Forskning og udvikling på Plastikkirurgisk Afdeling

​​​

Vi forsker i og udvikler de sygdomsområder og tilstande, som vi behandler.

Fokusområder er især:

  • Melanom (modermærkekræft)
  • Non-melanom hudcancer (basalcellekræft og pladecellekræft og andre hudtumorer).
  • Brystrekonstruktion. Primær og sekundær brystrekonstruktion, rekonstruktion med eget væv og med implantat; kombination af dette, samt anvendelse af mesh/biologisk matrix.
  • Lymfødem
  • Plastikkirurgi efter massivt vægttab
  • Fedttransplantation  

Forskningsmetoderne er varierede, afhænger af studiets natur og spænder over både klinisk og epidemiologisk forskning, herunder lodtrækningsforsøg, spørgeskemaundersøgelse samt molekylærbiologiske forsøg i samarbejde med forskere fra andre ekspertområder.

Vi interesserer os for mange aspekter af de relevante sygdomme og tilstande: udvikling af nye teknikker og metoder, udvikling af skånsom kirurgi, optimering af den kirurgiske behandling og kvalitet, identifikation af risikofaktorer, identifikation af prognostiske markører, forløb efter cancerkirurgi, helbredsrelaterede livskvalitet efter behandling mv.

Vi har forskningssamarbejde med flere institutioner og forskningsenheder både nationalt og internationalt.

Forskningen udføres af uddannelsessøgende læger, sygeplejersker og speciallæger i afdelingen, af Ph.d. studerende og medicinstuderende.

​Forskningslektor, overlæge, dr.med. Lisbet Rosenkrantz Hölmich. lisbet.rosenkrantz.holmich@regionh.dk er forskningsansvarlig.​

Redaktør