Klinisk risikoaffald

​Klinisk risikoaffald og vævsaffald indebærer en risiko for smitteoverførsel.

​Beskri​velse

  • Skærende/stikkende genstande der har været brugt i patientpleje eller i behandling
  • Meget vådt engangsmateriale, hvor væden udgøres af blod, sekret, ekskret eller vævsvæsker​
  • Laboratorieaffald som indeholder mikroorganismer fra diagnostik og behandling
  • Bemærk - særlig sortering for vævsaffald, organer og legemsdele​​

Eksem​pler på hvad affaldstypen omfatter

  • Skærende og stikkende genstande, som har været brugt i patientplejen eller behandling, f.eks.: 
    • ​​​​​​​Kanyler, knive, guidewires, suturnåle, dråbekamre, anbrudte ampuller, dækglas, skalpeller med plastskaft, peaner, stålpodepinde og andet der kan penetrere hud (både brugte som ubrugte). Instrumenter af metal indsamles dog til genanvendelse.
    • Reagensglas, blodprøverør, skår eller lignende med blod, sekret, ekskret eller vævsvæsker
    • ​​​Laboratorieglasvarer (f.eks. hæmoglobin-kuvetter, hårrør, pipetter, bloddyrknings-sæt og glasskår) forurenet med blod, sekret, ekskret eller vævsvæsker
  • Affald fra patienter, som er i isolation, håndteres på tilsvarende måde som affald fra øvrige patienter - se evt. Infektionshygiejne på VIP
  • Smitteoverførende affald i øvrigt, som indeholder eller kan indeholde mikroorganismer fra diagnostik og behandling af patienter f.eks.: 
    • ​Petriskåle eller lignende som indeholder levende bakterier, virus- eller svampekulturer 
    • ​Drænflasker eller lignende med mere end 100 ml. blod, sekret, ekskret eller vævsvæsker, som ikke kan udtømmes før bortskaffelse 
    • ​Meget vådt affald, hvor væden ikke kan absorberes af engangsmaterialet og hvor væden udgøres af blod, sekret, ekskret eller vævsvæsker fra patienter, f.eks. forbindinger, afdækninger, operationsservietter, bleer og hygiejnebind 
    • ​Rester af ikke-dræbt vaccine
  • Medicinrester 
    • Medicinrester efter anvendelse hos patient
    • Flydende medicinrester opsamlet i slump-flaske
    • Patientmedbragt medicin, der skal bortskaffes
    • Cytostatikaforurenet affald som emballage, handsker, blod og udskillelser fra patienten
  • Genkendeligt vævsaffald
Vævsaffald, der i nogle sammenhænge benævnes biologisk affald eller patologisk affald, kan defineres som alle genkendelige vævs- og legemsdele samt andet affald, hvor ugenkendelighed efter behandling skønnes hensigtsmæssig af æstetiske grunde, eller hvor den stikkende/væskeholdige karakter af vævet udgør en potentiel risiko ved bortskaffelse.

Som eksempel på vævsaffald kan nævnes:​
  • Moderkager
  • Aborter
  • Vævsprøver, herunder også vævsprøver i formalin
  • Amputerede legemsdele
Derimod kan resektionsrester fra sår og lignende bortskaffes som dagrenovation.

Emb​​allage

Klinisk risikoaffald bortskaffes i gule UN-godkendte plastbeholdere eller poser af papir eller plast. Særlige forhold er gældende for det følgende:
  • ​Skærende og stikkende: F.eks. kanyler, ampuller, dækglas bortskaffes i gule kanylebokse, tænder
  • Smitteførende affald og vådt smitteførende affald mere end 100 ml. væske   (skønnet): F.eks. blod-, suge- og stomiposer, drænflasker og meget vådt engangsmateriale emballeres i plastpose, som tilbindes før den placeres i UN-godkendt beholder
  • Vævsaffald: F.eks. amputerede legemsdele, vævsprøver - også i formalin, aborter, moderkager bortskaffes i UN-godkendt beholder mærket med vævsaffaldsetiket
  • Vådt cytostatikaaffald emballeres i separat pose, der lukkes, før det placeres i UN-godkendt beholder mærket med kræftadvar​selsetiket

​​Bemærkning

  • Klinisk risikoaffald skal emballeres forsvarligt i godkendt emballage. For at minimere risikoen for arbejdsskader under håndteringen bør klinisk risikoaffald ikke trykkes eller sammenpresses i emballagen, så der opstår risiko for perforering. Således bør emballager ikke fyldes mere, end at de kan lukkes uden sammenpresning af affaldet. Fyldte emballager lukkes og mærkes, før de forlader afdelingen.
  • I tilfælde, hvor en emballage er blevet gen-nemvædet eller på anden måde beskadiget, bør genemballering ske ved anvendelse af en større emballage af samme eller bedre kvalitet, så den uegnede/beskadigede emballage ikke åbnes, men blot emballeres i en større egnet emballage.
  • Brugte kanyler må ikke påføres kanylehætten før de placeres i kanyleboksen.
  • Kanyler må kun bortskaffes i gule kanylebokse og ikke i andre plastbeholdere.
  • Sprøjter med medicinrester
  • Hvis affald er fugtigt, emballeres det inden det bortskaffes i sæk/beholder.

​Emballage til bortskaffelse af klinisk risik​​​oaffald, der er skærende og stikkende

Gule kanylebokse/-beholdere forsegles og mærkes og placeres herefter til afhentning i afdelingens affaldsrum/skyllerum. Bemærk at UN-godkendte beholdere ikke skal bortskaffes i en anden beholder eller pose til klinisk risikoaffald.

Emballage til bortskaffelse af øvrigt klinisk risikoaffald​

  • Gul UN-godkendt plastbeholder på 30 liter, Produkt-ID 100198
  • Gul papirsæk med plastforing, Produkt-ID 100047
  • Kraftig, gul plastiksæk på 100 liter, 100 my, Produkt-ID 101066
Emballagen er tilgængelig i REFLEX​.

Emballage til bortskaffels​e af v​ævsaffald

En af ovenstående UN-godkendte beholdere benyttes og mærkes Knogleholdigt affald. Beholderen sendes til Kapellet, hvor den opbevares på køl indtil afhentning.

​​​Mærkning

Når en UN-godkendt beholder lukkes og placeres til afhentning, skal beholderens mærkat udfyldes med beskrivelse af indhold, dato og afsender (afdeling og initialer), så det er muligt at finde tilbage til ophavsmanden/-stedet ved intern transport. Benyt vandfast tusch eller kuglepen. Beholdere til klinisk risikoaffald er på forhånd forsynet med angivelse af indhold i form af koden for klinisk risikoaffald UN3291, samt fareseddel 6.2 for smittefarlige stoffer (klinisk risikoaffald). Se figur 1.

Figur 1 Fareseddel 6.2.

Etiketter til mærkni​ng af emballage

Beholdere der indeholder særlige affaldstyper skal mærkes med en etiket. Dette gælder kemikalier, kræftfremkaldende stoffer og vævsaffald.

Figur 2 Kemikalieaffaldsetiket. 

Emballage indeholdende kemikalieaffald skal altid inden rekvirering af kemikalieportør være mærket med en kemikalieaffaldsetiket. Se Figur 2. På etiketten noteres hvad kemikalieaffaldet indeholder (hovedkomponenter) og hvem der er afsender dvs. afsnit, så affaldets oprindelse kan identificeres. Endelig udfyldes ”Affaldsgruppe/affaldsfraktion”, så affaldet kan sorters korrekt, inden det sendes videre til affaldsbehandling.
Beholder med cytostatikarester mærkes med affaldsgruppe ”Z”. Derudover skal affaldet mærkes med kræftadvarselsetiket.
Indeholder kemikalieaffaldet også et kræftfremkaldende stof, skal emballagen udover kemikalieaffaldsetiketten mærkes med en kræftadvarselsetiket. Se Figur 3.

​Figur 3 Kræftadvarselsetiket.

Den særlige mærkning for kræftrisiko erstatter ikke den mærkning, der i forvejen skal anvendes på kemikalieaffald, men skal tilføjes som supplement, hvor det er relevant.

Etikettens udformning er defineret i afsnit 2.4 i Arbejdstilsynets vejledning C.2.1.


​Figur 4 Vævsaffaldse​tiket.

Beholdere indeholdende vævsaffald skal mærkes med etiket på Figur 4.

De 2 første etiketter skal rekvireres hos Region Hovedstadens Apotek på tlf. 3531 2489 eller E-mail: anne.sofie.sejeroee-olsen@regionh.dk.

Vævsaffaldsetiket kan rekvireres ved henvendelse til Kapelfunktionen, tlf. lok. 73611.

​Depon​​ering

Lokalt i affaldsrum/skyllerum. Transporteres af afdelingsportør til affaldsstationer i kælderniveau.

Bort​​​skaffelse

Ekstern leverandør transporterer affaldet til specialforbrænding. Affaldet håndteres ikke manuelt, men bringes til forbrændingsskakt med særlig elevator. Skakt og forbrændingstemperatur er den samme som den for dagrenovationslignende affald.
Redaktør