Patologiafdelingen har som den første i Europa fået maskine til vævssnit

​​Målet er 250.000 vævssnit om året og hurtigere prøvesvar på bl.a. kræftområdet. Landets øvrige patologiafdelinger har været på besøg for at se teknologien.

En helt ny teknologi, der kan lave objektglas med vævssnit til diagnostik, er netop taget i brug på Patologiafdelingen. Maskinen, en automatisk mikrotom, stammer fra Japan og er den første af sin slags i Europa. Den er kommet til afdelingen på Herlev-matriklen gennem et stort arbejde fra især chefbioanalytiker Hanne Bjørn, der hørte om teknologien på en konference i USA.

Efter grundige undersøgelser, besøg i Japan med Region Hovedstandens indkøbsafdeling, søgning om fonde mv. lykkedes det Hanne Bjørn at få en aftale om køb af mikrotomen. Den ankom til afdelingen i september. 


Bioanalytikerne Gitte Eva Pallesen og Amalie Chloé Onink med har sammen med chefbionanalytiker Hanne Bjørn arbejdet på at få den nye teknologi kørt ind i afdelingen.


Skal lave halvdelen af alle vævssnit

I løbet af den seneste måned har Patologiafdelingen i en projektplan testet maskinen grundigt for at afklare, hvilke typer af væv den med fordel kan håndtere, og hvordan processen skal være.V

- Vores erfaring er allerede, at kvaliteten af vævssnittene er lige så gode med maskinen som de håndskårne snit, fortæller Hanne Bjørn.

Hun forventer, at 2-3 maskiner kan håndtere 250.000 af de 500.000 vævssnit, afdelingen laver om året, og det dermed kan frigive bioanalytiker-ressourcer til andre opgaver.

Landets øvrige afdelinger på besøg

Maskinen er den første af sin slags i Europa, og der har været stor interesse fra landets øvrige patologiafdelinger. Derfor valgte afdelingen i fredags at holde åbent hus for at vise teknologien frem en gang for alle, og der var stort fremmøde fra bl.a. Randers, Esbjerg, Odense, Vejle og andre hospitaler i regionen.

Afdelingen præsenterede teknologien, vejen til at få den til hospitalet, og projektarbejdet med at få den i gang. Derefter fik gæsterne lov til både at se vævsprøver og se maskinen i arbejde. 


Ledende overlæge Dorte Linnemann og chefbioanalytiker Hanne Bjørn bød velkommen. 



Bioanalytiker Dorte Skriver-Jensen gennemgik de erfaringer, afdelingen indtil videre har med teknologien.

 

Vævet bliver præpareret og indstøbt i paraffinblokke, så der kan fremstilles 4 µm tynde snit, der farves, så patologerne kan diagnosticere materialet. Gæsterne fik snittene at se i mikroskop.

 


Som en del af præsentationen af teknologien fik bioanalytiker fra øvrige hospitaler et kig i mikroskopet for at se vævsprøver, der er lavet med mikrotomet.


Fremstillingen af snit fra paraffinblokke har hidtil foregået ved at en bioanalytiker manuelt har skåret dem på en mikrotom. Maskinen automatiserer skæreprocessen og kan skære 96 blokke af gangen med op til 400 objektglas.



Bioanalytikerne Amaile Chloé Onink og Gitte Eva Pallesen demonstrerede, hvordan det praktiske arbejde med mikrotomen foregår. 




De færdige objektglas med tekst og koder.

 

Inspirerende at se teknikken

- Afdelingen har gjort det virkelig godt. De har en vision om at udvikle afdelingen, de har forberedt sig grundigt, og de har lagt et stort arbejde i det. Det er lykkedes, og det er simpelthen virkelig flot, siger vicedirektør Anne Gram, der også understreger det gode samarbejde med leverandøren. 



Gæsterne fra de øvrige patologiafdelinger oste Herlev-kollegerne for den grundige og systematiske forberedelse på at tage teknologien i brug.

 

Klinik for Patologisk Anatomi på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg har allerede valgt at følge eksemplet fra Patologiafdelingen på Herlev-matriklen og har lavet en aftale om levering af samme type maskine. 



Redaktør