Om Ernæringsenheden

​​Ernæringsenheden tilbereder velsmagende mad af sæsonens friske råvarer til Herlev og Gentofte hospitalernes indlagte patienter.

Hjemmelavet mad produceret med høj faglighed

Køkkenet har fokus på at servere hjemmelavet og ernæringsrigtig mad af økologiske råvarer med henblik på at sikre en god madkvalitet af hensyn til patientens spiseoplevelse.

Patienterne tilbydes dagligt lækkert hjemmelavet brød fra egne bagerier, pålægsvarer fra egne slagtere og frisklavet mad fra ernæringsassistenter, kokke og smørebrødsjomfruer.

Ernæringsenheden har høj fokus på faglighed. Med det udgangspunkt serveres maden af køkkenets ernæringsassistenter (måltidsværter) som står bag buffeten, når du som patient skal have mad ude på sengeafdelingerne.

Målet er at sætte fokus på anretning, portionsstørrelse, menu- og råvarekendskab samt at få skabt en kortere vej mellem patient og køkken. Der er fokus på at minimere madspild og madresterne indsamles og bruges til biogas.

De kliniske diætister

Ernæringsenheden råder over en dygtig gruppe af kliniske diætister. Diætisternes arbejde er at fremme fokus på ernæring til hospitalets patienter og vejlede dig som patient i ernæringsforhold, der vedrører din sygdom. 

Forskningsenheden EFFECT

EFFECT er Ernæringsenhedens egen forskningsgruppe, som blev etableret i juni 2011. Forskningsenheden beskæftiger sig løbende med ernæringsrelateret forskning. 


Desuden varetager Ernæringsenheden hospitalets mødeforplejning samt kostforplejningen til hospitalets ansatte i de to personalekantiner på henholdsvis Herlev- og Gentofte-matriklen.

Arbejdsmiljø

​Respekt, nærvær,  åbenhed, engagement og professionalisme ​​​​​

​So​m medarbejder i Ernæringsenheden kan vi nikkende genkendende til følgende etiske samarbejdsregler.

1. Respekt
  • Overholder regler, aftaler og tidsfrister
  • Taler pænt til hinanden
  • Har forståelse for køkkenets arbejdsgang
2. Nærvær
  • Er opmærksom på hinanden
  • Siger godmorgen og farvel til de nærmest
  • Har det "sjovt".
3. Åbenhed
  • Skal være ærlige
  • Dele vores erfaringer
  • Er imødekommende over for gode råd
4. Engagement
  • Har interesse i køkkenet
  • Sætter os ind i vores arbejde, og følger det til dørs
  • Er opmærksomme
5. Professionalisme
  • Er målrettede og tager ansvar
  • Har overblik
  • Giver og henter vejledning hos hinanden
  • Følger køkkenets forskrifter

Faglige kompetencer

Ernæringsenheden har en bred vifte af faglige kompetencer​​​ ansat for at sikre helheden - ikke blot i maden men i hele patientmåltidet.

Det er vigtigt for os, at alle aspekter omkring patientens mad og måltid bliver berørt. det kræver forskellige faggrupper som arbejder sammen med fælles fokus. Ernæringsenheden har derfor ansat

  • ​​​Økonomaer
  • Ernæringsassistenter
    • herunder elever
  • Slagter
  • Bager
    • bagerelev
  • Kliniske diætister
  • Professionsbachelor i ernæring og sundhed
  • Agronom
  • Hospitalsmedhjælpere
Redaktør