Baggrund
Internationale studier har vist, at ældre patienter, der indlægges med hoftebrud, har en høj forekomst af underernæring og dehydrering (Volkert D, et al. 2019).
Studier fra T119 bekræfter, at der er en høj forekomst af underernæring blandt de ældre patienter med hoftebrud, og at de fleste af patienterne har et indtag under deres estimerede energi- og proteinbehov (Frederiksen AKS et al. 2022, Region Hovedstadens Ernæringskomité, Audit 2024). Samtidig er der påvist en høj forekomst af dehydrering ved indlæggelsen (upublicerede data Nutri-Muscles).
Konsekvenserne af underernæring og dehydrering er alvorlige, idet begge øger risikoen for komplikationer til operationen, herunder bl.a. længere indlæggelsestid og øget dødelighed (Volkert et al. 2019, SST 2022). Specifikt har et studie fra Århus har vist, at dehydrering forlænger indlæggelsestiden i forbindelse med operationen (Sabanovic 2022)
Adskillige studier blandt denne patientgruppe har påvist en gavnlig effekt af ernæringsbehandling under indlæggelse og efter udskrivelse (Volkert D, et al. 2019). Specifikt har en tværfaglig ernæringsindsats vist en positiv effekt på patienternes livskvalitet (Hoekstra 2011).
I et tidligere studie på den geriatriske afdeling på Herlev Hospital er forbedringsmodellen blevet anvendt til at understøtte en tværfaglige indsats indenfor ernæring og hydrering af de geriatriske patienter (Ernæringsløftet 2024, upubliceret). Adskillige initiativer er blevet afprøvet, evalueret og fundet gennemførlige af sygeplejersker, læger og diætister. Bl.a. har deltagelse i tavlemøder og synliggørelse af ernæringen på tavlerne været meget brugbart. I Ernæringsløftet har der bl.a. været målt på effekten af de forskellige tiltag via driftsmål, journalaudit m.m.
Ifølge sidste års rapport fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftebrud får 99% af patienterne, der opereres for et hoftebrud på T119 udarbejdet en ernæringsplan (DR Hoftebrud Årsrapport 2023). Det er dog usikkert, hvad denne præcis omfatter, ikke mindst da det bl.a. er en stor barriere at få patienterne vejet. Og det er ikke nærmere specificeret i evidensrapporten, der ligger til grund for indikatorerne (DR Hoftebrud. Evidensrapport 2024). Det kunne derfor være relevant at kigge nærmere på dette. Samtidig er der introduceret en ny indikator vedrørende opsporing af dysfagi ved en indirekte synketest, som kunne være relevant at have fokus på.
I det nye år skal en ny RKKP database for ældre med skrøbelighed også implementeres, databasen har navnet DANFRAIL. Denne indeholder en række nye indikatorer der skal være med til at øge kvaliteten af behandlingen af skrøbelige ældre. Blandt andet skal ældre patienter der vurderes skrøbelige have en ernæringsplan sat i værk. I den forbindelse vil der også være obs på dehydrering. Fra juni i år er det blevet muligt at opspore risiko for dehydrering via en beregnet osmolaritet, der forventes at indgå i akut blodprøvepakken. Begge dele kunne være med til at understøtte en indsats på T119.
Desuden er der en anden indikator i DANFRAIL databasen, opsporing af delir, hvor der fra det europæiske selskab for klinisk ernæring (ESPEN) er lavet evidensaserede anbefalinger om en ernærings- og væskeindsats specifikt med fokus på ældre der opereres (Volkert et al. 2019). Forekomsten af delir kunne således være relevant at kigge nærmere på i forlængelse af en indsats med fokus på ernæring og hydrering.
Herudover har ESPEN en række andre evidens-baserede anbefalinger specifikt rettet mod ernæring og hydrering af hoftefraktur patienter, herunder bl.a. i forhold til tiltag i forbindelse med udskrivelsen (Volkert et al. 2019). Aktuelt gennemføres det randomiserede studie NUTRI-MU-SCLES på T119, hvor målgruppen er ældre hofte-frakturpatienter der sendes hjem med en genoptræningsplan. Patienterne i interventionsgruppen tilbydes herudover ernæringsdrikke i 12 uger. I forlængelse heraf kunne det være relevant at kigge på andre ernæringstiltag i forbindelse med udskrivelsen.
Formål
Formålet med det nuværende studie er derfor at undersøge, om et tættere samarbejde mellem en klinisk diætist, fysioterapeuter, sygeplejersker og læger kan hjælpe med at øge det tværfaglige er-næringsfokus og forbedre arbejdsprocesserne vedrørende ernæring og hydrering af patienterne og dermed resultere i, at en øget andel af patienter i ernæringsrisiko, når deres energi-, protein- og væskebehov samt begrænser funktionstabet under deres indlæggelse.
Sekundært ønskes undersøgt, om projektet også vil medføre en mere systematisk ernæringsindsats ved udskrivelsen, herunder om patienten (og pårørende) har oplevet sig informeret og vidende om korrekt ernæring under sygdom og efter udskrivelse. Sidst, men ikke mindst, ønskes det undersøgt om læger og plejepersonalet har oplevet et tværfagligt ernæringsløft i afdelingen.
Endelig skal resultaterne fra studie bruges som baggrund for en større ansøgning med fokus på forløbet før, i forbindelse med og efter operationen.
Metode
I løbet af projektperioden vil projektgruppen ca. en gang om måneden evaluere på den faglige er-næringskvalitet vedhjælp af journal audit/dataindsamling. På baggrund af resultaterne diskuteres og justeres kvalitetsudviklingsprojektet i forhold til forskellige kommende fokuserede indsatser. Desuden diskuteres og planlægges strategier til fastholdelse af evt. opnåede forbedrede kvaliteter på ernæringsområdet.
Design
Kvalitetsudviklingsstudie.
Godkendelse: WorkZone nr. 24047115