Patientansvarlig læge

 

Sammenhæng, kontinuitet og tryghed
Patienterne i det danske sundhedsvæsen skal så vidt muligt opleve, at de har én læge, som tager ansvar for deres behandlingsforløb – en patientansvarlig læge. Målet er en ordning, som giver patienter og pårørende en oplevelse af sammenhæng, kontinuitet og tryghed, og at mindst 90 procent af alle kræftpatienter i 2020 oplever, at de har en patientansvarlig læge. 

Vi ved fra afdelingens Rådgivende Brugerpanel af patienter og fra Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser, at mange ønsker at se den samme læge gennem deres behandlingsforløb.

Det ønske kan vi ikke opfylde, men vi vil arbejde for, at patienter fremover oplever at have en patientansvarlig læge.

I første omgang betyder det, at patienter, der pr. 1. maj 2017 bliver henvist til behandling på Onkologisk Afdeling, får tildelt en patientansvarlig læge, som beslutter behandlingsplanen med patienten og koordinerer forløbet i tæt samarbejde med andre relevante faggrupper.

Ved scanningssvar og ændring af behandling
Vi vil stræbe efter, at du ser din patientansvarlige læge, hvis du skal have svar på scanninger, og hvis din behandlingsplan skal ændres.

Det betyder, at du ikke nødvendigvis kommer til at se din patientansvarlige læge ved din første samtale hos os, men du vil få navnet på vedkommende til den første samtale.

Som patient og som pårørende kan du forvente, at din patientansvarlige læge ikke altid er den læge, der taler med dig, men er den læge, der har det overordnede ansvar for din behandling.


Redaktør