Børn og unge

Børn og unge er velkomne hos os
På vores afdeling har vi særlig opmærksomhed på børn og unge som pårørende. Siden 1997 har vi haft fokus på børn og unge via arbejdsgruppen
"Børn- og ungegruppen  - Børn og unge som pårørende i kræftramte familier.

Åbenhed
Det er hele familien, der bliver berørt, når en af forældrene bliver alvorligt syg. Det er ofte svært at finde balancen mellem, hvor meget og hvor lidt man skal fortælle og uddybe. Men det har mange gange vist sig, at åbenhed er vigtigt, så barnet eller den unge ikke kommer til at føle sig isoleret med sine tanker og bekymringer.

Støtte fra personalet
Det er vores mål at støtte forældre i at fortælle om og inddrage barnet i sygdomsforløbet. På den måde kan vi også støtte forældrene til at håndtere den vanskelige situation familien befinder sig i.

Hvad er kemoterapi og strålebehandling - film til børn og unge 

Se filmen, der er specielt produceret med børn og unge som målgruppe.

FILM: Sebastian Klein fortæller om strålebehandling og kemoterapi på Onkologisk Afdeling. Filmen er optaget af Kræftens Bekæmpelse.

Spørg os gerne
Du er som forælder eller pårørende altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp, råd eller vejledning.


 

Redaktør