Vision og mål

Afdelingens mål er at sørge for den bedste behandling og de mest effektive ​patientforløb. Behandlingen og sygeplejen skal være i overensstemmelse med internationale standarder, og patientforløbene skal opleves effektive, sikre og forståelige for patienter og pårørende

Vision

På Onkologisk Afdeling foregår kræftbehandlingen og sygeplejen på højeste internationale niveau.

Afdelingen skal være nationalt normsættende i forhold til planlægning og gennemførelse af effektive sammenhængende patientforløb af høj kvalitet og kendt for forsknings- og uddannelsesmiljø af høj kvalitet.

Onkologisk Afdeling skal være kendt for
  • sit forsknings- og uddannelsesmiljø af høj kvalitet 
  • at have fokus på udvikling og optimering af patienternes forløb 
  • at have en høj tilfredshed målt på patienter og pårørendes tilfredshed 
  • at inddrage patienter og pårørendes feedback i forhold til kommunikation og service 
  • at være en attraktiv arbejdsplads, der engagerer de mest kompetente medarbejdere. 

Målsætninger

Det er Onkologisk Afdeling's målsætning at skabe sammenhæng mellem det effektive patientforløb, det sunde arbejdsmiljø og den sunde økonomi.

Vi måler patientforløbet ud fra
  • patienttilfredshed 
  • overholdelse af behandlingsgaranti 
  • patientklager 
  • DDKM's standard. 

Vi måler arbejdsmiljøet ud fra

  • medarbejdernes og ledernes trivsel 
  • sygefravær 
  • arbejdsulykker. 


 ​Vi måler økonomien ud fra

  • proaktive vurderinger af aktivitet og budget 
  • ansøgninger og forhandlinger 
  • budgetoverholdelse. 
Afdelingens mål er at sørge for den bedste behandling og de mest effektive ​patientforløb. Behandlingen og sygeplejen skal være i overensstemmelse med de bedste internationale standarder, og patientforløbene skal opleves effektive, sikre og forståelige både for patienter, pårørende og personale.

Uddannelse og forskning er en hjørnesten i arbejdet med behandlinger og patientforløb, og alle medarbejdere skal opleve udvikling og forbedring af egne kompetencer. De medarbejdere, der ønsker at deltage i forskning, skal have inspiration og vejledning.

Værdier

Her kan du læse om de værdier, som vi søger at efterleve på Onkologisk Afdeling.
Personaleværdierne blev formuleret i sammenhæng med udgivelsen af Herlev Hospitals overordnede værdier (2005). 

Hele personalet i Onkologisk Afdeling deltog i arbejdet med at finde frem til de bedste ord og formuleringer, der kunne udtrykke vores værdier. 

Afdelingens værdisæt er sidenhen blevet revideret, men det er stadig de samme grundlæggende værdier, der gør sig gældende.

  • ​Engagement
  • Respekt
  • professionalisme​​
  • Åbenhed
  • Nærvær.



Redaktør