra Klinisk Biokemisk Afdeling og professor Flemming Pociot fra Steno Diabetescenter.

Forskningens Dag var arrangeret af Forskningsenheden og Forskningsrådet. Målet er både at vise den forskning frem, der foregår på hospitalet og, at forskere fra hospitalets forskellige afdelinger lærer hinanden at kende, inspirerer hinanden og danner netværk.

I pauserne kunne man på Balkonen endvidere møde følgende fra RegionH:

  • Bette Anthonisen - forskningsstrategi og -handleplan
  • Harry Havskum - finansiering, specielt EU & NIH
  • Kirsten M. Danielsen - innovation
  • Karsten Bruun Hansen - innovation

I pauserne var standene for GeNtoftesUngeForskere (GNUF) & Yngre forskere på Herlev og Gentofte Hospital også velbesøgte.

Redaktør