Gå til hovedindhold

​​

Sygeplejens udvikling (Podcast)

11. MAJ 2022 // ​Sygeplejerskerne Susanne og Anne, fortæller om fagets udvikling igennem 4 årtier. Lige fra det tøj man skulle bære på hospitalet, til rygning på gangene og så frem til i dag, hvor teknologien aldrig har været mere afgørende for både patienterne såvel som sygeplejerskerne​. 

Du kan lytte til podcasten om syge​plejens udvikling her​​ eller finde den på Apple Podcast, Google Podcast eller Spotify.

​​Beskrivelse af podcast:

I denne podcast om sygeplejens udvikling fortæller Susanne og Anne - begge to sygeplejersker på Herlev Hospital igennem 4 årtier - om den udvikling det fag, de stadig elsker og brænder for, har gennemgået.
For meget har ændret sig på hospitalsgangene siden dengang i 80'erne og 90'erne, hvor sygeplejerskerne gik i kjoler med stramme lakbælter, og både patienter og personale måtte ryge alle vegne. Teknologien, kulturen, tiden og sygeplejerskens rolle er nemlig en anden nu. Hør Susanne og Anne fortælle om hvad det er, sygeplejen kan, hvorfor den stadig er interessant, hvad der har ændret sig, og hvilke gode råd de vil give videre til kommende sygeplejersker.

OBS: Podcasten her blev produceret i januar 2021

​Varighed: 17:18 min

Medvirkende:
Susanne Jakobsson, sygeplejerske, Afd. for Kræftbehandling, Herlev og Gentofte Hospital

Anne Madsen, Afdelingssygeplejerske, Afd. for Led- og Knoglekirurgi, Herlev og Gentofte Hospital​
​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden