Tilskud til psykologsamtaler

Tilskud til psykologsamtaler 
Hvis du har kræft, kan du og dine pårørende - med en henvisning fra lægen - få tilskud fra Sygesikringen til samtaler hos en privatpraktiserende psykolog.

Sygesikringens tilskud 60%
Sygesikringens tilskud udgør 60 procent af det sædvanlige honorar, og patienten betaler selv resten direkte til psykologen.

Op til 12 konsultationer
Man kan maksimalt få tilskud til 12 konsultationer, som skal foregå hos en psykolog, der har overenskomst med Sygesikringen.

Henvisning inden 6 måneder
Der kan ske henvisning til psykolog inden for 6 måneder efter den hændelse, der er årsag til, at der er behov for psykologhjælp.
I særlige tilfælde kan grænsen for henvisning udvides til 12 måneder efter hændelsen.

danmark
Du kan få yderligere tilskud, hvis du er medlem af 'Sygeforsikringen danmark'. Du kan også undersøge, om du har en privat forsikring, der kan give tilskud. 

Du kan også kontakte et af Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre eller Kræftlinjen på 80 30 10 30 for at få gratis psykologisk støtte og vejledning.

Offentlige tilskudsordninger
Offentlige tilskudsor​dninger ​

Søg en psykolog
Du kan søge efter en psykolog ud fra for eksempel lokalområde, speciale og sprog.
Søg psyk​olog​

Redaktør