Røntgenstråler

​​Spørgsmål, om det er farligt at få udført en røntgenundersøgelser eller en CT skanning, forekommer ofte på en Radiologisk afdeling. ​På denne side kan du få information om røntgenstråler, stråledoser og den risiko, der er forbundet med at få foretaget en røntgenundersøgelse.​

​​​​​​​​

​Det er vigtigt, at du føler dig tryg ved at få foretaget en røntgen­undersøgelse eller anden form for billeddiagnostisk undersøgelse. Derfor skal du have drøftet årsagen til at få udført en undersøgelse med den læge, der har henvist dig.


 ​​Fordelen ved undersøgelsen er større end risikoen
Alle former for billeddiagnostiske undersøgelser​  er til gavn for dig som patient, hvis de bliver brugt på den rigtige måde. 

Fordelen ved at få en korrekt diagnose - og dermed den bedste behandling - er større end den risiko, der måtte være ved at få foretaget en røntgenundersøgelse eller skanning, hvor der bruges røntgenstråler.

Radiologer og radiografer er uddannet til at bruge den mindst mulige mængde  af røntgenstråler for at opnå de nødvendige resultater ved en røntgenundersøgelse. Således vil den røntenundersøgelse eller skanning, du får foretaget være designet specielt til din problemstilling. 

Du kan læse mere om røntgenstråler og stråledosis under " Mere info om røntgenstråler" →


Redaktør