Sådan bliver du henvist

​​Hvis der er behov for henvisning til onkologisk behandling – typisk kemoterapi eller strålebehandling – kræver det en henvisning fra en læge. Det kan være en læge fra en anden afdeling eller en praktiserende læge.

 
Visitationskontoret
Lægen sender henvisningen til Onkologisk Afdeling. Som så planlægger undersøgelses- og behandlingsforløbet. Det er vigtigt at alle relevante oplysninger bliver sendt med. Det vil sige svar på vævsprøver, der viser, at der er tale om en kræftsygdom, samt alle relevante røntgenbilleder, scanninger m.m.
 
Beslutning om behandlingsplan
Når behandlingspersonalet har alle relevante oplysninger, kan der træffes beslutning om en behandlingsplan. Ventetiden beregnes fra den dag, der er truffet beslutning om en behandlingsplan.
 
Den læge, der henviser dig til afdelingen, kan hvis der er behov for det, kontakte os for at høre nærmere om hvilke oplysninger, der er nødvendige for en behandlingsplan.
 
Samarbejde mellem afdelingerne
De fleste afdelinger, der ofte henviser patienter til onkologisk behandling, har en aftale om, hvilke undersøgelser m.m. der skal være iværksat før henvisning. 
Der er et tæt samarbejde mellem Onkologisk Afdeling og de kirurgiske afdelinger, der henviser til Onkologisk Afdeling.

 

 ​
Redaktør