Afdelingen foretager ca. 80 af denne type indgreb om året. Ved operation for kræft i livmoderhulen fjernes livmoderen, livmoderhalsen, æggelederne og æggestokkene og hos nogle fjernes også lymfeknuderne i underlivet. I sjældne tilfælde fjernes også fedtforklædet.
Operation for kræft i livmoderhulen
Kikkerten indføres gennem et to til tre cm langt snit i eller over navlen. Der laves yderligere et til to små snit i hver side til instrumenter. For at skabe god oversigt fyldes luft (kultveilte) i bughulen. Livmoderen og æggeledere og –stokke fjernes gennem skeden, som syes sammen i toppen indefra. Der bliver lagt kateter i blæren, som bliver fjernet samme dag. Der lægges lokalbedøvelse i sårene ved operationens afslutning, som en del af smertebehandlingen.
Efter operationen
De små snit er syet med selvopløsende tråde, som oftest forsvinder af sig selv.