Mission, vision og målsætninger

Her kan du læse om mission, vision og målsætninger for Ortopædkirurgisk Afdeling.

Mission for afdelingen

Ortopædkirurgisk Afdeling er en specialiseret afdeling på et områdehospital, som yder diagnostik, behandling, pleje, uddannelse og forskning på højt nationalt og internationalt niveau af den akutte og planlagte ortopædkirurgiske patient.


Afdelingen uddanner sundhedsfagligt personale på alle niveauer, og afdelingens optageområde omfatter 435.000 borgere i Område Midt.


Vision for afdelingen

Patientrelateret vision

Afdelingen har en højt specialiseret funktion inden for skulder- og albuekirurgi samt regionsfunktion inden for fod- og ankelkirurgi.


Læs mere om afdelingens behandlingsområder her.


Afdelingen er i front med pleje og behandling af patienter med:

  • ortopædkirurgiske infektioner
  • behov for amputation som følge af karsygdom og diabetes
  • behov for hofte- og knæalloplastik.

Afdelingen arbejder på at blive regionens bedste ortopædkirurgiske afdeling målt på antallet af tilfredse patienter og pårørende.


Personalerelateret vision

Vi vil værne om og forbedre den attraktive arbejdsplads, som tiltrækker stærkt engagerede og højt specialiserede personaler, som sikrer den ortopædkirurgiske patient den bedste behandling og pleje.


Personalet på afdelingen har en høj faglig stolthed og en stor arbejdsglæde med mulighed for kompetenceudvikling.


Ledere og medarbejdere indgår i et konstruktivt og fremadrettet partnerskab med hinanden med det mål at kvalificere behandlingen og plejen.


Forsknings- og udviklingsrelateret vision

Afdelingen er med til at præge udviklingen inden for specialet gennem forsknings- og udviklingsaktiviteter på alle niveauer.


Servicerelateret vision

Afdelingen sætter patienter og pårørende i centrum.


Afdelingen fremstår som en professionel og imødekommende samarbejdspartner over for interne som eksterne samarbejdspartnere.


Økonomisk vision

Ledere og personale på afdelingen påtager sig et ansvar for at udnytte afdelingens samlede ressourcer optimalt.


Vision for kvalitet

Der foreligger beskrevne patientforløbsbeskrivelser for relevante forløb. Det er beskrivelser, der indeholder det organisatoriske, faglige og det patientoplevede perspektiv (flow, faglighed og patientinddragelse).


Feedback fra patienter og pårørende anvendes som en bevidst del af afdelingens kvalitetsudvikling.


Patientklager og utilsigtede hændelser anvendes som en bevidst del af afdelingens kvalitetsudvikling.


Vision for uddannelse

Afdelingen fungerer som et attraktivt uddannelsessted for alle uddannelsessøgende.


Målsætninger for afdelingen

Ortopædkirurgisk Afdeling skal have høj faglighed, gode patientforløb, forskning og et godt arbejdsmiljø.


Vi vil have tilfredse patienter og pårørende. Det opnår vi desuden ved at:

  • sikre et højt informationsniveau og kontinuitet i pleje og behandling
  • sikre høj faglighed.

Engagement, ansvar og nærvær skal være synligt. Det opnår vi ved at:

  • uddelegere ansvar og kompetence
  • inddrage medarbejderne i beslutningsprocesserne og erkende, at vi udvikler os ved vores forskelligheder og gennem debat og dialog med udveksling af viden og erfaring.

Ambitioner og den faglige stolthed skal være tydelig, så omgivelserne oplever os som professionelle. Det opnår vi ved at:

  • være på forkant med strategi og udvikling inden for vores kerneydelser, uddannelse og forskning
  • være i dialog med vores patienter og vores omgivelser, så vi hele tiden arbejder på at efterkomme det, som efterspørges.

​​

Redaktør