Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling

​Medicinsk kræftbehandling slår kræftceller ihjel, men rammer også de normale celler, fordi medicinen bliver ført rundt i kroppen med blodet.

Kræftceller er mere modtagelige overfor medicinsk kræftbehandling end de normale celler. Mange kræftceller dør straks, andre senere. I bedste fald forsvinder kræftcellerne helt med behandlingen. 

Normale celler påvirkes også
De normale celler, der påvirkes af medicinsk kræftbehandling er for eksempel celler i slimhinder, hud og hår. Knoglemarven, som producerer røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader, påvirkes også. Langt de fleste normale celler gendannes dog inden næste behandling, da de er mere modstandsdygtige end kræftcellerne. 

Forskellige reaktioner
De stoffer, der bruges til medicinsk kræftbehandling, giver ofte bivirkninger. Det er forskelligt, hvordan man reagerer på behandlingen og påvirkes af eventuelle bivirkninger. Bivirkningerne vil dog næsten altid være til at håndtere, især når man er forberedt på dem. 

Information om birvirkninger
Før behandlingen vil lægen eller sygeplejersken fortælle dig, hvilke bivirkninger du kan få. Herunder kan du læge om de bivirkninger, der kan forekommer. Du vil sandsynligvis kun få nogle enkelte af de nævnte bivirkninger.

Klik på overskrifterne herunder og læs om forskellige bivirkninger:​​
​​

Diarre​

Forstoppelse

Hjerte

Hud

Hænder og fødder

Hår og hårtab

Knoglemarven

Kvalme og opkastning

Lunger

Mundgener

Nedsat antal hvide blodlegemer

Nedsat antal røde blodlegemer

Nedsat antal blodplader

Nedsat hørelse

Nedsat lyst til at spise

Negle

Nerver og muskler

Nyrer og urinveje

Seksualitet - kvinder

Seksualitet - mænd

Slimhinder

Øjne



Diarre
Der er flere årsager til, at diarre kan forekomme. Det kan være på grund af kemoterapi, strålebehandling, maveinfektion, bivirkninger på grund af medicin f.eks. antibiotika og afføringsmidler.

Det, du selv kan gøre

  • Drik gerne 2 liter væske om dagen. Gerne mineralvand, Coca cola, tynd te (ikke baseret på frugt) med lidt sukker og salt.
  • Spis mange små måltider.
  • Det er vigtigt at spise, så tarmen ikke mister sin evne til at fordøje og optage maden.
  • Spis kogte grøntsager.
  • Tyg maden grundigt. 
  • Spis gryn og lyst brød uden klid, frø og kerner. Ristet brød, tvebakker, havresuppe, havregrød, rismelsuppe, lyst rugbrød og knækbrød.
  • Undgå meget fiberrig kost.
  • Undgå fede, røgede og krydrede spiser.
  • Undgå kål, porrer, løg, ærter og bønner, da de er meget luftdannende i tarmen. 
  • Undgå alkohol og kaffe.
  • Undgå mælkeprodukter - alternativt skal det være surmælksprodukter. Mælk kan være svært fordøjelig.
  • Spis fødevarer med højt kaliumindhold, f.eks. kogt fisk, bananer, kartoffelmos og kogte grøntsager.
Diarre i flere dage kan føre til væskemangel
Huden omkring endetarmen kan blive irriteret ved hyppig diarre. Anvend blødt toiletpapir og vask forsigtigt med vand og mild uparfumeret sæbe. Smør eventuelt vandskyende salve på huden omkring endetarmen.

Hvornår skal du kontakte afdelingen
Det kan være problematisk at undgå mælk, mælkeprodukter og fedt i kosten. Prøv derfor kun i en kort periode og søg råd hos personalet.

Kontakt
Kontakt afdelingen, hvis du får feber over 38,5 grader, har mistet appetitten eller føler dig svimmel. Onkologisk kontaktcenter​

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling



Forstoppelse
Forstoppelse er, når afføringen er hård og knoldet og typisk kommer med flere dages mellemrum. Begyndende symptomer kan være mavesmerter, smerter eller blødning i forbindelse med afføring, maven kan føle sig udspilet og luftfyldt, eller en fornemmelse af ikke at have tømt endetarmen efter afføring. Forstoppelse kan medføre kvalme, madlede og generelt ubehag.

Får du kemoterapi, anden medicinsk kræftbehandling eller smertestillende medicin, der giver forstoppelse, er det næsten altid nødvendigt at holde maven i gang ved hjælp af afføringsmidler. 

Forstoppelse kan også skyldes, at du drikker for lidt, får for få fibre i kosten, og/eller mangel på motion.
Det er vigtigt at få behandlet forstoppelse, inden maven helt går i stå.

Tal altid med personalet, hvis dine afføringsvaner ændrer sig - og om valg af afføringsmidler og dosering.

Det, du selv kan gøre
Drik rigeligt, gerne 1½ liter dagligt. Lav eventuelt et skema, så du kan holde øje med, hvor meget du får drukket. Du kan have flasker med vand, juice eller saft i køleskabet, så kan det være nemmere at holde regnskab.

  • Spis fiberrig kost. Du kan øge fiberindholdet i kosten ved at spise mere rugbrød, groft hvedebrød, havregrød eller øllebrød, grøntsager (rå, kogte eller purerede), frugt (frisk, tørret eller som grød), figner, rosiner, abrikoser og svesker (mos, juice eller grød).
  • Dyrk motion i det omfang, du kan.Sørg for at have fast toiletrutine med ro og god tid.

Kontakt
Onkologisk kontaktcenter

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling



Hjerte
Medicinsk kræftbehandling kan enten give nedsat pumpefunktion eller rytmeforstyrrelser.

Nedsat pumpefunktion
Behandlingen kan påvirke hjertemusklen og dermed hjertets evne til at pumpe blodet rundt i kroppen. Derfor vil du få undersøgt hjertets pumpekraft inden behandlingen begynder og/eller undervejs i behandlingsforløbet.

Ofte vil påvirkningen af hjertets pumpekraft ikke give symptomer, men du kan blive forpustet ved let fysisk anstrengelse, og benene kan blive hævede.
Nedsat pumpekraft behandles med hjertemedicin og vanddrivende tabletter, som kan få symptomerne til at forsvinde helt eller delvist. Det kan dog være, at du ikke helt kan klare de samme fysiske aktiviteter som tidligere, men kun få vil mærke til det ved almindelige dagligdags aktiviteter.

Rytmeforstyrrelse
Nogle bestemte stoffer kan give rytmeforstyrrelser, der kan opleves som smerter og uro i brystet, eller som om hjertet "slår en kolbøtte". Det er vigtigt, at du gør opmærksom på sådanne symptomer, så snart de opstår, for at du kan begynde i behandling så hurtigt som muligt.

Opstår enten nedsat pumpefunktion eller rytmeforstyrrelse, så kan det blive nødvendigt at holde pause, mindske eller helt ophøre med behandlingen.

Kontakt 112
Ved pludseligt indsættende ubehag i hjertet ("galoperende hjerte") skal du ringe 112.

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling



Hud
Visse former for medicinsk kræftbehandling kan føre til forandringer af huden. Dette ses ikke mindst, hvis du behandles med både kemoterapi og et målrettet biologisk stof. Tal med personalet om, hvor stor risiko du har for hudgener.

Følgende kan forekomme i huden
  • Nældefeber, rødme og hævelse efter behandling. Dette forsvinder ofte gradvist eller ved behandling med antihistaminer.
  • Tør hud kan lindres med fede cremer eller olier.
Udslæt
  • Dette vil typisk starte inden for de første uger af behandlingen og ses oftest i ansigt, hårbund, nakke, overkrop og arme. De fleste vil kun få milde og moderate symptomer så som rødme af huden, ømhed, føleændring, tør hud, afskalning og hudkløe.
  • Nogle vil få mere udtalt udslæt. Denne form for udslæt ligner bumser, men er det ikke og skal ikke behandles som bumser. Det kan dreje sig om væskefyldte blærer eller pustler, som med tiden kan udtørre med skorper. der er ikke betændelse i udslættet, men der kan komme infektion, fordi man har kredset i udslættet. Du bør ikke forsøge at fjerne "bumserne" eller klø i dem.
  • Udslættet er ikke smitsomt
  • Udslættet kan opstå og forvinde spontant undervejs i behandlingen.

I områder, hvor der har været udslæt, kan der forekomme ændringer af hudfarven (pigmentforandringer) og ardannelse (sjældent) i huden på lang sigt.

Det, du selv kan gøre
Hudbivirkninger kan muligvis ikke helt forhindres, men forebyggelse af bivirkninger kan medvirke til, at symptomerne ikke bliver så udtalte.

  • Vask huden dagligt med lunkent vand (varmt vand kan udtørre huden yderligere). Undgå lange varme brusebade og sauna. Brug mild sæbe og shampoo uden parfume - eventuelt olieholdig badegel. Creme påføres 15 minutter efter brusebadet.
  • Brug en fed, alkoholfri og uparfumeret creme mindst 2 gange daglig på hele kroppen.
  • Undgå brug af midler mod uren hud og hudprodukter med alkohol, da de yderligere kan udtørre huden og derved forværre udslættet.
  • Udslæt kan dækkes med make-up. Brug allergivenlige produkter. Undgå parfume. 
  • Undgå direkte sollys og brug solbeskyttelse med en høj faktor - mindst faktor 15. Brug fysisk solbeskyttelse for eksempel en hat og en langærmet trøje/skjorte. Sol kan medføre pigmentforandring af huden og øger risikoen for solskoldning og yderligere udtørring af huden.
  • Gå i løstsiddende tøj og undgå kunststoffer.
  • Undgå skyllemiddel ved tøjvask og undgå parfumerede vaskemidler.
  • Drik rigeligt - gerne 1½ - 2 liter om dagen.

Behandling af udslæt
Ved mistanke om nældefeber behandles med antihistamin og eventuelt binyrebarkhormon. Tal med lægen om det.
Ved tør og skællende hårbund kan en fed creme eller badeolie masseres ind i hårbunden. Forsøg eventuelt med skælshampoo.
Hududslæt med udtalt rødme og pustler ("bumser") eller sårskoper behandles med antibiotika. Tal med lægen om det.

Hudkløe
Hudkløe kan forekomme, fordi huden bliver meget tør og skaller af. Forebyg tørheden ved at bruge en fugtighedscreme 2 gange om dagen.
  • Brug shampoo mod skæl til at lindre kløe i hårbunden.
  • Hudkløe kan behandles med antihistamin. Tal med lægen om det.
Hudkløe kan behandles med steroidcreme. Tal med lægen om det.

Kontakt
Onkologisk kontaktcenter

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling



Hænder og fødder
Der kan forekomme hudreaktioner på hænder og fødder, som typisk begynder inden for de første 3-4 uger af behandlingen.

Det kan være meget forskelligt, hvilke symptomer du får, og i hvílken grad. Det kan dreje sig om rødme, ømhed, hævelser, føleændringer, sovende og eventuelt brændende fornemmelser, prikken og snurren i hænder og fødder. 

Nogle kan få mere udtalte symptomer, så som smerter, fortykkelse (hård hud ) på hænder og fødder, vabler, blæredannelse, afskallende hud og sår. Disse symptomer kan gøre dig ude af stand til at udføre daglige aktiviteter. 

'De mest alvorlige symptomer opstår oftest på områder, der udsættes for tryk, for eksempel på hælen, storetåen, trædepuden under tæerne og på tommeltotten. 

Efter endt behandling vil symptomerne typisk forsvinde eller aftage over tid. 


Det, du selv kan gøre
Forebyggelse

  • Anvend 1 - 2 gange dagligt en fed, uparfumeret fugtighedscreme på hænder og fødder for at holde huden fugtig og smidig.
  • Fingre og tånegle holdes rene og kortklipppede.
  • Hold øje med tør og hård hud på fødderne, hælrevner og nedgroede negle. Få eventuelt en behandling hos en fodterapeut.
  • Vask fødderne dagligt og skift sokker.
  • Undgå sæbebade, da det udtørrer huden.
  • Undgå fodtøj, der trykker eller strammer, og brug sokker af uld eller bomuld.
  • Anvend eventuelt silikoneindlæg

Kontakt
Onkologisk kontaktcenter

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling 


Hår og hårtab
Såvel hoved- som kropsbehåring kan blive påvirket under medicinsk behandling. Behandlingen påvirker cellerne i hårrødderne og kan føre til, at hårene vokser langsommere, eller at du helt eller delvist taber hoved- og kropshår, øjenbryn og vipper. Når behandlingen er afsluttet, vil håret, bryn og vipper i de fleste tilfælde vokse ud igen. Det nye hår kan have ændret farve og struktur og kan se lidt anderledes ud, end du er vant til.  

Nogle vil opleve øget ansigtsbehåring og vækst af bryn og vipper. Du bør være særligt opmærksom på skævt voksende og lange øjenvipper, da de kan give ridser i hornhinden.

I sjældne tilfælde vokser håret ikke ud igen.

Det du selv kan gøre
Hårtabet kan for nogen være mindre generende, hvis man får klippet håret kort. Vær omhyggelig med at beskytte hovedet mod sollys og kulde. 

Hvis du skal bruge almindelig paryk, hat, kasket eller tørklæde, giver hospitalet et tilskud. Det foregår på den måde, at du ved lægesamtalen får en rekvisition til en paryk, kasket, et tørklæde, en turban eller lignende. 

Du har mulighed for at få tilskud til paryk for op til 3.635 kr. inkl. moms. Tilskuddet
ydes en gang årligt. I langt de fleste tilfælde dækker dette beløb behovet. Beløbet dækker ikke shampoo, hårplejeprodukter og lign.

Hvis du ikke ønsker at få en paryk, kan du vælge at anskaffe anden hovedbeklæd-ning i stedet. Til dette gives der et tilskud på maksimalt 1.373 kr. inkl. moms til anskaffelse af hatte, huer, kasketter, turbaner eller tørklæder.

Disse hovedbeklædninger kan købes hos parykforhandleren, og der skelnes ikke
mellem antallet af hovedbeklædninger, som der gives tilskud til, inden for det fastsatte maksimumsbeløb.

Den underskrevne rekvisition skal altid afleveres til forhandleren.

Vælger du at handle hos en anden forhandler end de, der fremgår af listen på din rekvisition, skal du i første omgang selv betale for købet.
Du skal herefter aflevere den udspecificerede regning til sygeplejersken i afdelingen sammen med dit cpr-nummer, hvorefter pengene vil blive sat ind på din NEM-konto. Ved handel på internettet skal du ligeledes medbringe
kvittering for dit køb.

Kontakt
Onkologisk kontaktcenter

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling



Knoglemarven
I knoglemarven dannes de røde blodlegemer, de hvide blodlegemer og blodpladerne. Knoglemarv findes i de fleste af kroppens knogler.

De røde blodlegemer transporterer ilt rundt til kroppens celler. De hvide blodlegemer er et vigtigt led i kroppens forsvar mod infektioner. Blodpladerne er nødvendige for blodets evne til at størkne, hvis du får et sår eller en rift.

Kemoterapi kan påvirke knoglemarven
Det meste kemoterapi påvirker knoglemarven, så dens evne til at danne blodceller bliver nedsat i perioder. Det betyder, at der i disse perioder er færre røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader i blodet. Hvor meget netop din behandling påvirker knoglemarven, kan lægen fortælle dig.

Blodprøve viser antal af blodceller
I en del behandlingsforløb får du før hver behandling taget blodprøver for at kontrollere antallet af blodceller. Hvis tallene er lave, kan det være, at dosis i din behandling bliver ændret, eller at behandlingen udsættes til antallet af blodceller igen er steget. Dette er en kendt forholdsregel i forbindelse med kemo-terapi.

Kontakt
Onkologisk kontaktcenter

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling



Kvalme og opkastning
Det er meget forskelligt, hvor meget kvalme og opkastning den enkelte behandling giver anledning til. Generne kan som regel forebygges og lindres med kvalmestillende medicin.

Du får medicin med hjem sammen med en vejledning om hvornår og hvordan, du skal tage medicinen. Det er nemmere at forebygge kvalmen end at behandle den. Det er derfor vigtigt, at du tager medicinen, selvom du ikke har kvalme.

I behandlingen af kvalme og opkastning skelner man mellem, hvornår du oplever kvalme og opkastning.
Akut kvalme/opkastning er inden for det første døgn efter behandling.
Sen kvalme/opkastning er fra dag 2 efter din behandling og i dagene frem.

Nogle oplevet at få kvalme inden behandlingen - det kaldes forventningskvalme. Den kan opstå, hvis du har oplevet kvalme og opkastning i forbindelse med tidligere behandlinger, eller hvis du tidligere i dit liv har haft let til kvalme og opkastning. Du kan opleve, at bestemte lugte, lyde, synsindtryk eller selve tanken om behandlingen kan fremkalde kvalme.

Du vil sandsynligvis få flere forskellige præparater til at forebygge kvalme og opkastning.

Der findes en pjece "Sig til" om kvalme/opkastning, som du og dine pårørende måske kan have glæde af at læse. Du kan få udleveret pjecen hos personalet.

Det, du selv kan gøre
For at forebygge kvalme og opkastning kan du prøve følgende
  • Spis et let morgenmåltid, og husk at drikke, inden dun skal have behandling. En tom mave kan forværre kvalmen. Drik minimum 1½-2 liter væske i dagene efter behandling.
  • En beroligende pille natten før og efter behandling kan mindske nervøsiteten for behandlingen, så eventuel kvalme kan soves væk.
  • Følg selv med i kvalmebehandlingen og noter gerne ned om kvalmebehandlingen har været god nok.
  • Kvalme under behandling og effekten af kvalmemedicin varierer fra person til person. Dine notater vil hjælpe personalet til at finde den bedste kvalmebehandling til dig.
  • Du kan bruge dine erfaringer fra tidligere oplevelser med kvalme og opkastning. Hvad plejer at hjælpe, og hvad gør det værre?
For at mindske kvalme og opkastning kan du prøve følgende
  • Sørg for at hvile i det omfang, du har behov for og gerne efter måltiderne, da aktivitet her kan fremprovokere kvalme. Hvil siddende eller tilbagelænet, men lig ikke helt ned.
  • Tag bekvemt løstsiddende på, da stramtsiddende tøj kan fremprovokere kvalme.
  • Hold munden ren og fugtig. Børst tænderne, efter du har spist.
  • En ubehagelig smag i munden kan afhælpes med for eksempel bolsjer, pastiller eller tyggegummi.
  • Lad gerne andre om at tilberede maden.
  • Undgå mados, tobaksrøg, parfume og lignende, som kan fremprovokere kvalmen.
  • Sørg så vidt muligt for, at der er frisk luft, der hvor du opholder dig.Frisk luft kan mindske kvalme.
  • Eventuel afslapnings - eller afspændingsmusik, fjernsyn, DVD, computerspil eller læsestof kan aflede tankerne fra kvalmen. 
  • Let motion som for eksempel en gå- eller cykeltur kan for nogle hjælpe med at mindske kvalmen

Kostråd ved kvalme og opkastning
Drik gerne 1½ - 2 liter i døgnet. Det kan for nogle være lettere at drikke ved hjælp at et sugerør. Du må prøve dig frem, hvad der er bedst for dig. Mange oplever, at syre- og kulsyreholdige drikke dæmper kvalmen.

  • Spis hyppige små måltider, så maden fordeles over så mange af døgnets timer som muligt.
  • Prøv at starte dagen med en kiks eller et stykke ristet brød, eventuelt inden du står ud af sengen.
  • Spis på de tidspunkter af dagen, hvor du er mest oplagt.
  • Spis langsomt, og tyg maden grundigt.
  • Hvis det er muligt, er det bedst at sidde op og spise.
  • Visse former for mad kan forværre kvalme - for eksempel stegt, fed, krydret og stærk mad.
  • Der er noget mad og drikke, som kan afhjælpe kvalme og opkastning, og mad og drikke, som er lettere at få ned, nar man har kvalme/opkastning.
  • Mad, der er let at tygge og ikke for stærk, vil ofte være lettere at spise. 
  • Hvis lugten af varm mad giver dig kvalme, kan du i stedet vælge kolde retter, som for eksempel anretninger med rejer og fisk, pateer, koldt kødpålæg, milde oste, frugtgrød med mælk eller fløde, kolde supper, surmælksprodukter, is, frossen yoghurt og fromage. Anvend eventuelt færdigretter. 
  • Syrlig mad og drikke kan nogle gange dæmpe kvalme. Prøv for eksempel med syltede asier, rødbeder, frisk frugt, frugtjuice og syrnede mælkeprodukter.
  • Salt mad og snacks kan virke kvalmedæmpende, for eksempel peanuts saltkiks og popcorn. 

Det, familie og venner kan gøre
  • Tilbyde at lave mad og hente drikkevarer.
  • Medvirke til at den kvalmestillende medicin bliver taget. Hjælpe med at huske tidspunkterne. 
  • Sørge for frisk luft, fred og ro. Massage kan nogle gange virke afslappende og aflede opmærksomheden. 
  • Være opmærksomme på, hvad der fremprovokerer, og hvad der afhjælper kvalmen. 
  • Sørge for, at der er noget at kaste op i inden for rækkevidde. 
  • Tilbyde våd og kølig vaskeklud og et glas vand til at rense munden med.
  • Tage med til behandlingen, da dette kan have en beroligende effekt.

Hvornår skal du kontakte afdelingen?
  • Hvis du føler dig usikker i forbindelse med kvalmebehandlingen.
  • Hvis du konstant kaster op i 1 døgn og ikke får det bedre.
  • Hvis du har vedvarende kvalme mere end 2-3 døgn.
  • Hvis du ikke er i stand til at tage den kvalmestillende medicin.

Kontakt
Onkologisk kontaktcenter

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling



Lunger
I sjældne tilfælde kan der forekomme påvirkning af lungevævet, som kan medføre nedsat lungefunktion. Det vil variere, hvornår i behandlingen, en sådan påvirkning kan forekomme.

Hvis lungerne bliver påvirkede, kan det opleves som:

  • åndenød
  • træthed
  • tør hoste
  • trykken i brystet.
Påvirkningen kan være permanent, men der kan gives behandling for disse bivirkninger. Det er vigtigt at gøre opmærksom på eventuelle symptomer, så snart de opstår for at få startet behandlingen så hurtigt som muligt.

Det du selv kan gøre
Hvis du er ryger, anbefales det, at du holder op med at ryge. Røgens kulilte mindsker iltindholdet i blodet. Ilt er vigtig for effekten af  behandling.

Rygning under behandlingen kan øge risikoen for permanente skader på lungerne.

Afdelingens personale vil kunne vejlede sig og hjælpe med et eventuelt rygestop.

Kontakt
Onkologisk kontaktcenter

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling



Mundgener
Mundproblemer kan opstå enten som følge af kræftsygdommen eller som en bivirkning ved behandlingen. Munden og tænderne har betydning for vores udseende, vores tale og en vigtig del af fordøjelsessystemet.

Behandlingen kan påvirke slimhinderne i mund og svælg, så de bliver tørre, ømme og svier. Der kan også komme svamp og betændelse i munden. Disse bivirkninger kan medføre belægninger, sår, smerter og synkebesvær. Det kan være forbundet med stort ubehag at spise og drikke, når der er opstået mundproblemer. Tal altid med personalet, hvis disse gener opstår, da nogle af dem kan afhjælpes med medicinsk behandling.

Det, du selv kan gøre
  • Drik gerne 1½ - 2 liter væske om dagen, men ikke sodavand eller lignende, der indeholder kulsyre og sukker, som ødelægger tandemaljen.
  • Hold munden tør - det er vigtigt med en god mundhygiejne for at undgå infektioner. Det anbefales at børste tænder med en blød tandbørste efter hvert måltid. Brug tandtråd dagligt, da du på denne måde systematisk fjerner bakterier imellem alle tænderne. Undgå dog at bruge tandtråd, der hvor slimhinderne er ømme og bløder kraftigt. Tandstikker anbefales ikke, fordi de kan være hårde mod det sarte tandkød og slimhinderne i munden.
  • Skyl munden ofte med vand eller kold kamillete.
  • Undlad at ryge, da rygning forværrer mundproblemerne betydeligt.
  • Vær opmærksom på, at alkohol kan virke udtørrende på slimhinderne i mund og hals.
  • Forsøg at trække vejret gennem næsen og gennem munden, da det udtørrer slimhinderne mindre.
  • Hvis du har protese, så vær opmærksom på, om protesen passer - hvis ikke, så brug den så vidt muligt kun ved spisning. Selvom protesen passer, er det godt, hvis du i perioder af dagen tager den ud og lader gummerne hvile.
  • Der findes et præparat i håndkøb, som er effektivt mod blister. Spørg på apoteket.

Mundtørhed
  • Hvis spytdannelsen er nedsat, og munden derfor er tør, så kan madlyst og smagsoplevelser påvirkes negativt. Mellem måltiderne kan spytdannelsen stimuleres, og munden kan holdes fugtig ved for eksempel at anvende sukkerfrit tyggegummi, sukkerfri pastiller (ikke de syrlige pastiller, da de ødelægger tandemaljen), pebermynte, frisk ananas, kiwifrugt, papaja og knust is.
  • Hvis munden ikke er øm, så prøv med syrlig mad og drikke, da det stimulerer spytdannelsen.
  • Det kan være behageligt at væde den tørre mund hyppigt  med for eksempel havresuppe eller te eventuelt med citron eller vand.
  • Giver den tørre mund ubehag, når du spiser, kan det anbefales at drikke lidt væske, vand eller andet sammen med hver mundfuld mad og i øvrigt drikke hyppigt under måltidet.
  • Hvis ovenstående ikke hjælper tilstrækkeligt, er det vigtigt at tale med personalet om problemet, da der på apoteket findes forskellige produkter, som kan øge fugtigheden i munden. Der findes både sugetabletter, gel og spray.

Ømhed i munden
  • Spørg personalet til råds
  • Når manden er tør, er den ofte også øm.
  • Ved smerter i munden, eller hvis der opstår små blærer i munden, er det en god ide at skylle med.
  • Ved rifter eller megen ømhed i mundhulen, på tungen eller på læberne kan anbefales lokalbedøvende gel, som kan smøres direkte på rifterne umiddelbart inden måltidet. Rifterne eller det ømme område tørres af med en vatpind, og et tykt lag lokalbedøvende gel smøres på og ligger på det ømme sted 1-2 minutter, hvorefter det skylles af. Der må højst gå 10 minutter inden man spiser, da den smertelindrende effekt ellers forsvinder.
  • Hvis ømheden i munden er meget udtalt, kan det være en ide at bruge sugerør med "knæk´"til alle drikkevarer. Før sugerøret så langt ind i munden som muligt, så væsken ledes forbi den ømme slimhinde og ind bagerst i munden.
  • Læber, der revner eller er ømme, kan fugtes med uparfumeret læbepomade eller fed fugtighedscreme, gerne med lanolin.

Kontakt
Onkologisk kontaktcenter

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling



Nedsat antal hvide blodlegemer
De hvide blodlegemer udgør en vigtig del af kroppens immunforsvar.

De fleste former for kemoterapi nedsætter forbigående dannelsen af hvide blodlegemer. Dette kan betyde, at modstandskraften over for infektioner bliver nedsat, især i dagene midtvejs mellem to behandlinger. Ofte vil feber og/eller kulderystelser være tegn på, at du har en infektion.

Inden næste behandling skal antallet af hvide blodlegemer gerne være normalt. Det kontrolleres ved hjælp af en blodprøve lige før behandlingen. Hvis antallet af hvide blodlegemer er for lavt, må behandlingen udsættes.

Det kan være nødvendigt at stimulere dannelsen af hvide blodlegemer ved hjælp af medicin. Behandlingen gives som indsprøjtninger.

Det du selv kan gøre
Selvom antallet af hvide blodlegemer er nedsat, behøver du ikke at isolere dig. Du kan godt gå på indkøb og være sammen med andre mennesker.

Du bør dog undgå tæt kontakt med mennesker, der er forkølede eller har en anden infektionssygdom.

  • Det er vigtigt, at du har et termometer, så du kan måle din temperatur, hvis du tror du har feber.
  • Tal med lægen om eventuelt at blive vaccineret mod influenza.
  • Vær omhyggelig med mundhygiejnen og hygiejnen i øvrigt. Undgå overdreven sæbevask, som fjerner hudens naturlige fedtlag. Hvis huden tørrer ud, kan der opstå små revner, så bakterier lettere trænger igennem.
  • drik rigeligt – gerne 1½- 2 liter dagligt, det nedsætter risikoen for blærebetændelse (urinvejsinfektion).
Kontakt
Kontakt altid afdelingen, hvis du får feber over 38,5 - uanset tidspunkt.
Onkologisk kontaktcenter

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling



Nedsat antal røde blodlegemer
Hvis antallet af røde blodlegemer er for lavt, kan du få symptomer på blodmangel, som kan vise sig ved

  • træthed
  • svimmelhed
  • åndenød
  • hjertebanken
  • susen for ørerne.
Kontakt afdelingen, hvis du har nogle af de ovenstående symptomer.
Behandlingen vil sædvanligvis fortsætte, men lægen kan foreslå blodtransfusion, hvis blodprocenten er særlig lav, eller du har generende symptomer.

Dannelsen af de røde blodlegemer kan hos nogle patienter stimuleres med medicin. Behandlingen gives som indsprøjtninger og benyttes fortsat kun i udvalgte tilfælde.

Det du selv kan gøre
Sørg for at spise varieret, så dit behov for vitaminer og mineraler bliver dækket. Træthed og svimmelhed er ofte et symptom på for få røde blodlegemer.

Vi anbefaler, at du, indtil din blodmangel behandles, tager højde for dine symptomer og tilpasser dagligdagen derefter.

Kontakt
Onkologisk kontaktcenter

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling



Nedsat antal blodplader
Et lavt antal blodplader kan medføre til blødninger i huden. Det kan ses som blå mærker eller røde blodudtrædninger på størrelse med et knappenålshoved.

Et lavt antal af blodplader kan også medføre blødning fra slimhinder i næse, mund, tarm eller blære. Blødninger fra rifter og sår kan være længere tid om at stoppe. Er dit antal af blodplader nedsat, kan din behandling blive udsat. I sjældne tilfælde kan der gives transfusion med blodplader.

Det du selv kan gøre
Hvis antallet af blodplader er nedsat, risikerer du let komme til at bløde. Vær forsigtig, når du bruger skarpe genstande. Brug elektrisk barbermaskine i stedet for barberblade eller skraber.

  • børst tænderne forsigtigt og med en blød tandbørste.
  • undgå at pudse næse for kraftigt
  • undgå tør hud og tørre læber. Brug fugtighedscreme og læbepomade
  • undgå forstoppelse
  • undgå smertestillende medicin med acetylsalicylsyre, for eksempel Kodimagnyl. De giver øget risiko for blødning. Ved smerter anbefaler vi Paracetamol, for eksempel Panodil, Pamol eller Pinex.
  • Spørg altid sygeplejersken, hvis du er i tvivl.
Kontakt
Onkologisk kontaktcenter

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling



Nedsat hørelse
Nogle typer kemoterapi kan give nedsat hørelse. Det viser sig ved, at man kan få problemer med at høre høje toner fra for eksempel violin eller hundens piben. Du kan også få susen eller hylen for ørerne.

Det er vigtigt, at du gør opmærksom på, hvis du oplever nedsat hørelse. Nedsat hørelse efter kemoterapi bliver sjældent bedre med tiden. Det kan derfor være nødvendigt at reducere dosis af kemoterapien eller ophøre med at bruge det stof, som medfører genen.

Hørelsen måles ved en høreprøve.

Kontakt
Onkologisk kontaktcenter

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling



Nedsat lyst til at spise
Både sygdom og behandling kan betyde at din appetit bliver mindre, og du er derved i risiko for at tabe dig, hvilket er uhensigtsmæssigt. Psykiske faktorer kan også påvirke din lyst til at spise. Ved at ændre lidt på madens sammensætning kan du sikre, at du får nok at spise. På den måde kan du undgå at tabe dig.

Det,  du selv kan gøre
Når du spiser mindre end du plejer, er det vigtigt, at maden indeholder flest mulige proteiner og kalorier, og at du spiser hyppigere end vanligt.

  • Mælkeprodukter, ost, kød, æg, fisk, fjerkræ og indmad er gode valg, når du skal have proteiner.
  • Kalorier får du ved at tilsætte ekstra fedtstof til maden eller smøre det på brødet. Desserter, kager og chokolade er også godt.
  • Spis små hyppige måltider, for eksempel seks-otte gange dagligt i stedet for tre store hoved-måltider. Små måltider kræver mindre af dig, og kroppen kan bedre optage de vigtige næringsstoffer i maden.
  • Det kan være lettere at drikke end at spise. Et glas mælk, energidrik eller juice kan være et fint mellemmåltid.
  • Undgå at drikke for meget væske i forbindelse med måltiderne.
  • Undgå at drikke store mængder postevand. Det indeholder ingen kalorier, men fylder maven og gør dig mæt.
  • Spis om muligt sammen med andre i hyggelige omgivelser og nyd måske et glas vin – det stimulerer appetitten.
  • Det kan stimulere appetitten at lytte til musik.
  • Anret maden indbydende på en tallerken.
  • Fysisk aktivitet øger appetitten, så gå en tur, hvis du har mulighed for det. Et hvil før måltidet kan også være godt.
  • Børst tænder eller skyl munden hyppigt. At spise syrlig frugt kan også hjælpe på appetitten - for eksempel ananas, æble og kiwi. 
  • Spis en vitaminpille dagligt.
Hvis du har problemer med at spise, kan du altid søge råd og vejledning hos sygeplejersken. Du kan eventuelt få en henvisning til en diætist.

Kontakt
Onkologisk kontaktcenter

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling



Negle
Der kan ved visse former for medicinsk kræftbehandling forekomme forandringer af neglene på hænder og fødder og huden omkring dem. Det vil typisk starte 4 - 8 uger efter behandlingen er begyndt.

Forandringerne kan være
  • Fortykkelse, striber og misfarvning
  • Neglene spalter let med afstødning af neglenes yderste lag
  • Skøre og flossede negle
Neglene kan løsne sig
Der kan forekomme hævelse, rødme. ømhed og varme ved neglerødderne, især ved tommeltot og storetå. Der kan også være revner i huden omkring neglene eventuelt med infektion.

Det, du selv kan gøre
Forebyggelse af negleforandringer
  • Fingre og tånegle holdes kortklippede.
  • Undgå at bide og skubbe neglebånd ned.
  • Undgå kunstige negle og neglelak.
  • Brug gummihandsker ved vådt arbejde - eventuelt med bomuldshandsker indeni
  • Brug rummelige sko. Hvis tåneglene er påvirkede, kan der med fordel anvendes åbne sandaler.
  • aglig fodvask og skift af sokker

Undgå sæbebade, da det kan medføre infektion i neglelejet
Smør ofte hænder og fødder med en fed creme. Anvend eventuelt også fed creme på huden omkring neglene i løbet af dagen.

Behandling af negleforandringer
  • Brug eventuelt salicylholdig salve på revner. Tal med personalet om det
  • Brug eventuelt flydende plaster på revnerne
  • Ved hævelse og rødme kan du bruge en steoidcreme efter aftale med lægen
  • Revner kan også behandles med Lapis (Sølvnitratopløsning). Tal med lægen om det.

Hvornår skal jeg kontakte afdelingen
  • Hvis der er tegn på infektion ved neglene 
  • Hvis generne bliver så slemme, at du ikke synes ovennævnte tiltag hjælper tilstrækkeligt, er du velkommen til at kontakte afdelingen. 

Kontakt

Onkologisk kontaktcenter

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling



Nerver og muskler
Kemoterapi kan påvirke nerver og muskler i hele kroppen.

Ved påvirkning af nerver til fingre og tæer mærkes først nedsat følesans, senere prikken og snurren. Generne kan komme tidligt eller sent i behandlingsforløbet. De er næsten altid forbigående, men det kan tage mange måneder, før symptomerne helt forsvinder.

Nogle stoffer kan give dig kortvarige influenza-lignende symptomer. Det kan for eksempel være almen utilpashed, kulde, smerter, og ømhed i musklerne, især i benene.

Det du selv kan gøre
Da symptomer i fingre og tæer ikke kan behandles, er det vigtigt at omtale dem for lægen. Det kan nemlig være afgørende, at behandlingen bliver reguleret, inden det bliver for slemt.

De influenza-lignende muskelsmerter kan ofte lindres med svage smertestillende midler. Hvis smerterne fortsætter, bør du søge råd hos lægen.

Hvis din følesans er nedsat, skal du være opmærksom på

  • at være varmt klædt på
  • at undgå at arbejde med koldt eller varmt vand
  • at undgå at gå på bare fødder eller bruge fodtøj, der er for småt.

Kontakt

Onkologisk kontaktcenter

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling



Nyrer og urinveje
Kroppen udskiller din medicinske kræftbehandling igennem nyrerne og urinvejene. Enkelte stoffer kan nedsætte nyrernes funktion eller beskadige urinledere og blære.

Hvis lægen planlægger at behandle dig med netop disse stoffer, vil du først få foretaget en nyrefunktions-undersøgelse, så man kan sikre sig at nyrerne kan tåle behandlingen.

For at beskytte dig mod de skadelige virkninger, vil du sammen med behandlingen få ekstra væske og medicin.

Nyrefunktionen kan efter afsluttet behandling forblive nedsat, men sjældent i en grad, som har nogen betydning for din hverdag.

Det du selv kan gøre

  • Drik rigeligt – gerne 1½-2 liter dagligt.

Kontakt afdelingen hvis

  • du bemærker blod i urinen
  • får svie og brændende smerter ved vandladning
  • hyppigt skal af med vandet.
Kontakt
Onkologisk kontaktcenter

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling



Seksualitet - kvinder
Når du er i behandling med medicinsk kræftbehandling, kan du komme ud for, at lysten til sex bliver mindre og mindre. Det skyldes blandt andet den fysiske og psykiske belastning, men det sker også, fordi behandlingen hæmmer ægløsningen og dermed også dannelsen af kønshormonet østrogen. 

Østrogenmangel kan medføre 
  • hedeture
  • træthed
  • lettere hårtab
  • tørre slimhinder – specielt i skeden .
Kvinder med normal menstruation kan opleve uregelmæssige blødninger eller ophør af menstruationen. Nogle kvinder vil få hedeture. Hvis det er meget generende, så tal med lægen om det.

Kemoterapi kan føre til fostermisdannelser, så det er vigtigt at undgå graviditet, så længe du er i behandling. Du og din partner bør derfor anvende sikker prævention, og gerne én I allerede har erfaring med, så sexlivet ikke kompliceres mere end nødvendigt. Husk du altid kan spørge lægen eller sygeplejersken til råds.

Æggestokkene påvirkes i nogle tilfælde forbigående, i nogle tilfælde vedvarende. Det afhænger af kemoterapien og af din alder, om du senere kan få børn.

Ønsker I at få børn efter endt behandling, så tal med lægen om det. 

Det, du selv kan gøre 
  • For at få lysten tilbage er det vigtigt at tale med din partner om det. Sig klart og tydeligt, hvis du har mistet lysten, og hvis det ikke har noget med din partner at gøre. Det er helt i orden at sige fra over for sin partner. I de tilfælde er det vigtigt at bevare kropskontakten til hinanden i det daglige, for eksempel ved at ligge tæt, kysse, kramme og holde om hinanden. Ellers kan det være svært at få den seksuelle lyst igen.
  • Tørre slimhinder i skeden kan eventuelt afhjælpes med glidecreme.
  • Du kan blive henvist til en sexologisk klinik via læge eller sygeplejerske.
Der findes ikke et fast tilbud om at få opbevaret æg i en ægbank, men det er en mulighed, du kan overveje. Du kan læse mere om kræft og seksualitet på www.cancer.dk

Kontakt
Onkologisk kontaktcenter

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling




Seksualitet - mænd
Når du er i behandling med medicinsk kræftbehandling, kan du komme ud for, at lysten til sex bliver mindre – driften såvel som evnen. Det skyldes blandt andet den psykiske belastning, men også at testiklernes funktion svækkes.

Potensen kan svækkes på grund af sygdommen og behandlingen. Eventuelle rejsningsproblemer kan forekomme, for eksempel kan følsomheden i penis ændre sig.

Kemoterapi kan påvirke sædcellernes arveanlæg (gener) og dermed øge risikoen for fostermisdannelse, hvis din partner bliver gravid. Det er derfor vigtigt, at I anvender sikker prævention, mens du er i kemoterapi.

Nogle behandlinger kan føre til ufrugtbarhed (sterilitet), da kemoterapi medfører, at dannelsen af sædceller nedsættes eller ophører. Du vil i disse tilfælde få tilbud om nedfrysning af sæd i sædbank – før behandlingen starter. Ønsker I at få børn efter endt behandling, så tal først med din læge om det.

Har du problemer med dit sexliv, er det vigtigt, du taler med lægen eller sygeplejersken. Lægen kan vejlede dig om, hvilke former for hjælp og behandling, du kan anvende, for eksempel potensfremmende medicin.

Det, du selv kan gøre
  • For at få lysten tilbage er det vigtigt at tale med din partner om det. Sig klart og tydeligt, hvis du har mistet lysten, og hvis det ikke har noget med din partner at gøre. Det er helt i orden at sige fra over for sin partner. I de tilfælde er det vigtigt at bevare kropskontakten til hinanden i det daglige, for eksempel ved at ligge tæt, kysse, kramme og holde om hinanden. Hvis I først holder op med det sensuelle, kan det blive svært at få den seksuelle lyst igen.
  • Du kan blive henvist til en sexologisk klinik via læge eller sygeplejerske.

Kontakt
Onkologisk kontaktcenter

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling



Slimhinder

Nogle former for kemoterapi skader eller irriterer kroppens slimhinder. Vi har slimhinde i øjne, næse, mund, svælg, tarm og skede. Blæren og urinvejene kan også blive irriterede.


Symptomer

  • Øjnene bliver røde, irriterede og føles tørre, men kan også løbe i vand

  • Næsen føles tør, og der kan dannes skorper

  • Hvis du pudser næse, kan du eventuelt få lidt næseblod

  • Hvis næse og bihuler påvirkes, opleves det som hævede og ømme slimhinder.

Det, du selv kan gøre
Får du tørre øjne, så kan det lindre at bruge viskøse øjendråber, almindeligt isotonisk saltvand eller kunstig tårevæske.

Bliver slimhinderne i næsen tørre, kan det hjælpe at smøre med vaseline.

Der findes adskillige produkter, der kan afhjælpe tørre slimhinder i skeden. De kan købes på apoteket, og de indeholde ikke østrogener. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan du spørge din læge til råds vedrørende brug af østrogenholdige stikpiller til skeden. Tørre slimhinder i skeden ved samleje kan afhjælpes med glidecreme.

Kontakt
Onkologisk kontaktcenter

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling



Øjne
Øjengener kan forekomme i form af tørhed i øjet, øget tåreflåd og irritation af øjne som for eksempel svien i øjnene, synsforstyrrelser, og eventuelt fornemmelsen af at "have grus" i øjnene. Der kan forekomme øjenbetændelse, hvor øjnene bliver røde og smertende, og der kommer pus i øjnene.

Omgivelserne omkring øjnene kan blive tørre med kløe og svie, og øjenlågene kan være ømme og hævede.

Øjenvipperne kan blive tykkere og vokse skævt. Du skal være opmærksom på dette, da øjenvipperne kan lave ridser i hornhinden.

Det, du selv kan gøre
Forebyggelse
  • Undgå parfumeret ansigtssæbe, creme og make-up, der kan irritere øjnene unødigt.
  • Anvend ikke kontaktlinser under behandlingen.

Behandling af øjengener
  • Ved tørhed i øjet kan generne ofte afhjælpes med neutrale øjendråber.
  • Tørre øjenomgivelser kan smøres med let parfumeret creme.
Ved øjenbetændelse anvendes der øjendråber med antibiotika efter aftale med læge.
  • Hvis øjenvipperne vokser, kan disse klippes/trimmes. Forsøg ikke selv at klippe dem. Gå til en frisør og få dem klippet.
  • Tal med lægen om dine øjenproblemer - i nogle tilfælde vil lægen henvise dig til en øjenlæge.

Hvornår skal du kontakte afdelingen?
Hvis generne bliver så slemme, at du ikke synes ovennævnte tiltag er tilstrækkelige, så er du velkommen til at kontakte afdelingen.

Kontakt
Onkologisk kontaktcenter

Tilbage til Bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling












Redaktør