Karrieren tog en drejning på den tyske motorvej

​En sen nattetime på vej i bil gennem Tyskland tog læge Jakob Stokholms karriere en drejning. Han fik en ide, familien sagde ok, og derefter ringede han til en af de helt store personligheder inden for mikrobiomforskning. Det resulterede i et år i USA og satte for alvor gang i Jakobs forskerkarriere, hvor målet er at forebygge sygdom via manipulation af mikrobiomet.


Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det mundheld gælder helt konkret i læge og forsker Jakob Stokholms tilfælde. Han havde egentlig tænkt sig, at han skulle være børnelæge, men da han søgte hoveduddannelsesforløb i vinteren 2015, fik han ikke den stilling, han søgte. Så hvad nu?

Kort efter afslaget kørte familien afsted på vinterferie. Det var under køreturen i en sen nattetime på de tyske motorveje, mens hele familien sov, at Jakob fik ideen: Han ville undersøge muligheden for at komme over og forske hos professor Martin Blaser og hans gruppe i USA, hvor der foregik spændende forskning i mikrobiomet. Om baggrunden for dén ide siger han:

”Under lægeuddannelsen stifter man bekendtskab med mange fagområder, og her startede min interesse for pædiatri og mikrobiologi. Jeg startede min forskerkarriere på Næstved børneafdeling, hvor der netop var etableret et samarbejde med Dansk BørneAstma og hvor jeg blev ph.d-studerende og forskede i miljøets  - i særdeleshed det mikrobiologiske miljøs - betydning for sygdomme hos børn”.
Forskning er en vigtig del af hverdagen på Herlev og Gentofte Hospital. Alle afdelinger tilstræber, at der er tæt sammenhæng mellem forskningen og det daglige arbejde i klinikken.  Antallet af videnskabelige publikationer stiger og hospitalet tæller adskillige forskningsmiljøer, som måler sig med verdens bedste inden for deres område. Hospitalet har 39 professorer tilknyttet.
Efter sin ph.d.  fortsatte Jakob Stokholm i et post.doc.- forløb på Dansk BørneAstma Center. Hans overordnede mål var dengang, ligesom mange andre læger, at blive speciallæge og for Jakobs vedkommende i pædiatri. Men sådan skulle det altså ikke gå. 

Derfor forelagde han ideen om at flytte til USA for familien, som sagde ja. Efterfølgende kontaktede han Martin Blaser og fik mulighed for at komme over et år som visiting post.doc i Blasers gruppe:

”Det ændrede alt. Hele familien flyttede et år til Brooklyn og jeg arbejdede på New York University på Manhattan i en af verdens førende mikrobiomgrupper. Det var et stort familieeventyr og en enestående forskningsmæssig erfaring. Derfra var min fremtidsplan klar. Jeg skulle fortsætte i forskningen og dette skulle være mit professionelle kald,” fortæller Jakob Stokholm.

På sporet af mekanismerne bag astma og allergi
Jakob Stokholm arbejder i dag på Dansk BørneAstma Center, hvor han forsker i sammenhængen mellem mikrobiomet og astma og allergi. Mikrobiomet er, kort fortalt, en betegnelse for alle de bakterier, som findes på og i kroppen, og som interagerer med kroppen på en positiv måde. Jakobs forskning tager udgangspunkt i centrets to unikke mor-barn grupper, som er fulgt tæt fra graviditet og videre op gennem livet. 

”Jeg forsker bl.a. i, hvordan mikrobiomet under graviditet og det tidlige liv formes og påvirkes af faktorer som antibiotika og fødselsmetode, og om disse faktorer igennem mikrobiompåvirkninger kan ændre risikoen for sygdom senere i livet. F.eks. har vi i en af grupperne på 700 danske børn – COPSAC2010 - vist, at en umoden bakteriesammensætning ved et-årsalderen medfører en væsentlig øget risiko for at udvikle astma og allergi”, forklarer Jakob Stokholm. 

Det er bl.a. hans forskning i fødsel ved kejsersnit, hvor barnet så at sige går glip af mange gode bakterier overført fra mor til barn via fødekanalen, som har vist, at børn født på den måde har øget risiko for at udvikle astma - og andre sygdomme med relation til immunsystemet - sammenlignet med børn født vaginalt. Hvis børnenes mikrobiom ikke normaliseres inden et-årsalderen, har de en øget risiko for astma.

”Astma og allergi opstår i et komplekst samspil mellem arv og miljø i det tidlige liv. Men de bagvedliggende mekanismer kender vi ikke ret godt. Blandt de mest afgørende faktorer er sandsynligvis modningen og sammensætningen af de tidlige bakteriesamfund i tarmen. Hvornår bestemte bakterier skal være til stede og hvordan sammenhængen er med børnenes immunforsvar, er stadig uvist”, siger Jakob Stokholm, som sammen med forskerkollegerne også begynder at vende blikket mod mikrobiomets betydning for børns vækst, overvægt og neurologiske udvikling.

Bakterier: fra skurke til helte
Astma og allergi er de hyppigste kroniske børnesygdomme og årsag til, at børn får medicin og må en tur forbi hospitalet. Omtrent 10 procent af danske børn i skolealderen lider af astma, mens 15-20 procent af børn i småbørnsalderen lider af astmatiske symptomer. Hyppigheden af astma hos børn er fordoblet i den vestlige verden gennem de seneste årtier uden man ved hvorfor.

På den baggrund vil forebyggelse have stor betydning for det enkelte barn, for familien og for samfundet som helhed:

”Perspektivet i min forskning er at udvikle nye metoder til forebyggelse af astma og allergi ved manipulation af tarmens bakteriesamfund tidligt i livet. Vi forsøger at identificere, hvordan ændringer i mikrobiomet sker pga. faktorer som kejsersnitfødsel og antibiotika, og hvordan disse påvirkninger kan afhjælpes. Jeg prøver at finde ud af, hvordan gavnlige bakterier kan sammensættes i en sygdomsforebyggende kombination, samt hvilke børn, der kan have gavn af sådan en behandling, forklarer Jakob Stokholm og fortsætter begejstret:

”Vi tror på, at vi i fremtiden kan forebygge sygdom igennem mikrobiompåvirkninger. Det er da fascinerende… Vi står overfor et spændende paradigmeskifte i forhold til opfattelsen af kroppens bakterier og virus. Fra at have haft rene skurkeroller igennem de seneste par århundreder, forstår vi efterhånden, at vi lever i symbiose med vores 'gode' bakterier, som vi igennem vores evolution har udviklet os sammen med, og vi begynder at forstå den altafgørende betydning af at værne om disse. Forskningen i området udvikler sig dramatisk i disse år, og det er enormt spændende at være med til at gøre nye opdagelser”.
Redaktør