Klinisk Forskningsenhed - KFE


Center for Kræftforskning (CfK) er organiseret i Onkologisk Afdeling og består af Klinisk Forskningsenhed (KFE), Enhed for Eksperimentel Kræftbehandling (EFEK), Laboratoriet og Dyrestalden. Center for Immun Terapy og Center for Drug and Gene Elektrotransfer.

Klinisk Forskningsenhed
Klinisk Forskningsenhed har planlægning og gennemførelse af fase I-III forsøg hos patienter med solide tumorer som særligt kompetenceområde.
Forskningen i Onkologisk Afdeling handler især om

  • at behandle kræftsygdommen mere effektivt og skånsomt
  • at forbedre eksisterende behandlinger
  • at kunne forudsige, hvem der har gavn behandlingen
  • at kunne forudsige sygdomsforløbet
  • at undersøge sociale og psykologiske faktorer.

Forsøgsprotokol - forsøgsplan
Kliniske forsøg følger altid en nøje fastlagt plan, som er beskrevet i en forsøgsprotokol. Forsøgsprotokollen er en forsøgsplan - en slags kogebog, der ned i mindste detalje beskriver alle elementerne i gennemførelsen af det kliniske forsøg. Forsøgsprotokollen beskriver også forskerens forpligtelser, myndighedernes grundlag for at godkende protokollen og forskerens rettigheder i forbindelse med udgivelser og forpligtelser.

Sikring af forsøgsprotokoller
Projektsygeplejerskerne i Klinisk Forskningsenhed er blandt andet med til at sikre, at forsøgsprotokollerne er i orden. Det vil med andre ord sige, at projektsygeplejerskerne sikrer, at afdelingens forskning i nye behandlinger bliver dokumenteret og evalueret efter de love og regler, der gælder for kvalitet og sikkerhed i forskningen.

Forskning før godkendelse af en behandling
Før en ny behandling kan blive godkendt, skal den afprøves på et vist antal patienter, og her er kliniske forsøg den mest troværdige måde at teste en ny behandling på.
Kliniske forsøg opdeles i forskellige faser, hvor hver ny fase afhænger af og bygger videre på resultaterne fra den eller de foregående faser.

Fase 1 er første gang det nye lægemiddel testes på mennesker. Formålet med fase 1 forsøg, er at undersøge hvor stor end dosis mennesket kan tåle. Samt beskrive hvilke bivirkninger der er forbundet med lægemidlet. I denne fase deltager kun et mindre antal patienter, sjældent mere end 30 patienter.

Fase 2 udføres på en større gruppe patienter. Formålet i denne fase er at undersøge hvor virksomt lægemidlet er overfor bestemte diagnoser. Desuden vil man også i denne fase kortlægge og beskrive bivirkningerne.

Fase 3 sammenligner den nye behandling med eksisterende behandling, i denne fase deltager et stort antal patienter, det vil sige mellem 1000-3000 patienter. Fase 3 gennemføres oftest som et randomiseret klinisk forsøg, det vil sige at patienterne udvælges via lodtrækning og på den måde tilfældigt fordeles til henholdsvis en forsøgsgruppe, som får den nye behandling og en kontrolgruppe, som får den eksisterende behandling.

Love og regler
For at beskytte de patienter, der deltager i kliniske forsøg, er der en række love og regler, der skal overholdes.
Den læge, der er ansvarlig for forsøget, skal inden forsøget kan starte, have modtaget godkendelse fra:

Sundhedsstyrelsen, Videnskabsetisk Komité​, og Datatilsynet.

God klinisk praksis - Good Clinical Practice
Et forsøg skal efterleve et internationalt regelsæt for god klinisk praksis - Good Clinical Practice, der sikrer forskningens kvalitet og patienternes sikkerhed.

Ledelse
Professor Dorte Nielsen
Afdelingssygeplejerske Tina Staalhøj

Kontakt
Kontakt Klinisk Forskningsenhed  - KFE

Center for Kræftforsknings engelske hjemmeside: Centre ​of Cancer Research

Redaktør