Uddannelse af yngre læger

​Her finder du en beskrivelse af hvordan uddannelsen af yngre læger varetages i Afdeling for Plastikkirurgi, Herlev Universitetshospital.

​​

​Afdelingen kan årligt opslå 2 stillinger som Introduktionslæge.

I løbet af denne 1-årige reservelægestilling skal den yngre læge tillære sig en række basale og plastikkirurgiske færdigheder. Disse kirurgiske og teoretiske kompetencer skal være opnåede for senere at kunne søge Hoveduddannelse i specialet.

I løbet af stillingen gennemgår den uddannelsessøgende flere obligatoriske basale kurser i bl.a. Pædagogik, Ledelse og Administration .

Den nationale Målbeskrivelse kan findes hos dansk selskab for plastik- og rekonstruktionskirurgi

I afdelingen forefindes Uddannelsesprogram.

Desuden opslås årligt  2 nye stillinger til Hoveduddannelsesforløb i Plastikkirurgi ( 5-årige stillinger ) :

I løbet af Hoveduddannelsen skal den yngre læge være i alt 4 år på 2 forskellige Plastikkirurgiske afdelinger (Herlev Hospital og Rigshospitalet ) samt
6 måneder på Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme (Herlev Hospital )og 6 måneder på Afdeling for Led- og Knoglekirurgi ( Hillerød hospital )

I løbet af disse 5 år skal den uddannelsessøgende opnå kirurgiske og teoretiske færdigheder, så der efter godkendt uddannelsesforløb kan søges om speciallægeanerkendelse i Plastikkirurgi.

I løbet af uddannelsen er der fokuserede ophold af 3 – 10 dages varighed på

  • Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme 

  • Karkirurgisk Afdeling 

  • Mammakirurgisk Afdeling 

  • Afdeling for Kræftbehandling 

  • Afdeling for Patologi, Øre-næse-hals Afdeling 

  • Thoraxkirurgisk Afdeling 

  • Kosmetisk plastikkirurgisk klinik.

Uddannelsesprogram forefindes i afdelingen.

Attestation af kompetencer i Porteføljen  i både Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb foregår nu elektronisk via Den Lægelige Videreuddannelse.

Redaktør