Om Ortopædkirurgisk Afdeling

​På Ortopædkirurgisk Afdeling undersøger, behandler, plejer og genoptræner vi patienter med knoglebrud og ledskader samt patienter, der skal have indsat eller udskiftet kunstige led.

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Højt specialiseret funktion

Ud over almen ortopædkirurgi er vi højt specialiseret i skulder- og albuekirurgi og har regionsfunktion inden for fod- og ankelkirurgi. Vores mangeårige specialeerfaring betyder, at vi kan levere en høj faglig kvalitet i vores behandlinger, skabe helhed i vores patientforløb og udnytte vores ressourcer på bedste måde.


Vi har et tæt samarbejde med hospitalets fysio- og ergoterapeuter samt regionens kommuner for derved at sikre, at vores patienter får den bedst mulige efterbehandling.​​


Vores mål

Det er vores mål at have tilfredse patienter og pårørende, en høj ​professionel faglighed og et sundt arbejdsmiljø. Vi mener, at vi på bedst mulig vis opnår vores mål ved at lade alle faggrupper indgå i et forpligtende og ligeværdigt samarbejde, der er baseret på åbenhed, loyalitet og et højt informationsniveau. Derfor driver vi afdelingen i et tværfagligt samarbejde mellem læger, plejepersonale, fysio- og ergoterapeuter samt sekretærer.


Vores behandlingsområder

Vores faglige teams fordeler sig indenfor følgende behandlingsområder:

  • Skulder- og albuekirurgi (højt specialiseret funktion)
  • Traumekirurgi
  • Hoftekirurgi
  • Håndkirurgi
  • Hofte-, knæ- og skulderproteser (alloplastikkirurgi)
  • Kikkertoperationer i knæ (knæartroskopi)
  • Fod- og ankelkirurgi (regionsfunktion)​
  • Amputations- og infektionskirurgi
  • Børneortopædi

Læs mere om, hvordan vores behandlingsområder er inddelt efter Sundhedsstyrelsens Specialeplan 2010.


Person​ale og optageområde

Vi er ca. 170 medarbejdere i afdelingen og har et optageområde på ca​. 435.000 borgere i Område Midt. Det vil sige, at vi modtager patienter fra følgende kommuner:​

  • Herlev Kommune
  • Gladsaxe Kommune​​
  • Ballerup Kommune​
  • Gentofte Kommune
  • Lyngby-Taarbæk Kommune​
  • Furesø Kommune
  • Egedal Kommune
  • Rudersdal Kommune

Vi modtager desuden patienter fra andre dele af landet til vores forskellige specialefunktioner.​


Vores patienter bliver henvist til afdelingen fra Herlev Hospitals akutmodtagelse, fra afdelingens eget ambulatorium, fra andre hospitaler eller fra patientens egen praktiserende læge eller speciallæge.​

​​​​​​​

Redaktør