Når du deltager i forsøget vil du få:
Kostvejledning af kliniske diætister om sund kost mens du er gravid
Hjælp til at regulere din vægtøgning under graviditeten
Opskrifter på sund og velsmagende mad - som tager afsæt i principperne for forsøgskosten og Ny Nordisk Køkken
Ekstra skanninger, blodprøveundersøgelser og målinger mens du er gravid
Opfølgende sundhedstjek på dit barn i de første 9 leveår
Deltagelse i forsøget vil ikke have
indflydelse på din eller dit kommende barns øvrige behandling. Mens du
er gravid, vil du stadig modtage de sædvanlige tilbud om skanninger,
læge- og jordemoderundersøgelser fra det offentlige behandlingssystem;
og efter din graviditet vil dit barn ligeledes stadig modtage de
sædvanlige tilbud om undersøgelser og vaccinationer. Din eventuelle
deltagelse i Sund Mor - Sundt Barn skal ses som et særligt supplement.