Brugerinvolvering

Onkologisk Afdeling arbejder kontinuerligt med brugerinvolvering af patienter og pårørende. Patienterne meddindrages i forhold til behandlingen - ved samtaler med læge og plejepersonale. Men udover dette arbejder vi med brugerinvolvering på en lang række fronter, både i forhold til patienter og pårørende, men også i forhold til personalet. 

Brugerinvolvering til patienter og pårørende 
Patientskoler 
På patientskolerne, hvor både patienter og pårørende er velkomne foregår brugerinvolvering i den forstand, at man taler om behandlings-forløbet og måden forløbet foregår på.  

Brugerinvolveringsmoduler på hjemmesiden 
LINK til www.herlevhospital.dk/onkologisk kan patienter, pårørende og andre give deres mening til kende i forhold til hjemmesiden. 

Onkologisk kontaktcenter 
Vi har også brugerinvolvering via Onkologisk kontaktcenter. Her kan patienter og pårørende ringe ind i dagtimerne og tale med 4 sygeplejersker, som hver især har stor erfaring inden for de 4 diagnosegrupper, som afdelingen tager sig af. 
Kontaktcenteret modtager mange henvendelser, som har forskellige problemstillinger - og løsninger. Centerets personale involverer for eksempel fagteamledelserne, når arbejdsgange skal planlægges mere hensigtsmæssigt.
LINK til Onkologisk kontaktcenter klik her.

Postkort 
Postkort i ambulatoriet. Vi har lagt postkort rundt omkring i ambulatoriet. Patienter og pårørende opfordres her til at komme med ideer og forslag til forbedringer. 

​Pilotprojekt: Rådgivende Brugerpanel af patienter 
Onkologisk Afdeling har oprettet et brugerpanel bestående af 12 patienter, som rådgiver afdelingen i forbindelse med f.eks. Informations-TV, pjecer og andet informationsmateriale, indretning af venteområder, kontaktpersonordningen. 
Tovholderne på projektet er ledende oversygeplejerske Marie-Helene Olsen og kommunikationsmedarbejder Charlotte Hald. 
LINK til Læs mere om det Rådgivende Brugerpanel klik her

Evalueringsskemaer til indlagte patienter 
Ved indlæggelsen modtager patienterne et evalueringsskema. Skemaet består af spørgsmål med fritekstfelter og af udvalgte spørgsmål fra Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser (LUP). Besvarelsen er anonym, og skemaet afleveres i en postkasse placeret ved udgangen/indgangen til afdelingen. 

Webbaserede patientindberetninger til vurdering af senfølger efter hoved/halskræft
Formål: At udvikle og teste et computerbaseret redskab, der kan hjælpe sundhedsprofessionelle med at opspore, indsamle og anvende patientindberetninger om senfølger efter hoved/halskræft. 
Forskningsprojekt sker i samarbejde mellem Onkologisk Afdeling, Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse (Overlæge dr. med. Christoffer Johansen, Trille Kristina Kjær med flere. )
Redaktør