Afdelingens Rådgivende Brugerpanel

Onkologisk Afdeling har oprettet et brugerpanel bestående af kræftpatienter, som via møder rådgiver afdelingen i forbindelse med f.eks. Informations-TV, indretning af venteområder, kontaktpersonordningen, pjecer og andet informationsmateriale. 

Fra pilotprojekt til permanent ordning
Brugerpanelet begyndte som et pilotprojekt i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, og det sluttede i juni 2011. Modellen og arbejdsmetoden for panelet blev udviklet af afdelingen. Rigshospitalet oprettede et tilsvarende panel, men med en anden organisering og arbejdsmetode.

På grund af de meget positive resultater, som Brugerpanelet var med til at sætte i værk, blev panelet en permanet ordning fra efteråret 2011.

Opgaver
Opgaverne til brugerpanelet bliver stillet af afdelingen, og valget af opgaver er funderet i patienternes henvendelser til personalet og i Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser (LUP). 
Ideer og forslag fra brugerpanelet bliver taget med i det videre arbejde på at skabe bedre patientforløb. Ideer og forslag bringes videre til afdelingens Område Ledelses Forum (OLF), Patientforløbsgruppen med flere. 

Tovholdere
Tovholderne er ledende oversygeplejerske Marie-Helene Olsen og kommunikationsmedarbejder Charlotte Hald.

Redaktør