Forsker i nye fysiske hospitalsrammer

​Hvad betyder det for patienter og personale, at patienter flyttes fra flersengsstuer til enkeltmandsstuer i det nye hospitalsbyggeri? Dét undersøger sygeplejerske og professor i klinisk sygepleje Hanne Konradsen. Målet er at kunne rådgive klinikere, ledere og politikere om, hvordan fysiske rammer indvirker på pleje og behandling, samt hvordan man bedst medtænker fysiske rammer i fremtidens sygehusbyggeri.


​For lidt over to år siden fik Herlev og Gentofte hospital sin første professor i klinisk sygepleje. Hun hedder Hanne Konradsen og er tilknyttet Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme. Men selv om hun er tilknyttet en bestemt afdeling, så forsker hun på tværs af hele Herlev og Gentofte Hospital.

Aktuelt er Hanne Konradsen i gang med et projekt, som skal afdække betydningen af de fysiske rammer for indlagte patienters søvnkvalitet og sygeplejerskers organisering af arbejde. Om få måneder flytter afdelingen for mave, tarm og leversygdomme og afdelingen for kvindesygdomme nemlig over i helt nyt byggeri, hvor hver patient, i modsætning til i dag, får egen stue med bad og toilet tilknyttet. 
Forskning er en vigtig del af hverdagen på Herlev og Gentofte Hospital. Alle afdelinger tilstræber, at der er tæt sammenhæng mellem forskningen og det daglige arbejde i klinikken.  Antallet af videnskabelige publikationer stiger og hospitalet tæller adskillige forskningsmiljøer, som måler sig med verdens bedste inden for deres område. Hospitalet har 39 professorer tilknyttet.
Hanne Konradsen har to forskningssemesterstuderende og sygeplejersker fra begge afdelinger med på projektet, og gruppen har lige nu en unik mulighed for at sammenligne ’før-og-efter-data’.

”I Danmark er det politisk besluttet, at alt nybyggeri, eller renovering af hospitaler, skal tilrettelægges, så fremtidens patienter tilbydes enestuer. Men vi ved faktisk ikke så meget om, hvilken værdi det helt konkret har for patienterne. Og vi har heller ikke data på, hvordan pleje og behandling bedst tilrettelægges, så vi får udnyttet de nye, fysiske rammer bedst muligt. Det er dét, vi gerne vil finde svar på i vores forskning”, forklarer Hanne Konradsen.

I gang med søvnmåling 

Allerede i dag, hvor patienterne ligger på flersengsstuer i de gamle bygninger på Herlev Hospital, er forskergruppen i gang med at måle patienternes søvnkvalitet. Det foregår både med et aktivitetsur, som den enkelte patient får på armen, og ved hjælp af et spørgeskema. Desuden indsamles data om f.eks. forbrug af medicin. Samme indsamling af data bliver gentaget, når afdelinger og patienter er flyttet over i de nye, fysiske rammer.

”Samtidig måler vi, hvor mange skridt sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter går i løbet af en arbejdsdag i deres nuværende afdeling. Dette gentages efter flytningen, hvor vi også laver interviews om ændringer af arbejdsgange, mulighederne for at skabe sig et overblik over en afdeling, samt eventuel anden indvirken på samarbejdet”, forklarer Hanne Konradsen og sætter perspektiv på forskningen:

”På kort sigt vil vi kunne beskrive forskellen mellem at være indlagt på flersengsstue og på enestue, samt indvirkningen på sygeplejerskers arbejdsforhold. På længere sigt vil vi kunne rådgive klinikere, ledere og politikere om, hvordan fysiske rammer indvirker på pleje og behandling, samt hvordan vi bedst medtænker de fysiske rammer i fremtidens sygehusbyggeri. Hvis vi skal være i stand til at øge kvaliteten af pleje og behandling under en hospitalsindlæggelse, så er det vigtigt, at alle elementer tænkes med, så vi kan skabe de bedste rammer for f.eks. søvn, ernæring, fysisk aktivitet og fortrolig dialog med sundhedsprofessionelle.”

Professoren er evighedsstuderende

Det er ikke så mærkeligt, at 56-årige Hanne Konradsen er endt som professor. Hun har nemlig altid haft snuden i sporet for at blive klogere. Selv siger hun:

”Jeg har altid elsket at gå i skole og lære nyt, og betragter mig selv som evighedsstuderende med en del uddannelse og forskning bag mig. Jeg er uddannet sygeplejerske, derefter tog jeg en kandidat i sygeplejevidenskab, fik en master i voksenpædagogik og en ph.d.-grad. Siden har jeg forsket i et post-doc forløb og været ansat som lektor på Karolinska Instituttet i Stockholm”.

Tidligt i sin forskerkarriere, mens Hanne var ph.d-studerende, tvivlede hun på, om hun var fagligt stærk nok til at indgå i samarbejder på tværs af landegrænser. 
”Jeg havde et ophold på et universitet i New Zealand. Inden jeg tog af sted, var jeg nervøs for om jeg var fagligt stærk nok til at kunne samarbejde med de forskere, jeg mødte dernede. Det gik fint, for det gik op for mig, at vi jo arbejder med præcis de samme metoder i hele verden. Det har ført til, at jeg virkelig nyder at samarbejde med forskere med forskellige kulturelle baggrunde, fordi det både giver mig noget fagligt og personligt”. 

Forskningsprojekter

Hanne Konradsen er i gang med flere forskellige forskningsprojekter, men har aktuelt, og i forbindelse med hospitalets flytning til nye bygninger, især rettet blikket mod betydningen af de fysiske rammer for patienters søvnkvalitet og sygeplejerskers organisering af arbejdet i nybyggeriet.

I projektet er ansat to forskningssemesterstuderende. Det er sygeplejestuderende som er ansat til at deltage i et forskningsprojekt i et semester, hvorefter de går tilbage til studiet og afslutter uddannelsen.

Arbejder også med:
  • Brugen af Virtual Reality i rehabilitering af patienter efter operation, og som distraktion til børn i behandling
  • Vurdering af patienters væskebalance, i samarbejde med DTU
  • Medinddragelse af patienter i akutte indlæggelser 
  • Inddragelse af familien som støtte til patienter med kronisk sygdom, 
  • Effekten af en app til brug i dialogen mellem demenskoordinatorer og pårørende til patienter med demens.


Redaktør